Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 9
4-siders-tillæg: Frankrig i oprør – Fra det besatte universitet
'Sammen genskaber vi vores universitet'
Marie Périn, en studenteraktivist på Censier og medlem af Ligue Com-muniste Révolutionanire, skriver her om, hvordan studerende er solidariske med arbejdere og universitetspersonalet i en af de stærkeste studenterbesættelser på III-Censier Universitetet i Paris.
Franske studerende i protest
Vi har været i strejke i godt og vel to uger nu og træder snart ind i den tredje. Hele universitetet støtter op om strejken, inklusiv lærere, det administrative personale og andre arbejdere – det er kun universitetets rektor, der er imod.
Det betyder, at der ikke er nogen grund til, at vi overnatter i bygningen – det er en besættelse uden besættelse! I stedet kører vi strejkevagter og laver en række aktiviteter på universitetet fra 7 om morgen til 21 om aftenen hver dag.
Vi har gjort en kæmpe indsats for at nå ud til alle arbejderne på universitetet. For eksempel er rengøringspersonalet på stedet meget enige med os, i det vi laver, og vi har derfor inviteret dem til at tale ved vores stormøder.
Mange af dem har to jobs for at få det til at hænge sammen, så de spreder informationer om besættelserne til andre arbejdspladser som for eksempel lufthavnen.
Hver dag holder vi et stormøde, hvor vi tager de vigtigste beslutninger, men til de mere specifikke opgaver er vi organiseret i forskellige undergrupper. Jeg er en del af den gruppe, der arrangerer debatmøder og ugentlige koncerter på universitetet. I næste uge holder vi en debat om maj 68´ med den marxistiske filosof Daniel Bensaid.
En anden undergruppe beskæftiger sig med pressen – vi har både været i L´Humanité, Libération og på forsiden af Time Magazine. En tredje gruppe organiserer strejkevagterne.
Sammen genskaber vi vores universitet – folk har organiseret sig, og alle ved, hvad de hver især skal gøre.
Strejkevagterne har været meget vigtige i forhold til at forklare besættelsen til de studerende, samt i forhold til at opbygge støtte til den. Der er nu omkring 800 studerende, der kommer til vores stormøder.
Vi har også bygget stærke bånd til underviserne. De kom til vores stormøde og fortalte, at de var enige med strejken og strejkevagterne, og at vi ville lære langt mere gennem erfaringen med at organisere en besættelse, end vi ville ved at gå til forelæsninger!
Denne bevægelse vokser virkelig. Der er 82 universiteter i Frankrig, og 60 af dem er med i den nationale koordinationskomite mod CPE-lovene vedrørende ansættelsesforhold for unge.
Omkring 45 af dem er involveret i strejkeaktioner og 25 er allerede besatte. Der er en fast beslutning blandt de studerende om at vinde.
Vi mobiliserer nu til den samlede demonstration indkaldt af ungdomsorganisationer og fagforeninger. Den nationale studenterorganisation har udsendt forslag om strejkeaktioner, og det vil vi prøve at vinde opbakning til.
Vi skaber også netværk til den bredere bevægelse mod nyliberalisme i Frankrig.
En af viceinspektørerne på universitetet er medlem af den lokale “nej-gruppe“ (no collective), der organiserede kampen mod EU forfatningen sidste år. Vi planlægger i næste uge at holde et møde på universitetet med “nej-gruppen“.
En anden nøglestrategi er at opbygge støtte til anti-CPE bevægelsen blandt de Lycée studerende (gymnasieelever), der opbyggede kampagnen mod EU forfatningen sidste år. Vi sender nogle delegerede til Lycées for at se, om vi kan få dem ud på gaden. Denne bevægelse begyndte i Lycées og i forstæderne. Hvis den vokser, vinder vi.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed