Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 252 – 23. februar 2006 – side 5

Interview: Palæstina og islamofobi

Europas islamofobi afspejles i JPs tegninger

Efter Hamas’ valgsejr er palæstinensernes igen i nyhederne og tusinder af dem demonstrerer mod Danmark og de europæiske lande, som har gengivet profeten Muhammed. Aziz Duwaik, professor i byplanlægning ved Najah universitet i Nablus, blev stemt ind ved det seneste palæstinensiske valg. Hans Forandring og Reform-liste (Hamas) vandt alle ni pladser i Hebron ved Vestbreden. TV-stationen Aljazeera har bragt et uddrag af deres interview med Duwaik, som Socialistisk Arbejderavis her har oversat og forkortet.

Hvorfor har palæstinenserne protesteret så stærkt mod tegningerne af profeten Muhammed?
- Vi respekterer pressefrihed, men at forhåne og besudle vores religiøse symboler er ikke pressefrihed. Det er bevidst ondskabsfuldt. Jeg mener at folks ret, til ikke at blive fornærmet og forhånet, har forret for en dansk avis’ ret til at fornærme islams profet. Desuden lever vi nu i en global landsby, og vi burde respektere hinanden.

Folk i Europa værdsætter deres friheder...?
- Pressefrihed er enormt vigtig. Men kan man argumentere at Hitler og nazisterne udøvede deres pressefrihed optil Holocaust? Vi ved, at Holocaust begyndte med lignende tegninger mod jøderne, og med bøger som Mein Kampf, og så kom Krystalnat... og vi ved hvad der så skete. Disse tegninger afspejler den grasserende islamofobi i Europa, som er meget lig – og næsten lige så ondartet som den antisemitisme, der eksisterede specielt i Tyskland, før Anden Verdenskrig.

Frygter du et Holocaust mod muslimer, som det der hændte jøderne?
- Hvorfor ikke? Holocaust blev begået af mennesker, ikke af beboerne fra en fremmed planet, og Tyskland var måske det mest kulturelle europæiske samfund i 30’erne og 40’erne.

Men Europa er demokratisk, modsat Nazityskland?
- Ja, men hvem siger at demokratier ikke begår folkemord? Amerika er et demokrati, men vi har set hvordan det demokrati invaderede og ødelagde to små og svage lande. Krige baseret på løgne, men hvor de fleste amerikanere blev bedraget til at tro at Bush var i gang med at gøre det rigtige.

Lad os vende tilbage til Israel-Palæstina-konflikten. Vil du stadig ødelægge Israel?
- Du spørger ofrene for den israelske undertrykkelse, besættelse og racisme, om de er interesserede i at smadre deres undertrykkere og bøddel? Det er et tendentiøst spørgsmål vi burde stille Israel, som har besat os, undertrykker os og begår udrensninger af vort folk! Det vi ønsker er at være frie.

Undviger du ikke spørgsmålet?
- Hvorfor i al verden skulle vi anerkende Israel, når Israel nægter at anerkende Palæstina? Faktisk forstår vi ikke hvorfor det internationale samfund, inklusiv en række arabiske ledere, kræver at vi anerkender Israel, men ikke gør krav på det samme når det gælder Israels anerkendelse af Palæstina.

Men Israel er en realitet, hvilket Palæstina ikke er.
- Palæstina er også en realitet. Der lever knap fem millioner palæstinenser i Palæstina og disse folk har en arvet ret til selvbestemmelse. Israel har anerkendt PLO og sagt det vil acceptere Bushs vision om opbygningen af en palæstinensisk stat som lever side om side i fred med Israel.
- Det vigtige er ikke hvad Israel siger, men hvad Israel gør. Israel har bygget hundredvis af jødiske kolonier på Vestbredden og flyttet hundredetusinder af dets beboer (palæstinensere) til de besatte områder.
Antyder du at skabelsen af en palæstinensisk stat ikke er realistisk?
- Præcis. Israel har effektivt ødelagt alle udsigter for en ægte og levedygtig palæstinensisk stat på Vestbredden. Bebyggelser af så mange jødiske kolonier har gjort det umuligt for skabelsen af en sådan stat.

Hvad vil du sige til de palæstinensiske kristne, hvoraf nogle er bekymrede for eftertiden med Hamas’ valgsejr?
- Jeg mener, at hvis denne frygt er reel, og det tror jeg ikke de er, så må de være fobiske i deres natur. Kristne palæstinensere er vores brødre, kammerater og landsmænd. Vi lider under den samme besættelse og erfarer den samme smerte, og det er derfor meningsløst og under al kritik at genere eller såre disse folk.

Se også:
SAA 252: Palæstina: Palæstina holdes i økonomisk dødsgreb af Vesten og Israel
SAA 252: Palæstina: Flere kvinder valgt ind i palæstinensernes parlament
SAA 252: Palæstina: Valget i Palæstina udstiller Vestens hykleri
SAA 252: Muhammed-tegningerne: Det handler om racisme
SAA 252: Det mener vi: Respekt og dialog blandt de undertrykte
SAA 252: Salma Yaqoob på “Marxism 2005”: Muslimer og socialister – stå sammen
SAA 252: Teori for bevægelsen: Ideologien bag den manglende dialog og respekt

Flere artikler fra nr. 252

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Palæstina
Muhammed-krisen 2005-6

Siden er vist 2885 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside