Socialistisk Arbejderavis
Nr. 262 – 16. november 2006 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Magt og milliarder
Jakob Nerup
I den offentlige debat fungerer demokratiet. Vi har en stemme hver og via valgte repræsentanter kan vi påvirke samfundets udvikling. I princippet har Mærsk ikke mere magt end denne klummeskriver, når det gælder samfundets beslutninger. Og dog ved vi alle, at det ikke fungerer sådan i virkelighedens verden. Det er ikke bare fordi Mærsk kommer til bal hos dronningen eller til middag, når amerikanske præsidenter besøger Danmark. Og heller ikke blot fordi Mærsk har en direkte adgang til ministrene, når det gælder Nordsøolien, skattelovgivning for skibsfarten eller bygningen af sit grimme mausoleum, kaldet Operaen.
I virkelighedens verden er det langt mere alvorligt og udemokratisk. For jo flere milliarder du ejer des mere magt har du i det kapitalistiske samfund. Milliardæren har jo retten til at fyre folk, til at flytte produktion, til at ekspandere på verdensmarkedet, til at kræve privilegier og støtte af Folketinget osv. Kontrollen med kapital betyder langt mere magt end det at være valgt politiker. En gang imellem synliggøres denne magt gennem konkrete sager, men dokumenteres sjældent direkte. En tilgang til at forstå den koncentration af magt milliarderne repræsenterer kan man læse i det årlige guldnummer af Berlingske Nyhedsmagasin. Her beskrives de 1000 største virksomheder og de enkelte brancher i detaljer. Og læsningen er skræmmende.
De 1000 største virksomheder i Danmark omsætter tilsammen for 2.108.965.000.000, altså over 2.100 milliarder, hvilket svarer til 133 % af det danske bruttonationalprodukt og fem gange det offentlige forbrug. De har tilsammen et overskud på 123 milliarder og 1.259.026 ansatte, hvilket svarer til halvdelen af de beskæftigede i Danmark. Enhver minister eller Folketingsmedlem lytter når milliarderne taler og derfor kan det ikke undre at de store virksomheders brancheorganisation, Dansk Industri, ifølge undersøgelser beskrives som den mest indflydelsesrige lobbyorganisation i Folketinget og overfor embedsmændene. Men selv i dette magtfulde selskab er alle ikke lige.
En særlig eksklusiv kreds af de ultimative kapitalister har deres egen lukkede “Samtalegruppe“. Den omfatter koncernchefer og bestyrelsesformænd fra A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk, Danske Bank, Danisco, Coloplast, DONG, Skandinavisk Tobakskompagni, Falck, Lundbeck og Carlsberg. Disse gamle mænd kontrollerer til sammen mere end 400 milliarder kroner og Danmarks største bank. Alligevel påstår de, at gruppen “ikke er konspiratorisk“ eller “har særlig indflydelse“. Det må være årtiers underdrivelse, for det er næppe miljøforbedringer eller ulandshjælp de diskuterer med toppolitikere som fx Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der inviteres til møderne.
Koncentrationen af kapital i stadig færre hænder skaber selvfølgelig et voksende demokratisk underskud. For de interesser i eliteuddannelser, statsfinansieret forskning, global krigsdeltagelse og røvslikkeri på Bush som multinationale koncerner har, er i sagens natur det modsatte af danske lønmodtagere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed