Socialistisk Arbejderavis
Nr. 259 – 6. september 2006 – side 9
Ungdomshuset – en frihedens kamp
Danny Morck Jensen
Retssagen, som har kørt i seks år, er nu afsluttet og tabt til fordel for Faderhuset, men ej kampen. Kampen fortsætter for huset på Jagtvej 69. Normaliseringen synes at ramme alt og alle, og nutidens såkaldte moderne samfund leverer varen fuldt ud, nemlig udstødelse. For hvor blev menneskeord som tolerance og plads til mangfoldighed af?
Ungdomshusets fallit er dette samfunds næve af intolerance. Medmenneskelighed og forståelse af betydningen “plads til alle“ sættes endnu en gang på prøve. Ungdomshuset er endnu et af de få ansigter udadtil i samfundet, som siger: “Det her er mig, og her er jeg til, for det er, hvad friheden har givet mig, individet, som gave. Her kan jeg være den, jeg vil være, og jeg er ikke alene om det, for dette er vores sted, en bevægelsens hus“. Ungdomshuset er en perle af kultur inden for musik, teater og gøgl samt kreative projekter, der har eksisteret i næsten 24 år med mange menneskers engagement og kræfter igennem tiderne.
Siden 1897 har det været folkets hus, og det var også stedet, hvor kvindernes kampdag blev vedtaget. For der er tradition for kampe her, men desværre er dette konstant blevet udpenslet som værende kampe bestående af brosten kastet af samfundsødelæggende og utilpassede unge. Men hvor var politikernes lytten nogensinde, må man igen og igen spørge sig selv, og hvilke utallige forsøg på dialog fra Ungdomshuset blev ikke hørt? Ånden fra dengang, da kvindernes kampdag blev vedtaget, synes aldrig at være forsvundet fra huset på Jagtvej 69. Dengang hvor kvinderne marcherede imod undertrykkelse af kønnet, er kampen i huset mod undertrykkelse gældende endnu en gang. Et værested for unge, hvor de kan være sammen som dem, de er, et sted, hvor individet kan udfolde sig og bidrage til samfundet.
For mange af de politikere, som sidder i Tinget, men også blandt borgerne er Ungdomshuset, ligesom Christiania, en torn i øjet. En plet på det rød-hvide danmarkskort, en stank midt i “det friske pust over landet“, et pust, som i forvejen stinker af intolerance.
Konstant må vi mennesker af menneskelighed og såkaldt tolerance spørge os selv og definere kernen af dette, for hvorfor siges det af mange mediers munde, at huset er en sort plet på danmarkskortet? Jeg tænker, at måske er huset på Jagtvej 69 en plet i boligspekulanter og politikeres øjne, for tænk, hvilket løft områdets boligpriser ville få! Jeg tænker, hvor er det kynisk, for dette handler nemlig også om profit før mennesker og desværre ikke den anden vej rundt. Og hvis det handler om udgifter for staten, så skal det lige nævnes, at Ungdomshuset økonomisk er selvkørende. Huset holdes jo netop oppe af de pragtfulde folkefester, arrangementer som cirkus, gøgl og musikalske events, som ingen andre steder i hovedstaden kan levere.
Men sloganet kører jo nu alligevel i pendulfart om, at de unge derudefra er utilpassede, men måske er det fra politisk side, man er utilpasset. Lukker I Ungdomshuset og smider de unge på gaden, ja da vil I få med en masse utilpassede unge at gøre, og så kan der godt snakkes om udgifter for staten. Man kan ikke presse de undertrykte ned i normaliseringens gab, uden at det hele kommer op igen!
Men den politiske agenda må vi særligt også betænke os selv endnu dybere ned i. Sunde og frie samfund bygger ikke på de bevægelser, der er dikteret fra oven, men derimod dem, der rør sig forneden, og netop i denne sag handler det også om kontrol af disse bevægelser. Den verden, vi alle vil leve i, må da være den verden, hvor den frie eksistens udfolder sig, lige meget hvem du er, og hvilke interesser og livsformer du har. Det er jo en kernesten i demokratiet, og Ungdomshuset er offer for dette slag fra hammeren fra foroven. Kontrol og passen ind efter “deres normer“ er ikke lig med frihed og demokrati, og det må vi altid være opmærksom på som borgere i samfundet. Derfor må der kæmpes imod den kontrol fra foroven, som hindrer demokratiets sande grundsten, som Ungdomshuset også er bygget af. Retten til forskellighed skal forsvares, og dette gør vi fra forneden, for det er os, der er folket, og det er vores verden. Kampen fortsætter!
Se mere på www.ungdomshuset.dk, hvor du bl.a. også kan vise din solidaritet med din elektroniske underskrift samt følge med i Ungdomshusets kamp.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe