Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 8
4-siders-tillæg: Frankrig i oprør
Unge indvandrere som løntrykkere
Nutidens franske oprør startede, da loven “Første ansættelseskontrakt“ (CPE) blev lanceret. CPE går ud på, at arbejdsgivere må fyre folk under 26 år uden varsel eller kompensation.
Loven er udtænkt af Frankrigs højreorienterede premierminister, Dominique de Villepin, som påstår, at den vil tilskynde arbejdsgivere til at ansætte de arabiske og afrikanske immigranters børn, som bor i de fattige forstæder (banlieues), som findes omkring talrige franske byer.
Disse forstæder brød ud i optøjer i november 2005, efter mange års racisme, arbejdsløshed og politivold.
Marie Périn, som er repræsentant for mobiliseringskomiteen, mener, at den nye lov har fået mange studerende til at tage forstædernes problemer alvorligt.
Hun siger: “Vi organiserede møder og debatter om nyliberalisme, november-optøjerne og racisme. Disse møder hjalp os med at vinde studerende og arbejdere for ideen om at sprede kampen ud til forstæderne.“
“Den mest umiddelbare måde at gøre det på var at slå pjalterne sammen med skoleeleverne, men vi tog også selv ud til de fattige kvarterer for at komme i direkte kontakt med den fremmedgjorte ungdom.“
“Vores besættelser er en del af den bevægelse, som fik sat en stopper for EU’s forfatningstraktat sidste sommer, og en del af den vrede som lå til grund for optøjerne i november. De er en del af anti-krigsbevægelsen, og af bevægelsen mod den franske fascistleder Jean-Marie Le Pen.“
De unge i forstæderne er med i kampen
Villepin håbede på, at loven og dens påstande om bedre jobmuligheder, kunne drive en kile mellem de studerende, arbejderne og den unge arbejdsløse i forstæderne.
Regeringen forsøgte at give de studerende skyldsfølelse og mente, at de optrådte selviske og ikke tænkte på de arbejdsløses behov. Flere aviser bragte historier, som hævdede, at de fattige i forstæderne, ville tage imod tilbudet om bedre jobmuligheder, selv om det betød at deres arbejdsforhold gjorde dem til andenrangs borgere.
I stedet har loven vakt vreden på ny i forstæderne.
Gymnasieeleverne bragte forstædernes kamp ind på universiteterne. Og blev budt velkommen af de militante studenter.
“Regeringen ønsker at fremstille os som en revolte af privilegerede studenter, men vi er kun én del af kampen“ fortæller studenten Adan Sylva. “Universitetsstuderende har taget teten, men det er gymnasieeleverne, som har givet bevægelse momentum.“
Pierre Tuboule er fra gymnasiet Honoré de Balzac i nordvest Paris. Hans skole har længe været i strejke. Han fortæller; “Regeringen er i store problemer, men det er vigtigt at fortsætte med presset og holde vores bevægelse på gaden. Det vigtige for os nu er, hvad der sker i 4. april og derefter“.
Claudine Martin er medlem af Fédération Syndicale Unitaire, en 180.000 stærk lærerforening. Hun er en af organisationens aktive og med på demonstrationen.
“Vi er meget utilfredse med loven. Som lærere er vi imod at uddanne børnene som foder til cheferne. Som forældre ønsker vi ikke, at børnene skal have en usikker fremtid. Har du ikke en arbejdskontrakt, kan du ikke få lejlighed eller oprette et banklån.“
“Vi er også imod de konstante angreb på vores pensioner, lønninger og arbejdsforhold. Regeringen vil have os alle på korte kontrakter, så vi kan blive hyret og fyret, som de selv ønsker. Det er derfor, landet er bag de studerende og ungdommen.“
Marie Périn, student ved Centier, fortalte, “Hvis studenterne kan række ud til arbejderne på samme måde, som vi rakte ud til de unge fra forstæderne, så kan vi ikke bare vinde over den her lov, men også over hele det nyliberale projekt i Europa.“
“Der er meget på spil.“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed