Socialistisk Arbejderavis
Nr. 270 – 20. juni 2007 – side 2
Det mener vi
Join the band
En ny generation af unge gør oprør mod systemets normalisering, krigsliderlighed og markedsafhængighed. De råber kapitalismen radikalt midt imod og forlanger forandring nu. De har fundet sammen i kampen for et ungdomshus i en mangfoldig og konkret modstand mod normaliseringen.
En modstand og et krav om andre rum for forskellighed som de også vil forsvare Christiania med. Det er en venstreorienteret og oprørsk ungdom som også fylder rækkerne ud i demonstrationerne i Rostock mod G8. Deres offensive politisering er et spark bag i til alle på venstrefløjen om at få fart på.
Det rejser også spørgsmålet om hvordan den oprørske ungdom skal anvende sin energi og lyst til at forandre verden. Mange synes det er fedt at lave spektakulære gadeaktioner og fyre den af til sej musik fra ladvogne. Men er det nok, hvis vi for alvor skal have fjernet Fogh og angribe det kapitalistiske system? I denne avis har vi i de seneste numre argumenteret for at masseaktioner, kombineret med et arbejde for at skabe bredere opbakning blandt almindelige mennesker, er nødvendigt for at vinde kampen om et nyt ungdomshus og forsvare Christiania, men det rækker endnu videre.
Et radikalt ungdomsmiljø rummer mange muligheder, men ikke organiserede og strategiske svar på det som man så inderligt ønsker – et opgør med Fogh og kapitalismen. Det er nødvendigt at organisere sig, ikke blot i små kampgrupper, men først og fremmest i politiske organiseringer hvor aktivisme og politisk strategi kombineres til kollektive handlinger. Hvis det radikale ungdomsmiljø fusionerede sig selv med Enhedslisten ville det afstedkomme to ting. Det ene er at Enhedslisten ville få en vitaminindsprøjtning af aktivisme og antikapitalisme. Det andet er at ungdomsmiljøet ville få et strategisk perspektiv og ikke mindst blive knyttet sammen med andre dele af kampen mod Fogh og kapitalismen.
For selv om det tilsyneladende ser sløjt ud med kampviljen i den danske fagbevægelse, så er det helt anderledes ude blandt de fleste arbejdere på private og offentlige arbejdspladser. De strejkende social- og sundhedshjælpere i Holstebro siger at de er da ligeglade med trepartsforliget, når det de har brug for er kontanter i hånden. Pædagogerne siger nej til Fogh, fordi der ikke kommer flere hænder til børnepasningen. Og overenskomsten blev langt fra vedtaget af et flertal, men tværtimod nedstemt af et flertal i 3F. Problemet er, at venstrefløjen er så svag og mangler selvtillid til at udfordre fagtoppen, og det skaber et billede af en arbejderklasse, der ikke vil slås.
Denne avis udgives af ISU, som aktivt tager del i at udvikle det radikale ungdomsmiljø til mere end farverige musikoptog. Og den er talerør for de kræfter i Enhedslisten og SUF som vil skabe mere aktivisme på massebasis og en klasseorienteret kurs. Vi begejstres af modstanden og mulighederne, og vi forsøger at diskutere erfaringerne fra bevægelsen, så vi ikke gentager hinandens fejl og nederlag. Morgendagens venstrefløj formes af dagens handlinger og her er der brug for både strategi + aktivisme og ungdom + arbejderklassen. Vi er klar til den stærke blanding. Vil du være med?
Se også:
SAA 270: Christiania: Den normale disciplinering
SAA 270: Kommentar: Voldens vildveje i Rostock
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed