Socialistisk Arbejderavis
Nr. 251 – 2. februar 2006 – side 3
Uddannelsespolitik
Elitær konservatisme og økonomisk liberalisme – Det er vejen frem
Peter Kjær
For Bertel Haarder i hvert fald. De seneste mange år har Haarder været hovedarkitekten bag angrebene på gruppearbejde. Angreb som startede tilbage i firserne. Ideologisk henter Haarder sin argumentation i det nyhøjre. En kombination af elitær konservatisme og økonomisk nyliberalisme.
Det fortæller Anders Mathiesen, ekstern lektor på RUC til Socialistisk Arbejderavis. Han har været en del af de teams som skabte grundlaget for problemorienteret projektarbejde som vi kender det på RUC og Aalborg universitet.
Nu er Haarder sat angreb ind på gruppeeksamen. Han har snart angrebet alle uddannelser?
Ork ja. Et interessant eksempel var hans nedlæggelse af sociologisk institut i København. Der er lavet speciale om, der påviser de mange lovbrud i processerne omkring dets afvikling. Der var en historiegruppe der fik arkivadgang, og påviste hvordan han havde kommanderet embedsmænd til at gøre noget ekstremt ulovligt. Så han skyr ingen midler, for at nå det han mener, er sandheden. Så han er en hård nød at knække. Han fortæller selv, at det største han har gjort, var at afskaffe styrelseslov. Det fik han igennem i december 1992.
Det har han selv forklaret bagefter, at det var han allervigtigste indsats. At få nedkæmpet den demokratiske styrelseslov som gav kollegial medbestemmelse i ledelsen af universitetet, og som gav de studerende medbestemmelse i studienævnet.
Hvordan ser hans idealverden ud?
Han er overbevist nyhøjre-mand. Jeg kunne sige nyliberalist, men det forudsætter, at du gør dig klart, at nyliberalisme er noget andet end økonomisk liberalisme. Det er også en eksplicit elite-orientering. Elitisme kombineret med økonomisk rationalitet. Som Thatcher i firserne. Kombinationen af økonomisk liberalisme og elitær konservatisme. Haarder er konstitutionel elitist. Han tror simpelthen på eliten, at det er vejen frem.
Og det giver sig udtryk hvordan i forhold til gruppeeksamen?
Han tror på det unikke individ, og på det punkt er han virkelig troende, i ordets værste betydning. Men han er jo ikke dum. Det gik der for mange år i firserne, vi, hans modstandere, med at finde ud af. Han er ikke dum. Han er benhård og han er rimelig kvik, ikke at han er noget absolut lys, hans studieforløb var middelmådig. Det har nok også noget at gøre med at han ikke kunne finde sig til rette i det der forfærdelige marxistiske helvede det var oppe i Århus. Sådan opfattede han det i hvert fald. Han passede ikke ind i gruppearbejde.
Og det er han ikke ene om, det har vi også på RUC. Vi har folk som melder sig ud af gruppearbejde. Det var der også lige fra starten. Og de som ikke kan med gruppearbejde, de stemmer så med fødderne, og det er Haarders kategori.
Det har været hans håb, at få nok til at tage afstand fra det. Og det er altså ikke lykkes. Det er snarere lykkes at få flere og flere erhvervsfolk til at være begejstret for gruppearbejde.
Hans holdning til gruppearbejde må komme i konflikt med dele af erhvervslivet?
Han er ikke ked af at tage den diskussion. Når han er i sit es, så tager han gerne diskussionen med erhvervslivet og forklarer dem, at de ikke har nok sans for værdierne. Han kom til i ´83 og noget af det første han gjorde, det var at skrive en kronik i Politiken, og forklarede at nu skulle der andre boller på suppen. Nogle af de ting der blev erklæret krig mod, det var gruppearbejde og projektarbejde.
Hans alternativ var, at, nu skulle det være værdierne uden for historien, der bestemte. De almengyldige, universelle værdier. Han har tydeligvis ikke fulgt med i skolen, fordi han tror, der er noget alment. Hans værdier og idealer er historiske og alene tilknyttet et lille område af Europa.
Hvordan kan de studerende opbygge den modstand som kan stoppe Haarder, og hvad kan undervisere gøre?
Jeg må nok skuffe dig, hvis du tror underviserne er der, hvor du kan hente styrken. Styrelsesloven blev i sin tid kæmpet igennem af studenterne. Det er der, du skal finde styrken. I dag er der ikke flertal blandt underviserne for at forsvare de arbejdsmetoder vi havde på RUC. Bemærk, at jeg sagde, havde på RUC.
Inden rektorskiftet var der diskussion om vores toårige basisuddannelse. Der var der et massivt flertal hos institutlederne, der gik ind for at korte den ned til et år. Det var rektor og de studerende og nogle andre, der dannede et så overbevisende flertal, der indstillede, at bevare en toårig basisuddannelse, dog med nogle justeringer.
Og den diskussion er nok noget af det bedste der er sket.
Det er måske noget af baggrunden for, der har været enormt mange indlæg på RUC’s interne debatforum. I de første par uger var der rigtigt mange, og gode indlæg. Fantastisk gode argumentationer for gruppearbejde, projektarbejde og gruppeeksamen. Det er dejligt at se de studerende selv formulere argumentationen.
Og at det er muligt, har noget at gøre med, at der gennem de sidste par år, her tænker jeg på revisionen af basis, er kommet en revitaliseret og ny generation. Både af nogle undervisere, men især studerende, der nu ikke bare som en selvfølge går ind for RUC-arbejdsformen, men som nu kan begrunde hvorfor.
Hvornår kørte det på nettet?
I december, da meddelelsen kom fra undervisningsministeriet. Du vil også kunne læse nogle indlæg, som udtrykker glæde over at de endeligt kan blive individuelt bedømt. Og det er det billede Haarder osv. har forsøgt at give, nemlig at det har været forbudt.
Men reglerne har altid indeholdt bestemmelser om at alle studerende har ret til at gå op individuelt. Har ret til at studere individuelt. Det har aldrig været påbudt at arbejde i projektgruppe. Eller påbud mod individuel eksamen. Det med, at der skal skrives i projektet hvem der har skrevet hvad, kan der ifølge reglerne også gøres allerede nu.
Men det skal ikke. Det er forskellen.
Og kan et gruppemedlem ikke forsvare det, der er skrevet, gives negativ bedømmelse. De kvikke vil jo kunne forklare, hvad der skulle have stået. Så det er kun de, som ikke kan forklare tingene, der knaldes. Sådan har reglerne altid været, det nye man gør, er at forbyde gruppeeksamen. Dét er det nye.
Hvis Haarder ser i sine egne regler, kan han se at det han siger er noget sludder og vrøvl. Men det er på samme måde, han bragte folkeskolen i miskredit. Han gjorde som om, der blev ødselt med pengene. Og at det var lal det hele. Men det er på intet tidspunkt blevet dokumenteret at det forholdt sig sådan.
Men virkeligheden blev som hans skræmmebillede trak op. Og det er det skræmmebillede han nu igen forsøger at skabe virkeligheden ud af.
Hans tiltag skal alene ses som forbud mod sociale læreprocesser. Det er pointen.
Og det er?
Sociale læreprocesser handler bl.a. om helhedsorientering. Fx handler læreprocesser for eleverne på erhvervsskolerne, at kunne lære nogle sociale handlingskompetencer.
De sammenhænge betyder ikke meget for dine evner til stå ved en drejebænk, men om du kan påvirke din måde at tænke arbejdsmiljø på, hvordan dit arbejdet er organiseret på, give eleverne indblik i nogle sammenhænge.
Det vil Haarder af med. Det skal eleverne ikke blive for kloge på.
Mantraet i dag er: det enkeltes individs situation. Det er enerens vidensakkumulation, som er helheden. Og det er formålet at tage livet af de sociale læreprocesser.
Erhvervslivet er heller ikke meget for sociale læreprocesser og helhedsorientering, men de er meget interesserede i de mere teknologiske læreprocesser.
Fordi i en gruppe kan du organisere en klar arbejdsdeling, og så kan du løse problemstillingen meget hurtigere, end hvis du skulle løse opgaven selv. Det er det erhvervslivet kan lide.
DI udtrykte det klart. De er klart imod at det skal fremgå i rapporten, hvem som har lavet hvad, fordi så risikerer man, at de særligt kvikke holder deres viden tilbage, fordi de ikke delagtiggør de andre i det. Det er relativ konkurrencefordel.
Og ved at afskaffe gruppeeksamen, tager du netop dynamikken ud af gruppearbejdet.
Og så bliver det sådan, at de kvikke får de mindre kvikke til at knokle for sig, hvorimod, hvis alle har ansvar for resultatet, så har alle også ansvar for at alle forstår det. Du tager den sociale dimension væk og det er det Haarder vil.
Og det skal der ret massive tilkendegivelser til før tingene kan ændres. Der skal markante manifestationer til.
Hvad kan det være?
Det er bedst at få fantasier af historien. Historien er før lavet om. Den har ikke gået i én retning hele tiden.
Når den har skiftet retning, er det når nogle har været tilstrækkeligt mange til at historien skiftede retning.
Haarder fik nedkæmpet studenter- og elevdemokratiet. Nedkæmpet styrelsesloven osv. Han fik erstattet den demokratiske selvforvaltning, nedkæmpet det kollegiale demokrati og erstattet det med ekstern kvalitetskontrol.
For at kontrollere skal du vide hvad målene skal være. Og de mål er Haarder helt klar på. Spørgsmålet er alene, hvad vi kan gøre for at stoppe ham.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed