Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 260 – 27. september 2006 – side 9

Økonomi for Antikapitalister

Den kommunale limpind

Jakob Nerup

Budgetkampen raser i kommunerne. Regeringens snævre rammer har ført store nedskæringer med sig, og i provinsen er protesterne rødglødende. Venstrefløjen har med rette sat hælene i og stillet sig på protesternes side. Alternativet til Fogh og den nyliberale nedskæringslogik er synligt både på gaden og politisk.

SAA artikel 26019

I landets hovedstad er situationen en helt anden. Her er venstrefløjen med i den store fælles budgetaftale i både København og på Frederiksberg. Enhedslisten har fået sat nogle markante fingeraftryk og hjulpet nogle svage grupper samt sørget for miljøet, siger deres parlamentarikere. Og når budgetforhandlingerne i vore dage er det samme som de store politiske aftaler, så er der meget på spil. Men hvilken logik styrer denne forbrødring mellem de rå liberalister og socialt indstillede Ø-folk?

Det grundlæggende udgangspunkt er en fælles forestilling om, at der ikke er noget alternativ. At Fogh har magten og sat den økonomiske ramme. At staten har bestemt, at kommunerne ikke må beskatte progressivt. At der skal effektiviseres hvert eneste år. At gældsafvikling er vigtigere end social udvikling. At kommunal udvikling er lig med at hjælpe det store erhvervsliv. At det offentlige skal fungere på markedsvilkår. At nye krav til de ansatte ikke betyder flere ressourcer osv. Det er med andre ord essensen af nyliberalistisk politik, som danner basis for budgettankegangen i alle kommuner.

Når denne tankegang forenes med de venstreorienteredes forestillinger om, at deres indflydelse går via kommunalbestyrelsen og ikke gennem folkelig mobilisering eller forankring, så er det, at det går galt. På Frederiksberg er der ingen nedskæringer, og Enhedslistens repræsentanter siger, at de har fået indflydelse på ca. 4 mio. kr., hvilket svarer til 1 promille af budgettet. I København har Enhedslisten sagt ja til et budget med nedskæringer på børn og en fortsat automatbesparelse på alle områder, samtidig med at der er overskud og gælds-afvikling. I begge kommuner bekender bystyret sig til nyliberalistiske principper for drift og udvikling, mens solidaritet og socialt sindelag hører fortiden til.

Det tjener ikke venstrefløjen og opbygningen af et alternativ til Fogh, at de hopper på den kommunale limpind. Uanset at de har fået lidt, så er deres deltagelse i budgetaftalerne en accept af det nyliberale fundament. Socialdemokratiske og borgerlige politikere ønsker venstrefløjen som deltagere, fordi de ved, at så lægger de låg på protesterne og er stækket for en tid som alternativ. Vi må håbe, at de reformistiske tåger letter fra parlamentarikernes hjerner, når de konfronteres med virkeligheden.

Selvfølgelig kan venstrefløjen lave budgetter, men så skal de bryde den nyliberale logik, sprænge Foghs ramme og give folk håb om, at der er et alternativ. Den kommunale limpind gør det modsatte.

Se også:
SAA 260: Pædagoger, studerende, socialrådgivere, forældre landet over: – Vi accepterer ingen nedskæringer
SAA 260: Pressemeddelelse fra LFS og BUPL-København: Budgetforlig i København uden visioner for daginstitutionerne

Flere artikler i serien Økonomi for Antikapitalister

Flere artikler fra nr. 260

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 3004 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside