Socialistisk Arbejderavis
Nr. 267 – 4. april 2007 – side 11
Alternativer til Fogh
Lula: på knæ for nyliberalismen
L Bergmann
I vores forårsserie om “Alternativer til Fogh“ sætter vi i dette nummer fokus på den brasilianske præsident Lula som med over 60% af stemmerne kom til magten i 2003. Dette skete ved at love store sociale reformer i landet.
“Hvis alle brasilianere ved afslutningen på min præsidentperiode får tre måltider om dagen, så har jeg virkeliggjort mit livs vision.“ Sådan sagde Luis Inacio da Silva, i folkemunde kendt som Lula, da han og hans arbejderparti PT (Partido dos Trabalhadores) overtog magten i Brasilien 2003. Manden, der i sin barndom havde levet af at pudse sko, fik overbevisende over 60% af stemmerne ved valget i 2002.
En bedrift han senere gentog i 2005. Sejren blev udråbt som en sejr for de fattigste, idet han blev valgt på løfter om sociale reformer og brandtaler imod nyliberalismen.
Lula overtog et land, hvis tidligere præsident, Fernando Henrique Cardosos, havde solgt sin sjæl til nyliberalismen, hvilket havde forårsaget en katastrofal økonomi i landet. Brasiliens udlandsgæld var, da hvor Lula kom til magten, på over 400 milliarder dollars. Desuden havde privatiseringer til udenlandske selskaber bevirket, at transnationale selskaber kontrollerede 40 % af den brasilianske eksport.
En stor del af produktionen var på multinationale hænder, der var rettet efter profitforøgelse og ikke lokale økonomiske behov. Dertil kommer, at reallønnen i Brasilien var faldende og arbejdsløsheden stor.
To hovedopgaver
Lula stod overfor for to hovedopgaver. Den ene var at forbedre leveforholdene for landets fattigste og det andet var at forbedre økonomien.
Et af Lulas valgløfter var blandt andet at fordoble mindstelønnen. I dag får en brasilianer minimum 350 Reales om måneden, cirka 1.000 kroner, for en 44 timers arbejdsuge. I 2002 var mindstelønnen på 211. Der er altså tale om en lille stigning, som dog langt fra er stor nok, idet det antages, at en gennemsnitsfamilie behøver 1500 Reales om måneden for at opretholde en nogenlunde acceptabel levestandard.
En andet projekt, som Lula satte i gang ,var at få børn i de fattigste familier i skole. For at fremme dette blev familierne betalt for den arbejdskraft, de gik glip af ved at sætte deres børn i skole. Cirka 11 millioner familier har modtaget penge fra denne ordning.
Men forbedringerne er blot dråber i havet. Uligheden mellem rig og fattig er ikke blevet mindre, siden Lula kom til magten, og 40 millioner mennesker – til sammenligning er det lige så mange, som der lever i hele Polen – lever stadigvæk under fattigdomsgrænsen. Så nej! Alle brasilianere får ikke tre måltider og dagen, og Lula har langtfra virkeliggjort sin vision.
Det halter altså med de sociale reformer. Dette primært fordi Lulas strategi til at gennemføre reformerne har bygget på at skabe dem indenfor rammerne af nyliberalismen. Da han blev valgt, proklamerede han som noget af det første, at han som første led i at få rettet op på økonomien ville betale udlandsgælden tilbage. Hermed accepterede han de rammer som Verdensbanken og den Internationale Valutafond stillede op. Han bad sine vælgere væbne sig med tålmodighed, da han først ville rette op på økonomien og senere så tage et endeligt opgør med nyliberalismen.
Problemet var og er, at Lula og hans parti gør tingene baglæns, og herved låser de sig selv fast. Lula har underlagt sig markedets logik, og han har valgt først og fremmest at sikre kapitalens vilkår, hvilket betyder, at han ikke er i stand til at skabe de nødvendige sociale reformer hurtigt nok.
Kritik
Dette har bevirket at kritikken af ham har været voksende både fra hans egne vælgere og internt i hans parti, hvilket blandt andet har ført til protester og diverse aktioner imod hans politik.
Alligevel blev han overbevisende genvalgt som præsident i 2005. Her skal man være opmærksom på, at hans modkandidat var Geraldo Alckmin, Lulas diametrale modsætning. Han er uddannet læge og var den intellektuelle elites mand. At Lula blev så overbevisende genvalgt, handlede nok nærmere om mangel på bedre alternativ frem for egentlig succes med hans visioner om sociale reformer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed