Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 4
Interview med Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare
“Gud, der er noget galt!“
Jesper Juul Mikkelsen
Socialistisk Arbejderavis har talt med Mona Ljungberg fra foreningen Flygtninge i Fare. Vi fik hendes vurdering af flygtninges situation i Foghs Danmark.
Mona Ljungberg fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare – mere information om støttekredsen på www.stoettekredsen.dk
Hvorfor startede I initiativet Flygtninge i Fare?
Vi startede i 2002, og vi startede på grund af den flygtningepolitik, der var, og stemningen i Danmark.
Det har jo i mange år taget til med øget hetz imod flygtninge i Danmark.
Hvornår begynde det at gå galt for den danske asyl- og flygtningepolitik?
Det er jo gået galt over flere år. Det er jo en udvikling, som startede allerede med Glistrup og senere med Dansk Folkeparti i 1996-97. Og man oplever, at forholdene bare er blevet værre og værre, og når man tænkte: “nu kan det bare ikke blive dårligere“, så er det bare blevet endnu værre.
Hvordan er forholdene blevet forværret?
Altså, flygtninges rettigheder er blevet svagere, og menneskerettigheder er i det hele taget under et meget stærkt angreb. For flygtninges rettigheder handler jo i høj grad om menneskerettigheder. Retten til ikke at blive udsat for tortur, retten til ikke at blive dræbt, retten til at opnå beskyttelse, uanset hvilken nationalitet og etnicitet man har.
Hvad med forholdene i flygtningelejrene?
De er jo rædselsfulde! De er rædselsfulde, fordi de fleste, der sidder der, er rigtigt syge mennesker og kommer fra meget, meget voldsomme oplevelser. Jeg tror, mange midlertidigt godt kunne tåle at sidde i ikke så gode forhold, hvis de kunne se, at de var i sikkerhed, at opholdet var for en periode, og at der var lys forude.
Men det her med, at de bliver sat på standby, hvor de ikke kan vende tilbage, men heller ikke kan få asyl, det skaber usikkerhed. Men det er ikke bare en usikkerhed, som vi kender den, som “hvad jeg skal lave i morgen?“ eller “hvad skal man lave om et år?“ I flygtningenes usikkerhed og venten ligger der også en stor frygt: Frygten for at blive sendt tilbage. Det er ens liv, der er usikkert: “overlever jeg?“ Det er dødsangst!
I dit arbejde for flygtninges rettigheder oplever du da noget positivt?
Ja, men der er meget negativt. Det er sådan en kamp, man sidder i hver dag, men jeg oplever da, at danskerne er ved at vågne lidt op. Men der er lang vej endnu – der er fandeme lang vej endnu!
Iranerne sultestrejkede, og det er noget meget dramatisk at gøre, og imens blev 30 mennesker sendt hjem! De 30 var ikke synlige, og man bliver nødt til at være synlig, for at folk reagerer.
Men jeg tror ikke, at danskerne generelt er ligeglade. Nogen er ligeglade, andre er handlingslammede. Det er en smertelig erkendelse at forstå, at staten har udviklet sig til det, som den har. For når flygtninges rettigheder forværres, handler det jo også om den fundamentale sikkerhed for os selv.
Men jeg ser nogle forhåbninger hos både de radikale og Socialdemokratiet. Der sker en opblødning. Nogle begynder at se, at der er noget, der er ravende galt. Der er kommet nogle kræfter til i Socialdemokratiet, som også kan se, at flygtninge har store problemer. Nogle af de folk, som satser på solidaritet med flygtninge, er kommet mere til, efter at Nyrup og Karen Jespersen er væk.
Hvad vil du opfordre folk til at gøre?
Gå ind og bland dig! Bland dig og mød asylansøgerne i lejrene. Undersøg, hvad der sker, og prøv at følge med. For folk får et chok! Det er det, jeg oplever, hver gang der er nye, der kommer ind. Og selv folk, der har været med i støttekredsen i flere år, siger: “Gud, der er noget galt!“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed