Socialistisk Arbejderavis
Nr. 270 – 20. juni 2007 – side 3
Interview med Asmaa Abdol-Hamid
“Det var så godt at få lov til at sige min ærlige mening direkte til Pia Kærsgård i TV...
Lene Junker
... nu skal vi i offensiven for mangfoldigheden, for velfærden og for freden”
Debatten med Pia Kærsgård fandt sted på Grundlovsdag i Nyhederne kl. 21. Asmaa har rigtig travlt. Siden hun blev valgt som spidskandidat for Enhedslisten i starten af maj, er det gået stærkt. Arbejde, fritid og politik går op i en højere enhed. Studierne har hun forsømt, og specialet er udsat indtil videre.
Asmaa og jeg har sat hinanden stævne en varm juni eftermiddag på Café Kræs i Odenses hjerte, inden hun skal videre til møde i Enhedslistens bestyrelse. Snakken går, indtil vi bliver afbrudt at 2 knægte på ca 10 år. De går frejdigt hen til vores bord og siger: “Er du ikke Asmaa, hende politikeren?” Da de bliver bekræftet, giver de begge hånd, og den ene siger: “Min mor har stemt på dig.”
Den megen opmærksom de sidste par måneder har været hård kost for Asmaa. Det var forventeligt at højrefløjen med Dansk Folkeparti i spidsen har kørt benhård hetz. Men når Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal spiller med og offentligt mistænkeliggør hende, så er det lidt surt.
“Heldigvis fik jeg en debat med Villy Søvndal i radioens P1. Så jeg tror ikke at SF og Villy Søvndal fortsætter i det spor. Alt i alt har det været en sjov og lærerig periode. Det er svært at sige nej til møder, interviews, men jeg er ved at lære det,” fortæller hun.
Asmaa fortæller videre, at hun har tilbragt meget tid sammen med Enhedslistens MF’ere på Christianborg. “Jeg havde simpelt hen brug for deres hjælp og støtte, og den har jeg fået masser af. Det har været rigtig positivt. Jeg er nu ved at lære folk bedre at kende, også i hovedbestyrelsen.”
Asmaas opstilling på top 10 og senere valg til spidskandidat har også givet anledning til stor diskussion blandt Enhedslistens medlemmer. Asmaa fortæller, at hun fornemmer en positiv indstilling og opbakning til hende.
“Uden den, så kunne jeg heller ikke gøre det. Jeg ved selvfølgelig godt, at der er nogen, som er imod eller meget skeptiske. Jeg finder diskussionen om religion, islam og socialisme vigtig. Jeg er faktisk stolt af, at vi tager den. Jeg er også stolt af, at Enhedslisten som det eneste parti sætter mangfoldigheden i fokus. Vi siger fra over for ensretning og normalisering – vores alternativ hedder mangfoldighed. Nu må vi gøre mangfoldigheden konkret. Her ligger en stor udfordring, men det skal lykkes.”
Så taler vi lidt om, hvordan debatten om, at der kommer “en muslim med tørklæde i Folketinget,” egentlig påvirker muslimerne i Danmark. Asmaa er ikke i tvivl om, at det først og fremmest betyder en øget politisk interesse blandt langt de fleste muslimer.
Hun ser også tegn på, at flere spørger til medlemskab eller andre måder at støtte på: “Jeg opfordrer folk til at finde ud af, hvad Enhedslisten står for, og melde sig ind, hvis de er enige i det meste. Når folk så melder sig ind, skal vi være bedre til at tilbyde dem en plads i vores fællesskab. Mange vil gerne deltage aktivt, men ved bare ikke, hvordan man kan gøre det.”
På spørgsmålet om, hvilke politiske spørgsmål, der optager hende mest, er svaret: “Uligheden vokser i Danmark, og det er blevet mere tydeligt i Fogh-regeringens tid. Vi skal have væltet den regering hurtigst muligt. Enhedslistens politik er et godt udgangspunkt for at vælte regeringen, men den skal synliggøres. Og vi skal selv være med til at skabe de situationer, hvor det kan ske. Venstrefløjen skal gøre sig klar til dette. Derfor var det også ærgerligt, at Villy Søvndal og Helle Thorning Schmidt brugte tid på at kommentere mit tørklæde. Hver gang “tørklædedebatten” kører, så fjerner det fokus fra uligheden og ensretningen i Danmark. Det er klart i højrefløjens interesse – ikke venstrefløjens.”
Asmaa fortsætter: “Mellemøsten optager mig også meget. Irak, Palæstina og dele af Libanon er besat af fremmede tropper. Danmark er en del af besættelsesmagten i Irak og er 100 % følgagtig over for Bush og USA. Det er endnu en grund til, at vi skal have væltet Fogh-regeringen. Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed