Socialistisk Arbejderavis
Nr. 270 – 20. juni 2007 – side 6
Marxisme – ideer der kan forandre verden
Martin B. Johansen
Marxismen bliver ofte afvist som forældet. Martin Johansen forklarer her, hvordan vi kan bruge marxismen til at forstå den verden, vi lever i, og hvordan vi kan forandre den.
Karl Marx og hans samarbejdspartner Friedrich Engels var materialister, hvad angik filosofisk grundsyn. De argumenterede for, at hvis man skal forstå det enkelte individ, må man forstå det samfund, der former dem.
Den mest almindelige opfattelse af historien er, at det er individer – store mænd, undertiden dog kvinder – der skaber historien. Men for Marx var udgangspunktet “... de virkelige individer, deres handlinger og deres materielle livsbetingelser“. Nøglen til at forstå det menneskelige samfund er at forstå, at vi først og fremmest er producenter – at vi med hånd og hjerne skaber ting. Mennesket er nødt til at producere for at kunne leve og for at opfylde sine behov. Denne proces er en social proces – vi er nødt til at samarbejde for at producere.
Dette betyder, at mennesket i bund og grund er et socialt væsen.
Gennem historien har mennesker forandret den måde, de samarbejder på, for at imødekomme behovene. De første mennesker levede som samlere og jægere. Senere begyndte man at dyrke jorden. Og først for omkring 200 år siden begyndte fabriksproduktionen.
Kernen i denne udvikling er ikke blot de tekniske metoder, der bliver brugt, men hvem der kontrollerer produktionen – hvem der beslutter, hvad der skal produceres, og hvem der har kontrol over de færdige produkter.
Denne opdeling i klasser fører til en kamp mellem dem, der har magt, og dem, der ikke har det. Marx og Engels skrev i Det Kommunistiske Manifest: “Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie“. Marx forklarer, hvordan klassekampen – mellem frie borgere og slaver, mellem herre og tjener – har formet samfundet: “... undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har – snart skjult, snart åbenlyst – ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang.“
Denne forståelse viser, at marxisme ikke er en doktrin om, at folk passivt bliver formet af deres omgivelser. Verden forandrer sig, fordi mennesker skrider til handling, selv når bredere sociale kræfter indskrænker grænserne for, hvilke muligheder de har. Det er også gennem kamp, at mennesker forandrer sig selv.
Kapitalismen er betydningsfuld for Marx, fordi den for første gang i historien gør socialismen mulig. De gamle klassesamfund udviklede kun teknologien til et niveau, der tilfredsstillede det regerende mindretals behov.
Kapitalisme er et mere dynamisk system. Det har udviklet rigdom nok til at imødekomme alle vores behov. Selvfølgelig vil det aldrig ske under kapitalismen, for hele systemet er baseret på at skaffe profit til en lille minoritet på de arbejdendes bekostning. Men kapitalismen skaber også den kraft, der har magten til at omstyrte den, nemlig arbejderklassen.
Arbejderne har ikke den kraft, fordi de lider mest under kapitalismen. Men kapitalismen bringer arbejderne sammen på arbejdspladserne og gør dem til en kollektiv klasse. Og presset fra den kapitalistiske udbytning – som arbejdsgiverne sætter i gang for at få os til arbejde mere så billigt som muligt – tvinger folk til at organisere sig og handle kollektivt for at forsvare deres interesser.
“Storindustrien bringer en mængde mennesker, som ikke kender hinanden, sammen på ét sted. Konkurrencen splitter dem efter interesser, men opretholdelsen af lønnen, denne fælles interesse over for deres fabriksherre, forener dem i én og samme tanke om modstand,“ skrev Marx.
Det er arbejderne, der skaber arbejdsgivernes profit. Arbejderne har styrken til at sætte samfundet i stå ved at tilbageholde deres arbejdskraft. Men for at bruge den styrke må arbejderne stå sammen. Solidaritet er det basale princip i enhver arbejderkamp. Uden den vil enhver strejke slå fejl.
Som Marx ser det, holder arbejderklassen nøglen til vores frihed. Men det er klart, at arbejderklassen ikke er bevidst om sin egen styrke. Den herskende klasse hersker både i kraft af dens styrke, men også på grund af overtalelse og bedrag. Det er trods alt de færreste arbejdere, der tvinges med en pistol for panden til at knokle for en kapitalist.
Klassekampen står centralt i samfundet, men det meste af tiden er klassekampen gemt. Som Marx viser, er de herskende ideer i ethvert samfund de herskendes ideer. De dominerer alt fra skolesystemet til massemedierne. Den herskende klasse kan på denne måde regere uden vold. Men når en konflikt bryder ud, ser vi, at de er parate til at bruge vold.
I alle store strejker gennem tiden har vi set, hvordan politiet bliver brugt til at beskytte arbejdsgiverne.
Selv ret små strejker kan begynde at skære sandheden om samfundet ud i pap. Det er derfor, at fagforeningerne er så vigtige for Marx og Engels. Men det er vigtigt at forstå fagforeningernes begrænsninger. De forsøger at forbedre arbejdernes stilling indenfor systemet, som det fungerer nu, i stedet for at afskaffe det. Men Marx forklarer, hvordan fagforeningskampe nogle gange bryder den snævre horisont og bliver politiske:
“Et forsøg på at tvinge de enkelte kapitalister til at nedsætte arbejdstiden ved hjælp af strejker osv. på en enkelt fabrik eller også i et enkelt fagområde er en rent økonomisk bevægelse; derimod er en bevægelse for at tiltvinge sig en ottetimersdag ved lov en politisk bevægelse.“
Så når arbejderklassen ikke er lige ved at tage den politiske magt fra den herskende klasse: “... må den skoles til det ved hjælp af vedvarende agitation og fjendtlig indstilling overfor de herskende klassers politik. I modsat fald bliver den en kastebold i deres hånd.“
Det står centralt i Marx’ ideer at lægge vægt på, hvad arbejderklassen selv gør. Han troede aldrig på, at nogle andre grupper eller enkeltpersoner kunne skaffe arbejderklassen socialisme. Det er vigtigt at understrege, at Marx aldrig troede, at kapitalismen uundgåeligt ville føre til socialismen. I Det Kommunistiske Manifest taler han om den essentielle rolle for socialister, som han beskriver som “den mest avancerede og resolutte del af arbejderklassen.“
Socialister samler alle kampene mod kapitalisterne og kæmper for at overvinde de splittelser i form af køn, religion og nationalitet, som findes i arbejderklassen. Det er en meget udbredt opfattelse, at Marx sad begravet i bøger på British Library hele sit liv. Men det er en skrøne, for Marx lærte af arbejderklassen. Gennem hele sit liv var han aktiv socialist.
Han skrev ikke kun bøger, men også aviser. Han var med til at etablere 1. Internationale, som var en lille, men vigtig organisation af arbejdere. Han støttede strejkende vævere i Tyskland og den begyndende britiske arbejderbevægelse.
Men den begivenhed, som havde størst indflydelse på hans ideer, var uden tvivl Pariserkommunen i 1871.
Arbejderne overtog i en kort periode magten i Paris. Det viste i praksis, at arbejderne ikke bare kan overtage det kapitalistiske samfund, men er nødt til at opbygge et andet system, som bygger på arbejderdemokrati.
Siden Marx’ død har kapitalismen bredt sig til alle afkroge af verden. Den har skabt en fantastisk rigdom og muligheder for mennesker, men den har også mangedoblet sine rædsler, fra dagens mange krige til de millioner af sultende i Afrika og ødelæggelsen af klimaet. Det viser, at det stadig er nødvendigt at forandre verden.
Det er ikke nok at kigge ud på verden og beklage sig over dens sørgelige tilstand. Det er stadig nødvendigt, at socialister organiserer sig for at kunne rejse de kampe, der kan knække kapitalismen. “Filosofferne har hidtil fortolket verden,“ skrev Marx, “men hvad det kommer an på, er at forandre den.“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed