Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 15

Debat

Prostitutions-debat

Jørgen Lund

I Socialistisk Arbejderavis nr. 271, 15. august 2007, side 15 anmelder Doris Kruckenberg (DK) min anmeldelse af Henrik Lists bog, Sidste nat i kødbyen, fra avisens nr. 270.

Der er derfor heller ingen ord i DKs indlæg om den anmeldte bog, som DK burde gøre sig selv den tjeneste at læse og derved opdage, at hendes opfattelse af, at “60’ernes seksuelle frigørelse ... i årenes løb er blevet til det modsatte“, altså til pornoficering og sex som markedsvare, ligger på linje med, hvad Henrik List faktisk også har iagttaget. Og som vel alle tydeligt kan se!

Men den kamp, som har været tænkt imod denne udvikling, kampen for pornofrit miljø, mod prostitueredes tilstedeværelse og adgang i det offentlige eller private rum, for fjernelse af gadeprostituerede og af massageklinikker fra boligselskabernes kælderbutikker, ja denne kamp er ikke en tilbagevenden til 60’erens seksuelle frigørelsesspor eller en kamp mod kvindeundertrykkelse.

Den anmeldte bog har bl.a. en del om den såkaldte kamp mod prostitutionen, som bliver sat ind i flere historiske sammenhænge. I Danmark omkring år 1900 blev denne kamp omkring prostitutionslovgivning og bordelforbud ført som en kamp for ægteskabet, imod fristelser af ægtefællen, for mændenes frelse fra kønssygdomme og liderlighed osv.

Og i debatten i Enhedslisten det sidste par år har jeg gang på gang oplevet – dog ikke helt de samme – men samme moralistiske og idealistiske tone. Så når Henrik List i sin bog trækker spor tiltage til en 100 årgammel debats argumenter og ikke til frigørelsesidealer fra 60’erne, så trækker han nok hårdere op, men der er sgu noget om det!

Det kan slet ikke overraske socialiser, at markedsforholdene (også) bliver bestemmende for forholdene mellem kønnene. Henrik Lists iagttagelse af dette hænger sammen med en række skarpe refleksioner, som man ikke kan krybe uden om, fx i prostitutionsdebatten. Uanset hvad hans personlige indgang og praksis i området er!

List har således ret i at pege på, hvor tyndt, mytefyldt og fortiende prostitutions-hadernes argumenter er. Efter min mening hader og skader de mere de prostituerede end prostitutionen! Nogle i Enhedslistens debat indrømmer da også, at deres tilgang til emnet mere er feministisk end socialpolitisk. Og ligeledes at forskellige forbud vil forringe forholdene for de prostituerede, vil betyde en lille eller en stor forringelse af de forskellige former for sikkerhed for prostituerede (– og selvfølgelig også for kunderne!)

De forskellige initiativer, forbud og kommunale retningslinjer imod sexkøb, kan man frygte gør forholdene mere usikre og farlige for både prostituerede og kunder. (Ingen myter om at de HAR gjort det, jeg vil gerne se pålidelige undersøgelser først! Gid kriminaliseringstilhængernes holdning til erfaringer var de samme!)

Den mangfoldighed, som jeg bruger Henrik Lists forsvar for massageklinikker i gadebilledet til at efterlyse, er en mangfoldighed i bevægelsen for en bedre verden, for kampen for en bedre og sikrere hverdag – også for prostituerede og andre sex-arbejdere. Bidrag til debatten om dét må da interessere alle socialister, og også høre hjemme i en socialistisk avis.

Jørgen Lund, Brønshøj

Se også:
SAA 270: Essays af Hernik List: Sidste nat i Kødbyen
SAA 271: „Sidste Nat i Kødbyen“. Socialistisk Arbejderavis nr. 270: Anmeldelse af en anmeldelse

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Prostitution

Se flere artikler af forfatter:
Jørgen Lund

Siden er vist 2803 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside