Socialistisk Arbejderavis
Nr. 25 – December 1986 – side 8
Michael Falck: “Det andet land”
Anders Schou
NÅR MAN I årevis har haft et varmt og småreligiøst forhold til den gamle Malurt LP, Kold Krig, er det en noget mat og skuffende fornemmelse at lytte til den nye LP med det afdøde bands forsanger Michael Falck. Han er ikke Malurt, men han var drivende i bandet, og begges udvikling er en trist historie.
Nu denne her plade, – der er et par numre, som ikke bare skuffer, men også gør mig sur. Særligt det første nummer, som de fleste af os hørte: “I et land uden høje bjerge”.
Vores nye nationalmelodi, som blev vist i fuld video i Søndagsavisen med Michael Falck iført Elkjær kostume. Til en melodi, der er en mellemting mellem en nationalhymne og dansk country, tegnes der et pusse-nusse-billede af Danmark som et lille fredeligt land. Et land, som ingen regner med, hvor vi alle går rundt og hygger os med en guldbajer i hånden.
Det værste vers: “Og kommer du som fremmed / så bare slå dig ned / vi starter ingen krige / og ingen verdensfred.” Det er jo en gammel historie, at “Vi er ikke skabte til højhed og blæst / ved jorden at blive det passer os bedst.” Sådan skrev Grundtvig for over hundrede år siden i en sang, der begynder: “Langt højere bjerge så viden på jord...” Hvem ejer Grundtvigs ophavsrettigheder?
Problemet er bare, at Danmark ikke er særlig hygge-nygge-agtigt. Det viser racistiske overfald, flygtningehetz og stramninger af flygtningeloven jo meget godt. For slet ikke at tale om den danske bølgen blå, som snart bliver skiddengrå af et udslip fra en kemikaliefabrik i Schweiz. Jo, vi er skam en del af den stormombruste, kriseplagede verden. Men Michael Falck vælter sig i denne sang i en brun sovs af borgerlig dansk nationalisme. Så var der mere kød på, da Malurt i et fejende flot rocknummer, “Stormsoldaten” på Kold Krig-LP’en, angreb de fascistiske spirer i blandt andet Fremskridtspartiet.
Den danske hygge-nygge-linie går igen i nummeret “Den danske helt” om den unge danske mand, som “både øst og vest for Storebælt” er fordrukken, “stor i slaget” og “ikke billedskøn”, men “han kan klare den koldeste jomfru med sin charme”. “Det ku være din nabos søn”. Hvor typisk dansk! Betyder det meget mere dansk end den unge mand, der banker sin kæreste?
Nu er de to nævnte numre jo ikke hele pladen, men de er det nærmeste Falck kommer til nytænkning. Ellers er der de mere stille ballader i den sædvanlige desperate Michael Falck-stil og de mere levende rock-numre i den sædvanlige, desperate Michael Falck-stil.
Generelt virker både musik og tekst forudsigeligt og uden gnist. Der er selvfølgelig et par numre, som er bedre end andre, for eksempel “Nerver af stål”, men ikke et eneste nummer, der går lige ind på lystavlen. Teknisk er musikken helt i top, eftersom Falck har omgivet sig med nogle af Danmarks bedste musikere. Man kan da med fordel danse til noget af den almindelige, gedigne rockmusik, som findes på pladen, men alt i alt er pladen en skuffelse. I takt med at den krise, som Michael Falck engang selv sang om, bliver værre og værre – også i danske Danmark, bliver han selv mere og mere tandløs og bærer nu ved til nationalismens bål.
Men det er jo også svært at gå imod strømmen, når højrebølgen kommer susende. Især når man gerne vil være en kendt og populær dansk rocksanger.
Michael Falcks nye plade, Det andet land
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed