Socialistisk Arbejderavis
Nr. 26 – Januar 1987 – side 1
Overenskomst 87
Stem nej til udsalg!
Sideløbende med det store januarudsalg af tøj, bøger, TV og lignende, finder der traditionen tro også et andet udsalg sted.
Ledelsen i de forskellige fagforbund er gået ind i konkrete forhandlinger med arbejdsgiverne. Ved disse forhandlinger afholdes et større brandudsalg. Arbejdspladsernes krav om genindførelse af dyrtidsreguleringen, 35-timers uge og betydelige løntillæg, har ikke en gang været på forhandlingsbordet.
Villy Strube fra SiD begyndte forhandlingerne på metalområdet med en foræring til arbejdsgiverne i form af at droppe 70 kr. kravet i mindsteløn. Ved forhandlingerne på metalområdet har Villy Strube let og smertefrit erstattet kravet med 63 kr. som mindsteløn.
Arbejdsgiverne er velforberedt til overenskomsten. De har ryddet centrale metal-arbejdspladser i københavnsområdet for fagligt aktive, som kunne tænkes at være urostiftere i forhold til det, som skal blive en rammeoverenskomst.
Decentrale overenskomster har den fordel for arbejdsgiverne, at de kan få de mest forhandlingsvillige faggrupper på plads først. Hvis der er nogle genstridige grupper som stemmer nej til en forligsskitse, håber de at isolere dem og knække dem, ligesom de delvist opnåede overfor typografer og socialrådgivere i 1981.
Ikke vent
Forbundstoppenes annoncekampagner for bedre løn til medlemmerne bliver fulgt op af trusler om konflikt. Poul Winkler fra Dansk Kommunalarbejderforbund truer med at lamme busserne, kommunal dagpleje og sygehusene for at “give arbejdsgiverne noget at tænke over”(!)
Deres idé med strejker er højst symbolske aktioner, som kan støtte forhandlernes linje. Tanken om at kæmpe til kravene er gennemført er historie for reformisterne.
Forhandlerne har et problem. De skal fremlægge en forligsskitse, som har en chance for at blive vedtaget af medlemmerne. En bureaukrat uden en vis støtte fra medlemmerne har ikke længere noget job.
På den anden side skal de balancere, så eventuelle overenskomstmæssige strejker ikke løber dem af hænde ligesom i ‘85.
De som vil have resultater igennem ved overenskomsten, skal ikke vente på bureaukraterne, men begynde forberedelsen til selv at kæmpe de oprindelige krav igennem.
- Arbejdstiden skal ned, den automatiske pristalsregulering af lønnen ind igen og lønnen et godt hop opad.
- Skal snak blive til realiteter, skal der nu organiseres en effektiv nej-kampagne. Og en demokratisk strejke styret fra gulvplan må sættes i værk. Stem nej til udsalget.
- Støtten til faggrupper, som kommer ud i kamp, skal generaliseres og spredes til andre faggrupper, som på grund af sammenkædningsregler er blevet påtvunget en elendig overenskomst. Det skal ikke lykkes arbejdsgiverne at dele nederlag ud til enkelte grupper, om det så bliver specialarbejdere eller pædagoger.
- De aktive og oppositionelle i fagforeninger og lokalområder bør slutte op om tværfaglige og landsdækkende initiativer, der arbejder for en aktiv overenskomstkamp. Ingen kamp må komme til at stå alene.
Billedtekst:
Ville du købe en brugt bil af denne mand? (Georg Poulsen)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed