Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 254 – 6. april 2006 – side 3

Velfærds-angreb

Jakob Nerup

Det borgerlige Danmark – desværre bistået af Socialdemokraterne – har lagt op til en “velfærdsreform“, der skal finansiere regeringens globaliseringsstrategi. På almindelig dansk betyder det angreb på velfærden som skal betale for regeringens eliteuddannelse og gratis forskningsmidler til de multinationale.

I årevis har direktørerne, anført af Dansk Industri (de multinationale danske virksomheders lobbyorganisation), agiteret for gennemgribende angreb på velfærden. De forlanger efterlønnen afskaffet. De forlanger lavere understøttelse og kortere tid på dagpenge. De forlanger mindstelønnen afskaffet og endnu lavere løn for unge og nyuddannede. De forlanger privatiseringer og brugerbetaling. De forlanger offentlige besparelser og skattelettelser til de velhavende.

Øget konkurrence gennem nedskæringer

Villige medier har adopteret denne dagsorden og skabt en stemning af at Danmark vil bukke under for ældrebyrden, velfærdsydelser og globaliseringen, hvis ikke der angribes. På europæisk hedder det nyliberalisme. I hele Europa er regeringerne og direktørerne i gang med at angribe velfærden og arbejderklassens arbejdstid i særdeleshed.

De konkurrerer om at skære ned på pensioner, på at forlænge tiden på arbejdsmarkedet, på at øge arbejdstiden, på at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet.

I Danmark hedder grundpillen i tidlig pension, efterløn. Det er en ret, som vi fik i 1979, som de nu går til frontalangreb på. Nyrup startede angreb i 1998 med at indføre egenbetaling og gøre ordningen bedre for de som blev længere på arbejdsmarkedet. I dag vil Socialdemokraterne tage 2 år fra efterlønnen og gøre det umuligt for sygeplejersker, lærere, pædagoger og politibetjente at få efterløn, fordi de stiller et krav om 38 års arbejde.

De radikale vil endnu længere. De vil helt afskaffe efterlønnen og samtidig indførebrugerbetaling på lægebesøg og skadestuebehandling. Alt sammen for at finansiere yderligere skattelettelser for de velstillede.

Indvandrerne som syndebukke

Regeringen og Dansk Folkeparti vil også bruge et velfærdsangreb til igen at gøre indvandrerne til syndebukke. Uanset den konkrete form, så bliver en lavere løn for indvandrere en rambuk for at smadre mindstelønnen på længere sigt.

Den bygger på den racistiske antagelse at indvandrere er mindre tilbøjelige til at skaffe sig et job, når bistand og understøttelse er næsten lige så høj. Det enkle i dette argument er at indvandrerne selv gøres ansvarlige for den racistiske diskrimination de er udsat for, når de på grund af deres navn, hudfarve og religion udelukkes fra arbejdsmarkedet af arbejdsgiverne.

Den anden effekt af et sådant angreb er påstanden om at fremtidens velfærd skal løses af indvandrerne. Hvis de kommer i arbejde, så kan vi alle få velfærd. Hvis ikke, så er det deres skyld, at der skal skæres ned.

Velfærdsangrebet skal ses som en optrapning af regeringens nyliberalistiske politik. De vil i offensiven for at flytte penge til de rige og opfylde direktørernes ønske om billigere arbejdskraft.

Der er ingen grund til at vi skal acceptere det. Et 2 ud af 3 danskere ønsker at efterlønnen skal bevares. 94 % af socialdemokratiets vælgere ønsker efterlønnen bevaret og næsten det samme gør SF og Enhedslistens vælgere.

Mangel på initiativer

FOA har sammen med BUPL indsamlet mere end 150.000 underskrifter og vist at der er opbakning til en kamp for efterlønnen. Selv om pamperne i toppen af LO og de store forbund bakker op om et angreb på efterlønnen, så er fagbevægelsens græsrødder imod forringelser. Men det kniber med troen på at vi kan kæmpe. I skrivende stund har ingen taget initiativer til kampagne og kamp. Fagligt Ansvar, som er de progressive fagforeninger, har dukket hovedet og lader som om de ikke skal gøre noget, og det samme gør faglige ledere fra venstrefløjen.

At undlade at handle er det samme som at give Folketingets carte blanche til angreb på velfærden. Frankrig og England har vist os at strejker ikke er passé, men blot er et spørgsmål om at spørge medlemmerne.

Flere artikler fra nr. 254

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 3035 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside