Socialistisk Arbejderavis

Nr. 260 – 27. september 2006 – side 9

Interview

Ja tak til mere graffiti i gadebilledet?

L Bergmann

I det offentlige rum bliver vi bombarderet med lystavler, bannere, skilte og reklamer af anden tænkelig karakter. Vi har ikke noget valg. Ingen mulighed for at takke nej tak til at få vores bevidsthed forplumret, når vi færdes i bybilledet.

Socialistisk Arbejderavis har mødt graffitimaleren Theis One til en samtale om hans kunst, lovlige graffitimure og om det at være en del af en kultur, som af mange anses som vandaliserende hærværk.

Det offentlige rum burde være alles eje, men sådan er det ikke. Også her i gadebilledet har markedskræfterne gjort deres indtog. Murene er udbud til højest bydende, og er blevet en oase for firmaer til at promovere deres produkter og service. Her er der ikke plads til dem, der ikke har penge til at betale sig til et stykke væg.

Københavns kommune har i mange år har anset graffitikunsten og gade-kunsten som hærværk. Under kulturborgmester Søren Pind blev der indført et stop-graffiti projekt og en nul-tolerance politik overfor graffitikunsten. Ud fra devisen om, at lovlige graffitimure avler mere ulovlig graffiti, har man hidtil kriminaliseret kunsterne og nægtet at give dem plads og områder, hvor de lovligt kunne dyrke deres hobby. Med den nye Kulturborgmester Klaus Bondam ser det dog ud til, at der er åbnet en mulighed for, at de lovlige mure rent faktisk kan blive en realitet.

Hvad er din holdning til den “ulovlige“ graffiti i gadebilledet, og laver du den selv?

Jeg maler ikke ulovligt. For mig er det kunsten, der er det vigtigste. Hvis jeg ser en mur, jeg gerne vil male, går jeg ind og spørger folk, og får dem til at tjekke min mappe, og i ni ud af ti tilfælde får man så lov til at male på væggen. Jeg synes, at nogle steder i gadebilledet er det synd, at det bliver overmalet med tags, f.eks. på historiske bygninger. Jeg opfordrer ikke til ulovlig graffiti, men jeg må stadigvæk sige, at hvis man køre med tog og man ser en ligegyldig bygning eller et pakhus, så gør det ikke mig noget, at der bliver malet noget flot på det. Det giver bare folk noget rart at kigge på.

Bruger du selv graffitien som en måde at udtrykke dig politisk på, og hvordan har du det med at andre folk gør det?

Jeg bruger det ikke så meget til at udtrykke mig politisk, men jeg har da lavet lidt på Christiania – en stor Forsvar-Christiania væg. Men jeg synes, at det er vildt fedt, når folk bruger deres kunst på den måde. Det vil jeg gerne selv, men jeg er ikke så god til at få ideer på den måde.

Hvad synes du om Klaus Bondams forslag om de lovlige graffitimure i København?

Jeg synes, at det er på tide, at vi får de lovlige graffitimure, og der er mange oplagte steder til det. Det vil også gøre graffitikunsten bedre, at man har nogle steder, hvor man kan mødes og få inspiration. Det har været rystende, at Søren Pind har kunnet køre den her hadekampagne imod graffitimiljøet i så lang tid. Der var ingen dialog og forståelse. Man udelukkede bare nogle mennesker, der havde en anden interesse end de “normale“, og det er ikke særlig demokratisk. Nogle siger, at lovlige mure vil avle mere ulovlig graffiti – det tror jeg ikke. Uanset om man får de lovlige mure eller ej, vil man blive ved med at se tags i gaderne. Der er brodne kar indenfor alle kulturer og miljøer. Mange af de steder, der har været lovlige, er blevet lukket, og på den baggrund kan jeg godt forstå, at folk får det sådan: “Okay, I vil ikke give os et sted at male, jamen så maler jeg, hvor det passer mig“.

Hvorfor tror du, at mange folk har den her forståelse af graffiti som hærværk?

Problemet er, at graffiti har været en lidt tabubelagt kunstform. Medierne har også en del af skylden for det. De er med deres fokusering på alle de dårlige historie med til at blåstemple hele miljøet som hærværk i folks bevidsthed. Du hører aldrig om de fede projekter og gode arrangementer, og det er ærgerligt, når graffiti for mange af os er meget mere end det kick, man får ved at lave tags på togvogne. For mig handler det her ikke om at komme ud og sætte tags. Det er derimod nattetimers studier af teknikker og skitser. Men netop det med folks fordomme overfor graffiti som kunst-form, kan man også ændre ved at lovliggøre mure.

Hvad synes du om, at man bombarderes med reklamer i det offentlige rum, men at der ikke er plads til graffitien?

Det er jo en diskussion, om hvorvidt det er ok, at firmaer kan købe sig plads i bybilledet til at hænge deres bannere op, men jeg kan da godt have det sådan, at hvorfor skal jeg tvinges til at glo på noget, bare fordi de har penge. Nu er det jo lidt dobbeltmoralsk for mig, fordi jeg selv er grafiker og laver mange af de her bannere, og det betaler min husleje. Jeg synes bare også, at det netop er fedt, hvis man går på gaden og bliver præsenteret for noget flot kunst, som rent faktisk udtrykker noget, og sådan er der altså også mange mennesker, der har det med graffiti, når de endelig bliver konfronteret med det. Nu skriver vi år 2006, og hvis man ikke kan anerkende graffiti som kunst i dag, så vil jeg sige, at dem der sidder og bedømmer det, ikke har en forstand på kunst, for det er så teknisk flot det, der bliver lavet. Så det er på tide at politikerne blå-stempler det, og giver os nogle vægge.

Flere artikler fra nr. 260

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
L Bergmann

Siden er vist 5467 gange.

Redirect = 0

Flere artikler
Faste serier
Mest læste
Andre numre

Arkiv

Brug vores emne-opdelte arkiv

modstand.org

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside