Socialistisk Arbejderavis
Nr. 266 – 14. marts 2007 – side 11
Afghanistan
Danmarks og NATOs hemmelige krig
Jesper Høi Kanne
Med Anders Foghs og Tony Blairs beslutning om at reducere antallet af danske og britiske soldater i Irak, kommer krigen i Afghanistan op til overfladen igen. I skrivende stund ser det ud til, at yderligere nogle hundrede danske – og 1.400 britiske – soldater sendes til Afghanistan. Danmark har i øjeblikket 435 soldater i landet i den såkaldte ISAF styrke, 30.000 mand stærk, der hører under NATO.
Med Anders Foghs og Tony Blairs beslutning om at reducere antallet af danske og britiske soldater i Irak, kommer krigen i Afghanistan op til overfladen igen.
Afghanistan ses i herskende cirkler, som “krigen der kan vindes“. Men realiteterne på jorden i Afghanistan har noget andet at sige. Det underbygges af en nylig rapport fra det Washington baserede Center for Strategic and International Studies (CSIS). Rapporten er finansieret af USAID, der er en del af den amerikanske stat (svarer til det danske DANIDA).
Massive problemer
Rapporten, der hedder “Breaking Point: Measuring Progress in Afghanistan in 2007“, bygger på interviews med almindelige afghanere og analyser af nyheder og meningsmålinger. Rapporten konkluderer, at “forventningerne i befolkningen ikke er blevet indfriet“, altså at afghanerne ikke er tilfredse med resultatet af 5 års vestlig besættelse. Almindelige afghanere har mistet troen på regeringen, løfterne om sikkerhed, retfærdighed og demokrati. Selv de afghanere, der støtter besættelsen, tvivler på, at den har en fremtid.
Rapporten konkluderer også, at dette skyldes, at præsident Hamid Karzai (tidl. lønnet af CIA) hersker over et styre fyldt af nepotisme og korruption. Dette foregår på alle niveauer, regering, politi, hæren og provinsstyrerne. Den afghanske hær er “ineffektiv og i lavt selvværd“. Hæren har store problemer med at holde på sine rekrutter og mange hopper af til oprørene, der betaler dem fire gange mere end hæren, på trods af at hæren modtager milliarder af dollars fra USA.
Fattigdom og hungersnød
Afghanistan hærges af massiv fattigdom, og der er fare for hungersnød. Arbejdsløsheden ligger på ca. 45 pct. Landets mange bønder tvinges derfor til at dyrke opium, men de fleste har ikke råd til at bestikke embedsmænd: De risikerer derfor at blive ramt af de af USA sponserede udryddelses-programmer, der ødelægger opiumsmarker. Der er stadig ingen fungerende el og vandforsyning. Hovedstaden Kabul har ca. to timers elektricitet om dagen. Det anslås at over 10.000 afghanere er dræbt i krigen og over 30.000 såret. Alene i Kabul lever en halv million mennesker som hjemløse i byens ruiner.
Der foregår en massiv undertrykkelse fra regimet side, med mange rapporter om tortur, hemmelige fængsler, mord og voldtægt begået af de krigsherrer, som regeringen og NATO samarbejder med.
Desillusioneret befolkning
CSIS-rapporten fremhæver også besættelsestroppernes strategi som en del af problemet: “NATO og USA’s store militære operationer og fokus på den enkelte soldats antal dræbte, gør mere skade end gavn... de følgende civile tab, i en kultur der fremhæver hævn, har skabt “ti fjender ud af en“ og har desillusioneret de fleste afghanere“.
Disse konklusioner er i skarp modsætning til gentagne pressemeddelelser fra NATO, der overdriver antallet af dræbte Taliban-oprørere, og giver Taliban skylden for de dræbte civile. For to uger siden marcherede en demonstration på 25.000, gennem Kabuls gader og råbte “Død over Amerika“ og “Død over Afghanistans fjender“.
CSIS-rapporten noterer sig, at mens Taliban udgør flertallet af modstandsbevægelsen, så er den nu vokset til at inkludere flere anti-besættelses-styrker. Oprørerne er blevet mere sofistikerede, de udvikler deres taktik og kan indsætte “styrker på bataljons størrelse“.
Fordrejning af sandheden
Den afgående amerikanske øverstkommanderende i Afghanistan, general Karl Eikenberry, fortalte i februar den amerikanske kongres, at “et punkt kunne nås, hvor Afghanistans regering bliver irrelevant for dets folk, og hvor målet om at etablerer en demokratisk, moderat, selvforsynende stat, kan blive tabt for evigt“.
Seema Patel, en af rapportens forfattere, fortalte den 23. februar til et seminar i Washington, at rapportens konklusioner blev fordrejet til mere “positive erklæringer“ i medierne, af regeringer og af hjælpeorganisationer.
Om General Eikenberrys udtalelser til kongressen sagde Seema Patel, at “vi finder hans forudsigelser er på linje med vores undersøgelse“.
Se også:
SAA 266: Sejr for den folkelige krigsmodstand: Men krigen fortsætter
SAA 266: Nej til krig mod Iran
SAA 266: Demonstration mod G8 2. juni i Rostock
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed