Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 263 – 6. december 2006 – side 4

Fagligt Ansvar med visioner for en samlet velfærdsbevægelse

Velfærdskampen fortsætter

Anne A. Lange

Torsdag d. 7. dec. holder initiativtagerne bag 17. maj, 2. september-konferencen og aktiviteterne omkring folketingets åbning d. 3. oktober et møde for at lægge en fælles strategi for udviklingen af et velfærdssamfund i en social og solidarisk retning.

Fagligt Ansvar har en meget klar vision om at skabe en stor og bred velfærdsbevægelse der skal have til mål at vælte Fogh af pinden stille krav til en kommende regering om en ordentlig velfærdspolitik.

Fagligt Ansvars koordinations-gruppe er kommet med en plan for hvordan en sådan velfærds-bevægelse bør stables på benene, som et bud på hvad mødet bør beslutte.

Ifølge Fagligt Ansvar skal bevægelsens kerne være alle organisationer der har tilsluttet sig aktionerne omkring årets velfærdskampe.

Denne kerne bør desuden udvides med bl.a. indvandrer-organisationer, lejer- og boligbevægelser, forældre- og forbrugerbevægelser samt økologer og miljø-organisationer og skal være med til at formulere et helt andet grundlag for velfærdssamfundet end den nuværende regerings minimal-statsidéer.

En stor velfærdskonference d. 17.maj, med tillidsmænd fra hele landet og repræsentanter fra de mange bevægelser og lokale netv-ærk, der skal være en opstart på bevægelsens samlede arbejde.
Konferencen skal uddybe visions-papirerne fra 2. september-konferencen og vedtage klare nøgle-punkter for hvordan velfærds-samfundet skal se ud, som en kommende regering skal forholde sig til.

Det følgende er et uddrag af et interview med Finn Sørensen fra Fagligt Ansvars sekretariat. Interviewet kan læses i sin fulde længde på Fagligt Ansvars hjemmeside.

Hvorfor foreslår Fagligt Ansvar at der laves en landsdækkende velfærds-bevægelse nu?

- Bevægelsen findes jo allerede. Den manifesterede sig flot d. 17. maj og omkring d. 3. oktober. Der er gang i en masse lokale aktiviteter. En stor konference for tillidsvalgte og re-præsentanter for de mange be-vægelser og lokale netværk skal samle op på tingene. Alle de mange små og store bække skal samles til en bred, brusende flod der skyller Anders Fogh og hans nedskær-ingspolitik væk.

- Flere og flere indser, at der er en sammenhæng mellem skattestop, skattelettelser og udgiftsstop i kommunerne på den ene side, og udhulingen af velfærden på den anden side.

- Hvis det skal lykkes, er vi nødt til at mødes på landsplan, og finde en fælles retning. Vi skal simpelt hen opstille en plan, der rækker helt frem til og på den anden side af næste folketingsvalg. Og planen skal gå ud på at vise for befolkningen: Hvordan får vi en anden politik, et andet flertal og en anden regering.

Hvorfor overlader man ikke den slags aktiviteter til de store faglige hovedorganisationer?

- Desværre har de indtil nu ikke kunnet finde sammen om at arrangere sådanne nødvendige aktiviteter. Men hvis for eks. LO tog initiativ sådant initiativ, ville sagen selvfølgelig stille sig anderledes. Det ville ikke betyde, at vi så holdt op med at være aktive – tværtimod - men at vi selvfølgelig måtte se vores videre aktiviteter i lyset af det. Indtil noget sådant måtte ske, må vi selvfølgelig bare mase på og få tingene op at stå, samtidig med at vi er åbne for endnu større bredde end vi allerede har, siger Finn Sørensen.

Se mere på www.fagligtansvar.dk

Se også:
SAA 263: Økonomi for antikapitalister: Topskat for de grådige
SAA 263: Gymnasieelever i protest

Flere artikler fra nr. 263

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Anne A. Lange

Siden er vist 2719 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside