Socialistisk Arbejderavis
Nr. 26 – Januar 1987 – side 8
Film
9½ uge
Ole Mølholm Jensen
9½ UGE HAR været en af efterårets mest sete og diskuterede film. Den er blevet kaldt årets erotiske film, erotisk kult-film, filmen kvinder elsker og mænd hader.
Med så stærke superlativer går man i biografen med rimelige forventninger til et erotisk pift. Men som titelmelodien antyder, “You can leave your hat on”, kommer man ikke svedende, forpustet eller specielt liderlig ud af biografen. På mange måder bliver hatten på hele filmen igennem.
FILMENS HANDLING er kort, at den smukke, unge kvinde (Kim Basinger) bliver tiltrukket af den rige, unge og smukke børsmægler (Mickey Rourke).
Efter deres møde viser filmen udviklingen i deres erotiske forhold. Dette er til tider fortættet, pirrende og smukt, men indeholder også ret uformidlede sadomasochistiske undertoner.
Deres erotiske spil er koncentreret om, at manden konstant flytter kvindens grænser for, hvad hun “tror”, hun vil. Samtidig er det også dette, der tiltrækker kvinden ved forholdet.
På denne måde bliver hendes oplevelse af sin egen seksualitet hele tiden rykket, men også så langt, at hun ikke længere selv kan være med.
Manden kan ikke klare, hvis kvinden forsøger at styre, eller rykke på hans grænser. Han har hele tiden det kølige overblik over, hvor han ønsker kvindens seksualitet bragt hen.
Det er her de sado-masochistiske undertoner kommer frem, men samtidig også her filmen viser en troværdighedsbrist. Enhver, der føler sig tiltrukket af sado-massochisme, oplever garanteret ikke forholdet som angstpræget. Og netop angstmomentet er fremherskende i nogle af filmens scener.
FILMEN ER FYLDT med flotte billeder og kompositioner. Der er kælet utroligt meget for nogle af “bolle” scenerne. Et af filmens scoop er scenen, hvor parret elsker på en kældertrappe, samtidig med at vandet fosser ned over dem. Scenen bliver ikke mindre flot af, at kvinden op til denne situation er den der har vist mod og initiativ. Dette stiller parret lige og gør scenen harmonisk.
GRUNDEN TIL, at filmen går rent ind hos mange, er givet, at den pirre mange menneskers fantasier. Kvindelige fantasier om den "sorte ridder" der ta'r kvinden. Og den mandelige fantasiverdens suveræne "macho", der bare har og kan det hele. Disse er grundpillerne i filmens succes.
Drømmen om de unge, smukke og ikke mindst riges tilværelse i et hightech miljø, bliver med folks generelle materielle situation under kapitalismens krise til drømmen om, hvordan hver enkelt individuelt kan skabe sig succes og opleve seksualiteten blomstre.
Disse ideal- og fantasibilleder gør filmen utrolig tidstypisk. At manden til sidst i filmen viser sig som den svage, der ikke kan klare at kvinden skrider, ændre ikke dette drømmebillede. Det siger blot, at lidt følelser og ærlighed da heller ikke er yt.
MANGE OPFATTER givet filmen som et modstykke til tidens nymoralisme, hvor det faste seksuelle forhold hyldes. Modsat denne opfattelse mener jeg, filmen går meget godt i tråd med nymoralismen og puritanismen.
Godt nok fremstiller den middelklassens forsøg på seksuel frigørelse. Denne frigørelse sker imidlertid indenfor meget stabile økonomiske forhold og traditionelle seksuelle rammer. Filmen kommer derfor ikke til at bryde med den nymoralisme, som for tiden blomstre op, dels som konsekvens af AIDS-frygten og dels som et resultat af højredrejningen over for kvindefrigørelsen.
Tværtimod kan filmen lidt ondskabsfuldt ses som et eksempel på, at selv i middelklassen er der grænser for den seksuelle eksperimentering, og at ikke alt kan ordnes og købes for penge.
Se også:
SAA 26: Isabel Allende: “Åndernes hus”: Borgerskabet smider masken
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed