Socialistisk Arbejderavis
Nr. 257 – 7. juni 2006 – side 2
Det mener vi
17. maj er begyndelsen
Mere end 110.000 var samlet til demonstrationerne d. 17. maj for at vise regering og Folketing, at vi vil forsvare vores velfærd. Det er ikke bare den største demonstration i de sidste 20 år, men den allerstørste demonstration uden for arbejdstid.
Havde de faglige ledere indkaldt til demonstrationer i arbejdstiden, så var der kommet mindst dobbelt så mange. Fordi det store flertal vil bevare velfærden og ikke længere er enige med regeringen. Demonstrationen markerer et skifte i Danmark, hvor nyliberalismen ikke længere kan regere uden modstand fra arbejderklassen. Den samlede bevægelse mod regeringens velfærdsangreb, hvor unge og gamle, studenter og arbejdere, danskere og indvandrere står sammen for velfærden, er et markant skift. Nu er nyliberalismen ikke længere kun udsat for kritik fra en lille venstrefløj, men fra en stor bevægelse, der organiserer flertallet.
Stemningen blandt de demonstrerende var nemlig til meget mere, end fagtoppens talere udtrykte. Alle deler vi kritikken af regeringen, men hva’ så, hvis de ikke lytter? Stemningen er ikke til kompromiser eller indrømmelser, og blandt de demonstrerende var der ikke støtte til socialdemokratiske fingeraftryk. Derfor savner man en skarp kant fra venstrefløjen over for Socialdemokraterne. Vi savner en udfordring til de faglige ledere, som vil demonstrere, men ikke vil videre. Hvis venstrefløjen, og i særdeleshed Enhedslisten, skal blive stærk nok til at udfordre fagtoppen og styrke organiseringen af velfærdskampen fra neden, må den også samle de mange faglige aktivister.
Vi ved, at Folketingets flertal ikke lytter til gadens parlament, og at fagtoppen ikke vil aktionere mod Socialdemokraterne og Folketinget. Det eneste de har respekt for er, når produktionen og samfundet går i stå. Den politiske strejke kombineret med massive besættelser og aktioner på uddannelsesstederne kan sætte regering og Folketing under pres, så de stopper forringelserne. Vi ved fra tidligere erfaringer i Danmark og aktuelt i Frankrig, at omfattende strejker og aktioner ikke skaber sig selv, men forudsætter politisk og faglig organisering af såvel de konkrete initiativer som argumenter. Alle sejl må sættes til at samle alle kræfter til Fagligt Ansvars konference d. 2. september og her vedtage en landsdækkende strejke og aktionsdag. Alle sejl må sættes til, for at de studerende laver besættelser og aktioner, som ikke blot trækker de mange unge med, men lader sig inspirere af Frankrig til at tage diskussionerne op med pædagoger, lærere, smede, kontorassistenter og tømrere på arbejdspladserne i deres nærhed.
17. maj viste, at vi kan samles, og at vi er mange nok til at tage det næste skridt. Det kommer ikke af sig selv, så det er bare om at komme i gang.
Se også:
SAA 257: De stjæler din velfærd:: Nu stopper vi dem
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed