Socialistisk Arbejderavis
Nr. 267 – 4. april 2007 – side 3
Klassesamfundet lever – desværre!
Poul Erik Kristensen
Statsministeren lyver. Det samme gør den højredrejede formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning Schmidt. De er nemlig blandt de mange, der påstår, at klassesamfundet er dødt.
Men en ny ph.d.-afhandling fra forsker Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet viser, at klassesamfundet lever i bedste velgående. Arbejderbørn taber nemlig stadig kampen om de gode jobs og den høje løn til akademikerbørnene. Hans undersøgelser viser, at det har voldsomme konsekvenser, hvilket familiært ophav man har.
De barske realiteter er, at klassesamfundet trives i bedste velgående.
Til LO’s Ugebrev A4 udtalte Trond Beldo Klausen d. 12. marts:
- Klassesamfundet lever. Og har det godt. Goder og byrder overføres stadig på tværs af generationer. Og derfor har bankdirektørens børn stadig langt bedre muligheder, end bistandsklientens søn eller datter har, for at få et godt job og en fed hyre.
Gennemhuller myten
Han gennemhuller også myten om, at uligheden mellem klasserne er mindre. Der er nemlig intet, der tyder på, at klasser er på vej til at få markant mindre betydning for, hvordan man klarer sig økonomisk.
Det interessante i Trond Beldo Klausens afhandling er hans påstand om, at uddannelse ikke er vejen til større ligestilling.
- Helt tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig er uddannelse blevet fremstillet som den store lighedsskabende maskine. Politikerne har troet, at hvis blot man satte folk i stand til at tage en uddannelse, så ville ligheden komme af sig selv. Det har fejlet af to grunde. For det første er rekrutteringen til det danske uddannelsessystem stadig meget skæv. For det andet slår klasserne stadig stærkt igennem på folks indkomst, selv om de har taget præcis den samme uddannelse.
Ph.d.-afhandlingen bygger på datamateriale på ikke færre end 1,4 millioner danskeres sociale oprindelse og deres indkomster. Og materialet viser, at det ikke kun er kvalifikationer og hårdt arbejde, der bestemmer, hvor godt man klarer sig i det danske samfund.
Det viser sig nemlig, at børn fra akademikerhjem i løbet af et helt liv kommer til at tjene 30 til 35 procent mere end børn fra et arbejderhjem. Dettte skyldes ikke kun, at akademikerbørn generelt får en længere uddannelse.
Samme uddannelse
Selv hvis man har samme uddannelse, er der forskel på, hvad man kommer til at tjene.
- Selv når der tages højde for uddannelse, er der meget store forskelle på, hvad højt- og lavtuddannedes børn kommer til at tjene igennem et liv.
Tag eksempelvis to civilingeniører. Den ene har oprindelse i den ufaglærte arbejderklasse, den anden kommer fra et hjem, hvor faren er erhvervsleder. Set over et helt livsforløb vil en civilingeniør fra arbejderklassen kunne komme til at tjene cirka 2,5 millioner kroner mindre end sin studiekammerat, og blandt jurister kan forskellen blive endnu større. Der er en klasseeffekt på stort set alle studieretninger, som jeg har undersøgt – på nær blandt læger, siger Trond Beldo Klausen til A4.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed