Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 265 – 14. februar 2007 – side 4

Stoppede nedskæringer i Københavns Kommune

Aktionerne viste vejen

Jesper Juul Mikkelsen

København har masser af penge når det gælder prestigeprojekter i beton og asfalt, men når det kommer til børn og unge skulle sparekniven svinges endnu engang.

Ud over de 180 millioner som allerede skulle spares inden for børne- og ungeområdet, bebudede kommunen at endnu 137 millioner skulle hentes primært på de københavnske skoler i dette budgetår.

Men forældre, børn og lærerne på flere af Københavns folkeskoler sagde stop og blokerede deres skoler i protest. Protesterne nyttede. Der gik ikke mere end to – tre dage med protester, før at nedskæringerne blev taget af bordet af politikerne. En stor del af de 137 millioner kroner skal nu findes andre steder i kommunen. Det er i sig selv en sejr at få flyttet besparelserne væk fra børne- og ungeområdet og over til Klaus Bondams vej- og park prestigeforvaltning. Selv om lorten dog i bund og grund bare er blevet tørret af på nogle andre.

Det er dog vigtigt at vi alligevel tager ved lære af den sejr, som de aktionerende lærere og elever har opnået – politikerne kan presses! Men hvis vi for alvor skal have vendt udviklingen skal presset på politikerne øges endnu mere. Vi skal kræve civilulydighed af venstrefløjen i borgerrepræsentationen, ingen budgetansvarlighed over for regeringens sparebudgetter og et krav om tilbagerulning af flere års nedskæringer. Det vil kræve at kampgejsten på gulvplan fortsætter, og at venstrefløjen aktivt er med til at forme og udvikle denne. Derudover vil det også kræve, at vores repræsentanter i borgerrepræsentationen konsekvent stemmer imod nedskæringer, og stiller sig selv til rådighed som talerør for dem som fører kampen udenfor rådhuset.

Flere artikler fra nr. 265

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 2595 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside