Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 253 – 16. marts 2006 – side 1

Bush truer med krig

Ingen krig mod Iran – Stop krigen inden han begynder den

Det amerikanske pres mod Iran og deres atomprogram øges af Bush, og planlægningen af militære angreb er allerede påbegyndt.

USA vil have sikkerhedsrådet til at vedtage en resolution, som inden for 30 dage skal bringe Irans atomprogram i bero, ellers vil landet blive straffet “med svære diplomatiske konsekvenser”. “Desto længere vi venter med at konfrontere den trussel som Iran udgør, desto hårdere og vanskeligere vil det blive at løse problemet.” Sådan truer den amerikanske FN-ambassadør John Bolton Iran.

USA har allerede en løsning, hvis Iran ikke gør som det kræves. “Vi kan gøre flere ting, men en mulighed er at bombe deres anlæg til udvikling af atomkraft,” har Bolton angiveligt formuleret det overfor den engelske MP Eric Illsley. Et sådant angreb vil ifølge en rapport i The Telegraph, (se www.telegraph.co.uk), betyde mindst 10.000 dræbte og formentlig kaste hele regionen ud i krig.

USA har allerede sønderrevet Irak og nu vil de gøre det samme med Iran. Den amerikanske hær har studeret de etniske og religiøse spændinger i Iran, som del af deres forberedelser til krig. Bush har ligeledes søgt Kongressen om ca. 500 mio. kr. til en propaganda-kampagne lig den op til Irak-krigen.

Vores modsvar, som krigsmodstandere, må være at opbygge en bevægelse mod krig, som vi så det op til 15. februar 2003. En bevægelse som Washington Post kaldte verdens anden supermagt. En magt som nærved havde stoppet invasionen af Irak og i dag har skabt debat og pres på Fogh om at trække tropperne hjem. Det skal være vores mål, at genopbygge denne anden supermagt, som med den brede modstand i Irak, kan bringe tropperne ud af Irak og som holder Bush ude af Iran.

Læs mere på side 4 og 5

Flere artikler fra nr. 253

Flere numre fra 2006

Siden er vist 1845 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside