Socialistisk Arbejderavis
Nr. 264 – 17. januar 2007 – side 1
20.000 amerikanske soldater til Irak
Bush‘s desperate træk
Chris Harman
George Bush’s beslutning om at sende flere tropper til Irak betyder endnu mere død, ødelæggelse og elendighed for folk i Irak.
Men beslutningen kaster også USA ud i sin dybeste politiske krise, siden Watergateaffæren i midten af 1970‘erne væltede Richard Nixon.
Bush’s skridt har delt den herskende klasse i USA i to lejre. Alt tyder på, at den vil sætte ny damp på den amerikanske anti-krigs-bevægelse – og det er en opfordring til at øge antikrigs-aktiviteterne også i Danmark.
Bakerrapporten
Det er kun få uger siden, at rapporten fra “Iraq Study Group“ – Baker-rapporten – satte fokus på den katastrofale stilling, amerikansk imperialisme befinder sig i. At “fastholde kursen i Irak“ – et af Bush’s yndlingsudtryk var “ikke en mulighed“, lød advarslen i rapporten.
USA var ikke ved at vinde krigen. USA’s militære tilstedeværelse var med til at øge det “kaos“, hvori Irans indflydelse var voksende.
Kaoset truede med at skabe “radikalisering af befolkninger, massebevægelser af befolkninger og regime-skift“ i andre, USA-venlige, stater i regionen.
En forøgelse af antallet af tropper ville “hæmme USA’s evne“ til at klare krigen i Afghanistan og “reagere på kriser verden over“.
Og “det kunne føre til større polarisering inden for USA, hvor 66 pct. af amerikanerne er imod regeringens håndtering af krigen“.
Hovedmændene bag rapporten var to sværvægtere i USA’s politiske establishment: James Baker, som var arkitekten bag USA’s udenrigspolitik, mens Bush’s far var præsident, og Lee Hamilton, Demokrat og medlem af USA’s kongres, og som sidder i rådgivende organer for CIA og “Homeland Security Council“. Deres ærinde var ikke at bringe fred til Irak, men at undgå en gentagelse af det nederlag, som USA led i Vietnam for 32 år siden.
Pessimisme
Bush har vendt ryggen til rapportens analyse, på trods af at dens pessimisme om de militære udsigter bakkes op af nogle af hans ledende generaler.
I stedet har han erstattet disse generaler med sine egne tro folk og tilsluttet sig de opfordringer til militær optrapning, der er kommet fra vice-præsident Dick Cheney, “American Enterprise Institute“ og den ny-konservative hard-liner, Frederick Kagan.
Ved siden af dette er “krigen mod terror“ nu udvidet til Afrikas Horn med USA’s støtte til Ethiopiens invasion af Somalia.
Selv krig mod Iran bliver ikke udelukket – på trods af Baker-Hamilton-rapportens opfordringer om at forhandle med Iran og Syrien for at stabilisere Irak.
“De tror på, at hvis de går efter Iran, så vil det opveje deres tab i Irak – altså ligesom at fordoble indsatsen,“ fortalte en Pentagon-rådgiver til den højt respekterede journalist Seymour Hersh.
Bush sætter sin lid til, at Demokraterne vil være for skræmte til at stoppe ham. Det var millioner af anti-krigs-stemmer, der gjorde Demokraterne i stand til at vinde stort ved midtvejsvalget i november.
Men næsten alle partiets ledere har stemt for krigen og er imod en øjeblikkelig tilbagetræning af USA-tropper. Hillary Clinton tog afstand fra de folk, der kom med den opfordring under valgkampen. Demokraternes leder i kongressen, Nancy Pelosi, siger, at de fortsat vil støtte, at de tropper der allerede er i Irak skal blive, selv om de er imod at sende flere.
Det passer meget godt med deres stilling som det andet parti for amerikansk kapitalisme – de er kritiske over for bestemte republikanske holdninger, men afstår fra alt hvad der måske kan svække USA-imperialismen.
Mareridt
Men Bush’s planer udløser mareridt blandt nogle af de fasteste støtter af imperialismen. De tror, at enhver optrapning vil slå fejl og omsætte et nederlag til en vild flugt.
Wesley Clark, den USA-general der ledede krigen mod Serbien, siger, at Bush’s forøgelse af antallet af tropper “vil gøre livet usikkert for endnu flere amerikanske soldater“, “yderligere undergrave soldaternes moral“ og øge Irans indflydelse i Irak.
Når en herskende klasse er splittet i to lejre, er det langt sværere for den at undertrykke folkelig modstand mod hvad regeringen gør.
Problemerne for Bush i USA bliver forstørret, når det gælder New Labour i Storbritannien. De har ligget på maven for USA-imperialismen i fem år, og de er uhjælpeligt fanget samtidig med at planerne viser sig ikke at virke.
Det er derfor, at John Prescott og Gordon Brown desperat har forsøgt at adskille sig fra Blair ved at kritisere den måde, Saddam Hussein blev henrettet på.
I Danmark forsøger Fogh-regeringen at lade som om, den er med i en helt anden krig end den Bush er med i.
Alligevel forsvarer Anders Fogh og Per Stig Møller Bush’s beslutning – den er taget efter “militær-faglige overvejelser“. Og de forsøger at bilde befolkningen ind, at Bush’s beslutning ikke er i modstrid med Baker-rapporten.
Baker-rapporten fik mange modstandere af krigen til at føle, at den var ved at nærme sig en afslutning.
Bush’s beslutning om at optrappe krigen har chokeret dem og gjort dem endnu mere vrede. Og splittelsen i toppen af samfundet om krigen vil få dem til at føle, at deres vrede kan gøre en forskel.
Det er en vrede, vi skal sikre os kommer til udtryk på gaderne i massivt antal på anti-krigs-demonstrationen i København, Århus og Odense den 17. marts.
Chris Harman er redaktør af tidsskriftet “International Socialism“
Artiklen er oversat og bearbejdet af Jørn Andersen
Se også:
SAA 264: Det mener vi: Det en om’er, Bush ... og Fogh
SAA 264: 4 års krig er mere end nok: Demonstration 17. marts
SAA 264: Underskriftsindsamling: Træk tropperne hjem, nu!
SAA 264: 2007: Antikrig: Pres på magthaverne
SAA 264: Etiopien slutter sig til Bush’s imperialistiske korstog
SAA 264: Irakisk olie på vej mod privatisering
SAA 264: Irakiske flygtninge udvises af Danmark: Af hensyn til Krarup og Langballe
SAA 264: 29. januar: Retssag imod regeringen
SAA 264: Kommentar: Sandheden – den vil regeringen stemme om
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed