Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 4

Kommentar

Uddannelse og Velfærds-seminar i Enhedslisten

Alexander Lassithiotakis

Enhedslisten tog et stort skridt fremad med et godt seminar, der også viser behovet for opbygningen af Enhedslisten lokalt.

Den 22. september holdt Enhedslisten seminar om uddannelse og velfærdskamp.

Seminaret bød på glimrende oplæg om de nyliberale angreb og omstruktureringer af uddannelsessystemet, fra erhvervsstyring, test-orientering, social selektering, og ny(-liberal) karakterskala.

Seminaret havde omkring 75 deltagere, hvilket er en rekord for Enhedslisteseminarer om uddannelsespolitik. Dette hænger sammen med, at mødet var godt opreklameret og mobiliseret til, først og fremmest gennem telefonopringninger til Enhedslistemedlemmer under 25 år.

Seminaret gav et godt overblik og sammenhæng over, hvad de nyliberale angreb og intentioner med uddannelsesområdet er. Hvor der tidligere er blevet diskuteret, hvordan vi forholder os til enkelte delområder, blev der altså for første gang formuleret en sammenhængende opfattelse og politik, både i forhold til hvad magthaverne har gang i, og hvad vores modsvar består i.

Der blev diskuteret vigtigheden af både at opbygge elev- og studenterbevægelsen samt at formulere en klarere socialistisk politik og profil i bevægelsen for at kunne stå imod nyliberalismens angreb.

Seminaret var et vigtigt skridt frem for både Enhedslisten og perspektivet om en stærkere elev- og studenterbevægelse. Derudover var der bred enighed om, at det havde været godt, og at vi har brug for lignende træf fremover, på tværs af både alder, uddannelse, og geografi.

Konkret

Konkret viste seminaret også. at der er brug for at opbygge på uddannelsesstederne. Som det ser ud i dag, fungerer Enhedslisten (og SUF) i regionale afdelinger, og i mindre og meget uformel grad på uddannelsesstederne.

På mindre skoler lærer Enhedslistens medlemmer selvfølgelig mange gange, hvem der ellers er medlemmer og snakker sammen og koordinerer deres aktivitet, men mange steder går man sammen med en masse medlemmer uden at vide, hvem de er, og uden at have adgang til at kunne tage kontakt til dem.
Specielt på universiteterne er dette et stort problem. Der eksisterer ingen centrall registrering af,hvilke medlemmer der går hvor, og derfor bliver aktivitet og diskussion overladt til dem, der tilfældigt støder ind i hinanden.

Et eksempel er fra RUC, hvor Enhedslisten havde en kampagnebus ude med aktivister under sundhedskampagnen. En glimrende ting i sig selv, selvfølgelig, men langt mere slagkraftigt havde det været, hvis man kunne invitere de medlemmer, der er på stedet, til at tage del i kampagnen – hvilket var en umulighed, simpelthen fordi der ikke er nogle eksisterende fælles netværk af Enhedslistemedlemmer. Dette problem gør sig gældende også, hvis man vil koordinere valgkamp eller afholde debatmøder.

Dette bliver for alvor absurd, når vi kigger på mobiliseringen til 2. oktober på RUC. En lille gruppe omkring Studenterrådet gjorde et glimrende arbejde med at mobilisere, og en del RUC’ere var da også med til demonstrationen, men gruppen, der mobiliserede, var alt for lille til for alvor at få mobiliseret de studerende.

Havde Enhedslistens medlemmer kunnet koordinere og gået forrest i mobiliseringen, kunne deltagelsen og diskussionen have nået et helt andet niveau. I alle huse/institutter er der et sted mellem 5-10 medlemmer af Enhedslisten, og en 15-25 sympatisører og potentielle medaktivister. Havde en kerne af aktivister i hvert hus mobiliseret, kunne vi have set de enkelte huse/institutter møde op samlet med egne bannere etc. til demonstrationen.

Desuden havde debatten om, hvordan vi kommer videre med forsvaret mod nyliberalismens hærgen, stået langt stærkere. Forholdene kan selvfølgelig se forskellige ud lokalt, men der er ingen tvivl om, at opbygningen af aktivistiske grupper lokalt på uddannelsesstederne, er et fælles behov; både for at styrke Enhedslisten, men først og fremmest for at kunne gøre en større forskel i kampen mod Foghs nyliberalistiske korstog.

Se også:
SAA 273: Odense: Venstrefløj skyder op på SDU
SAA 273: Uddannelsesdemo 2. oktober: Demokrati i bevægelsen?

Flere artikler fra nr. 273

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis

Siden er vist 2637 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside