Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 252 – 23. februar 2006 – side 11

Arbejdersolidaritet

50.000 i demonstration mod Bolkenstein-direktivet

Den 14. februar var Strasbourgs gader forvandlet til en farvestrålende manifestation. Mere end 50.000 arbejdere fra hele Europa var samlet til demonstration mod det forhadte Bolkestein- direktiv også, kendt som service-direktivet.


I det sidste år har der været talrige store demonstrationer mod EU’s forsøg på at undergrave europæiske lønmodtageres kollektive rettigheder. Ca. 40.000 deltog i en demonstration i Berlin lørdag d.11. februar mod servicedirektivet. Det skete under overskriften “Europa ja – social dumping nej“
Den 16.februar vedtog EU-parlamentet som ventet servicedirektivet. Det skete med stemmerne 394 for, 215 imod. Vejen blev banet af det kompromis, den såkaldte light version af direktivet, som den socialdemokratiske og den konservative gruppe i parlamentet indgik. Men som Rune Lund, Enhedslistens EU-ordfører, udtaler:
- Den nuværende udgave af servicedirektivet er tre skridt tilbage. En light udgave er et skridt frem, men det giver stadig to skridt tilbage.

- Der er ingen garantier for arbejdsforhold med mindre et værtslandsprincip bliver skrevet direkte ind i teksten. Dette er ikke tilfældet med light-udgaven. Derfor er light-udgaven ikke en garanti mod noget som helst. Desuden er der heller ingen garantier for, at velfærdsydelser som for eksempel uddannelse og hjemmehjælp bliver undtaget.

- Jeg kan ikke forestille mig, at en light-udgave af servicedirektivet på nogen måde vil skabe ro i den europæiske fagbevægelse.
Og det udsagn bekræftes af John Monks, generalsekretær i ETUC, sammenslutningen af europæiske fagforbund:
- Det massive fremmøde til demonstrationen er et klart signal til nationale og europæiske beslutningstagere om, at fagbevægelsen er en politisk magt man skal regne med. Vi vil være til stede ved hver etape af den fortsatte udvikling af dette direktiv.

Flere artikler fra nr. 252

Flere numre fra 2006

Siden er vist 2207 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside