Socialistisk Arbejderavis
Nr. 255 – 26. april 2006 – side 9
Boganmeldelse
19 dagbøger fra Muhammed-krisen ("Muslimsk-Dansk dagbog: 19 dagbøger fra Muhammed-krisen")
Thea Sterndorff
Hvordan har politikeren Naser Khader, imamen Ahmed Akkari, formand for Etnisk Ligestilling Uzma Ahmed Andresen, kunstneren Khaled D. Ramadan, studerende Amira Nitze Hassan og 14 andre danske, vidt forskellige muslimer oplevet den anspændte tid under Muhammed-krisen? Hvordan har de 12 karikaturtegninger, billederne af flagafbrændinger, den danske og internationale debat og mediedækningen af sagen påvirket deres hverdag, familieliv, tro og identitetsfølelse?
Lotte Folke Kaarsholm (red.) “Muslimsk-Dansk dagbog – 19 dagbøger fra Muhammed-krisen“ Informations Forlag, 198 kr.
Bogen “Muslimsk-Dansk dagbog“ udgivet af Informations Forlag giver læseren et indblik i, hvordan 19 forskellige danske muslimer har følt og tænkt gennem den såkaldte Muhammed-krise.
Dagbogsskribenterne repræsenterer et forholdsvis bredt udsnit af den danske befolkning: studerende, læger, kunstnere, imamer, socialrådgivere m.m. – alle med det tilfælles, at de er muslimer og i varierende grad berørte af denne krise.
En ting, som går igen i mange af dagbøgerne, er følelsen af at være splittet. Forfatterne føler sig krænket over bespottelsen af deres profet og den medfølgende tekst om, at muslimer må finde sig i hån og spot. De er desuden krænket over reaktionerne i Mellemøsten, hvorfra medierne dagligt viser flagafbrændinger, demonstrationer og afbrændinger af ambassader. De er danskere, og de er muslimer, og begge disse dele af deres identitet er under angreb. Flere af dagbogsskribenterne fremhæver, hvordan krisen har påvirket deres syn på dem selv som muslimer. Sociologistuderende Amira Nitze Hassan fortæller, hvordan hun nu, oven på Danmarks værste udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig, som det første i sin beskrivelse af sig selv bruger betegnelsen muslim. Førhen var det vigtigere for hende, at hun var studerende, åben, imødekommende, engageret og dedikeret.
En anden følelse, der beskrives i de fleste dagbøger, er misrepræsentation. Naser Khader, Ahmed Akkkari og andre fremtrædende danske muslimer har gentagende gange i medierne hævdet, at de repræsenterer danske muslimer. Dagbogsforfatterne føler sig ikke alle repræ-senterede af Demokratiske Muslimer og fundamen-talistiske islamister. Tro er for de fleste et privat anliggende, noget meget personligt og dermed forskelligt fra individ til individ.
En kritik af bogen må dog være, at dagbogsskriverne i høj grad er veluddannede mennesker. Den enlige mor, den arbejdsløse håndværker og de traumatiserede flygtninge er ikke repræsenteret i bogen. Ved at bruge betegnelsen “Muhammed-krisen“ er bogen med til at fastholde, at krisen omhandler tegningerne, fornærmelsen af profeten Muhammed og forsvaret for ytringsfriheden. Kun enkelte steder i bogen betegnes krisen som omhandlende Danmarks – og i det hele taget det meste af Vestens – fremmedfjendske og islamofobiske politik. Forsvaret for ytringsfriheden fremhæves også i bogens forord, hvor chefredaktør på Dagbladet Information Palle Weis udtaler, at via vores forsvar af ytringsfriheden herhjemme kæmper vi også for ytringsfriheden i lande, hvor dette ikke er givet.
Spændende er dog især lektor Tabish Khairs udtalelse: “Der var engang, hvor moderate og progressive muslimer blev isoleret, fængslet og myrdet af diktatoriske ... regimer i mange såkaldt muslimske lande. De vestlige regeringer kiggede væk og støttede til tider de moderiske regimer, fordi de dengang var i krig med den kommunistiske fare, og moderate muslimer var tilfældigvis ofte venstre-orienterede.“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe