Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 5

Enhedslistens årsmøde: Alternativer til Fogh

Mangfoldighed i fællesskab

Lene Junker

På Enhedslistens årsmøde brugte vi en del af lørdagen på at blive mere klar på, hvordan vi får væltet Fogh regeringen og erstattet den med en ny regering, som fører en solidarisk og menneskevenlig politik.

Først lyttede vi til Asbjørn Wahl, der er daglig leder i “For Velferdsstaten“ i Norge. Han fortalte om de norske erfaringer med at opbygge nye og utraditionelle alliancer i kampen mod nyliberalisme.

Opbygningen af de nye alliancer var en omfattende og langvarig politisk proces, som involverede mange mennesker på græsrodsplan. Da denne nye alliance var på sit højeste, samlede den 29 landdækkende organisationer med tilsammen mere end en million medlemmer.

Den spillede en central rolle i at vælte den borgerlige regering og presse Arbejderpartiet til at bryde delvist med nyliberalismen.

(Læs mere på www.velferdsstaten.no eller læs interview med Asbjørn Wahl på www.socialister.dk)

Erfaringer

Således inspireret af Asbjørn Wahls oplæg gik vi ud i grupper og diskuterede de norske erfaringer, og hvordan vi som medlemmer af Enhedslisten kunne arbejde for at vælte Fogh så hurtigt som muligt.

Generelt var alle enige om, at dette var den vigtigste opgave for Enhedslisten, og der blev udtrykt stor gejst og vilje til at komme i gang. Ingen tvivl om at velfærdskampen i 2006 har ændret den politiske dagsorden og vores muligheder.

Der blev dog også stillet mange spørgsmål: Om Enhedslisten rolle i bevægelserne og overfor bevægelserne. Om hvordan den aktuelle kamp for at vælte Fogh hang sammen med kampen for socialisme. Og om hvilke politiske krav, man skulle stille til en ny socialdemokratisk ledet regering.

Opbygge netværk

En kammerat fra Esbjerg slog til lyd for, at vi fik opbygget og styrket netværker på tværs i Enhedslisten, sådan at f.eks. enhedslistemedlemmer i 3F kendte hinanden og arbejdede sammen i deres fagforening. Det samme skulle gælde for medlemmer af andre fagforeninger, uddannelsessøgende, aktive i antikrigsarbejdet osv. Det kræver en stor organisatorisk indsats på landskontoret og i lokalafdelingerne, men det er nødvendigt for at venstrefløjen kan udnytte sit potentiale.

En kammerat fra Assens foreslog at vi udnyttede Fogh-regeringens hang til kanoner. Vi kunne lave en Fyr Fogh-kanon, som listede kravene op til en ny regering – et billede, som alle straks kunne se for sig.

En kammerat fra Silkeborg fortalte, at man i Silkeborg arbejdede på at blive Danmarks Trondheim. Det var den by i Norge, som allerede ved kommunevalget i 2003 opbyggede en lokal alliance, der stillede politiske krav til alle partier, som betingelse for at støtte dem. Trondheim blev et eksempel til inspiration for resten af Norge.

Læs mere fra Enhedslistens årsmøde på www.enhedslisten.dk

Se også:
SAA 266: Om alliancepolitik og erfaringer i kampen mod nyliberalismen: Den norske metode

Flere artikler fra nr. 269

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2707 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside