Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 5
Afghanistan
Havnet i en regulær krig
Charlie Lywood
Det burde ikke komme bag på de partier, som har sendt 290 danske soldater til Afghanistan, at de er havnet i en regulær krigssituation, som har meget lidt med de flotte ord om at sikre ”genopbygning” af landet at gøre. Virkeligheden er, at soldaterne er der for at bekæmpe modstand mod en korrupt provestlig regering.
De er blevet angrebet på vej til deres ørkenborg i Musa Qala i Helmand-provinsen, hvor tre soldater er blevet såret, og efter de er kommet, har der været daglige angreb. Senest er en soldat til blevet hårdt såret. Styrken kan kun i et meget lille omfang bevæge sig uden for lejren, som kaldes ”Camp Alamo”. Det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer dødsfald.
Om angrebene kommer fra Taliban-styrker, lokale opiumsbaroners militser eller andre kræfter, der bekæmper marionetregeringen i Kabul, vides ikke. Men uvelkomne er de. I en rapport fra den internationale tænketank Senglis Council fastslås det, at 80 pct. af lokalbefolkningen i Helmand-provinsen ser de fremmede tropper som ”undertrykkere” og støtter Talibans kamp mod dem.
Forsvarsminister Søren Gade og militærets talsmænd ynder at fortælle, at Helmand-provinsen er Talibans sidste bastion, og det er derfor, det er ”farligt” at være der. Men der er modstand mod de vestlige tropper overalt i landet. Der har været ”anti-korruption”-optøjer i Kabul, og modstandsbevægelsen har været aktiv i Kabuls forstæder. Vestlige regeringer, inklusive Danmarks, sender yderligere 9.000 tropper til landet i løbet af 2006 – over en fordobling fra før.
Flere af disse soldater er døde i år end i hele 2004. Maj og juni i år har været de blodigste måneder. USA’s flyvevåben har gennemført 340 angreb i landet i de seneste måneder – mere end dobbelt så mange som i Irak. Regeringen i Kabul indrømmer, at der næsten er en million interne flygtninge.
Bistand misbruges
Hvad er de der for at sikre? Vi bliver fortalt, at det er ”genopbygningen”, som skal sikres. Men efter fire år har Kabul kun få timers elektricitet om dagen. En ny hovedvej, som skulle sikre transport mellem hovedstaden og de nordlige provinser, er ved at smuldre, før den overhovedet er færdig.
At alle udviklingspengene misbruges, er et generelt problem. Jean Mazurelle, Verdensbankens direktør i Kabul, skønner, at ca. 40 pct. af al international bistand ”misbruges”. Han siger videre til Agence France Presse, at: ”I Afghanistan er spildet af bistand skyhøj. Der sker reelle plyndringer, foretaget hovedsagligt af private firmaer. Det er en skandale. Trods 30 års erfaringer har jeg aldrig set noget lignende.”
USA’s ”bistand”, som er den største donor, kanaliseres gennem USAID og Pentagon. Pengene fordeles i forhold til, hvad der tjener USA’s egne politiske, strategiske og militære prioriteringer. ”Pengene, som amerikanerne sender til afghanerne, omdirigeres tilbage i lommerne på amerikanske firmaer.” På papiret ser det ud til, at det ”internationale samfund” er fuld af generøsitet, men hovedparten af pengene når aldrig den afghanske befolkning.
Hvidvask af penge
De vestlige donorlande har et system gennem verdens finansinstitutioner, der behandler landet som en gigantisk hvidvaskningsmaskine. USAID, Verdensbanken og IMF giver kontrakter til vestlige landes selskaber, som tager en stor del til dem selv og hyrer underleverandører, som også tager deres del, og leverer endeligt et dårligt produkt, som skal vedligeholdes for ikke-eksisterende driftspenge.
Sådan har imperialismen altid behandlet de lande, de har erobret og underlagt sig. Det gentages igen i dag i Afghanistan. Det er dette system, som de danske politikere sender unge mænd til at forsvare med deres liv. Det er dette system, som gør, at Taliban styrkes, og at befolkningen i stigende grad rejser sig mod centralregeringen i Kabul og dem, som holder den ved magten: de vestlige soldater, inklusive de danske ”Jens’er”.
Se også:
SAA 258: Interview: Demokrati og velfærd i Irak – set med en oliearbejders øjne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed