Socialistisk Arbejderavis
Nr. 261 – 18. oktober 2006 – side 8
Reportage fra 3. oktober
– Det er bare de sædvanlige socialister og ballademagere
Den 3. oktober var der i København, Århus, Aalborg, Silkeborg, Odense og flere andre steder massive protester mod besparelser på de kommunale budgetter. Under parolen “Velfærd til alle“ var op mod 100.000 mennesker på gaden.
Århus:
En gøgler står på taget af en gul bybus og jonglerer med kegler. Bussen er stoppet og har sat passagererne af, for de 25.000 demonstranter fylder godt op omkring Rådhuspladsen i Århus. På velfærdsdemonstrationen tre uger tidligere sagde en taler, at hvis denne politik fortsætter må vi kræve en større rådhusplads. så der er plads til folk.
Ganske som dengang, var der tirsdag d. 3. oktober fuldstændig proppet i alle sidegader. Arrangementet var udsolgt, men talerne solgte ikke ud. Den lokale venstrefløj var spændt på at høre LO-formand Hans Halvorsen, der sidder i byrådet for de lokale socialdemokrater.
Selvom han ikke opfordrede til at fortsætte strejkerne, pustede han opmuntrede til ministertaburetterne med ordene: “Ja statsministeren siger, at demonstranterne blot er en flok venstreorienterede ballademagere. Aldrig har jeg set så mange ballademagere.“
Demonstrationen var den største i Århus i tyve år.
(Af Esben Valløe)
Ophelia, arbejder på den lukningstruede kulturinstitution Huset
Hvorfor er du her idag?
Jeg er her for at demonstrere imod besparelserne på Huset og de andre velfærdsområder. Det er absurd, vi skal spare, når der er 80 mia. i statskassen.
Mener du der er råd til velfærd?
Vi har ikke råd til at skære i velfærden. Velfærd er en vigtig investering.
Har du deltaget i nogle aktioner for velfærden?
Ja, som aktivist ved fordemonstrationen ved Huset.
Anders Larsen, studerende på Københavns universitet.
Jeg synes, at kampen imod Foghs regering er vigtig, og kampen imod de sociale nedskæringer gennem de sidste mange år er også vigtig, og det er vigtigt at gøre kampen så bred som muligt og opsigtsvækkende, så folk får øjnene op for, hvilke konsekvenser det har for folks hverdag .
Hvordan har nedskæringerne konkret ramt dig?
Det har ramt mig på den måde, at der er færre undervisningstimer, mindre forskningsbaseret undervisning og dårligere vejledning. Der bliver skåret ned hvert år på universiteterne i Danmark. Desuden træder den her nye fusion i kraft, og det betyder, at det er muligt at flytte store kapitaler fra et institut til et andet. Det betyder, at de naturvidenskabelige fag opprioriteres, mens de humanistiske nedprioriteres rent økonomisk, uden at det vil mærkes som egentlige nedskæringer på finansloven.
Hvordan skal vi fortsætte velfærdskampen efter i dag?
Det er vigtigt, at kampen får en så bred stemme som muligt, og at vi får så mange lokale netværk som muligt i gang – også faglige netværk og især pædagogerne har jo netop vist vejen – hvis det her kan fortsætte, så har vi kilden til noget, der kan vælte regeringen ved næste valg. Men de lokale netværk er nødvendige.
Jeg er selv med i initiativet ”Amager for velfærd” omkring Grønhøjkollegiet, som er et netværk med egne paroler og en fast skare af initiativrige deltagere – derudover er jeg med i 3% netværket på Københavns Universitet.
Hanne Tennes, arbejder i vuggestue i Brønshøj.
Jeg er er til demonstration, fordi vi holder faglig dag og er herinde for at demonstrerer imod nedskæringerne på vores område. Der er skåret 2 sygedage per ansat i vores institution. Men jeg er her også i solidaritet med pædagogerne i Århus.
Hvordan har forældrene i din institution reageret?
De bakker os fuldstændigt op. Vi holder faglig dag i dag på grund af vores arbejdsforhold, men det er jo forældrenes børn. det kommer til at gå ud over i sidste ende, så de bakker os fuldstændigt op.
Der har været meget kritik af BUPL’s kampagne, især fra regeringens side, hvordan har du det med det?
Jamen, jeg synes ikke, man kan bruge det til noget. Regeringen kommer med nogle tal, som jeg sgu ikke kan gennemskue, men det jeg kan gennemskue, det er hvad det her konkret betyder for os i institutionen. Så er det faktisk lige meget, om det er milliarder eller millioner, det her drejer sig om. Hvis vi ser på vores budgetter de sidste ti år, kan vi se, at der bliver skåret ned fordi vores budgetter ikke følger med prisudviklingen.
Nytter det noget at strejke og demonstrere?
Det nytter i hvert fald slet ikke noget, hvis man ikke fortager sig noget overhovedet. Jeg ved ikke, hvad vi ellers skal gøre andet end at vise, at vi er utilfredse med det her. Især fordi København og Danmark mangler jo ikke penge, og det er noget pjat, når regeringen siger, at de ikke bare rent teknisk kan overføre en milliard.
Som pædagoger er vi jo nødt til at trylle hver eneste dag med vores budgetter – det er noget vi bare bliver nødt til, der er sgu ikke nogen, der spørger, om det kan lade sig gøre.
Svend Petersen, bygningsarbejder
Jeg er her for det første for at støtte pædagogerne, og så er det for at rejse arbejderklassen imod regeringen. Pædagogerne arbejder under nogle forfærdelige forhold, som jeg ikke selv ville finde mig i.
Tror du det hjælper noget?
Det er jo altid svært, men jeg tror at det sætter nogle spor.
Hvad synes du man skal gøre efter den her demonstartion for fortsat at støtte pædagogerne?
Det er et svært spørgsmål, det har jeg ikke gjort mig de store tanker om, jeg er mest interesseret i at få væltet regeringen og få en ny.
Tror du, Helle Thorning vil føre en anderledes politik end Fogh?
Nej, det tror jeg ikke.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed