Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 6

Overklassen forsøger at sabotere Bolivias regering

Mike Gonzalez

I midten af september marcherede tusinder af fattige bønder og indfødte aktivister gennem den bolivianske by Sucre. Marchen var en støtte til de forandringer i forfatningen, som den venstreorienterede præsident Evo Morales har foreslået.

Marchen fulgte op på de sammenstød, som har fundet sted i byen imellem politiet og regeringsmodstandere fra højrefløjen.

Lige siden, den blev valgt i 2005, har Evo Morales’ regering været under belejring og angreb. Morales, som var og er leder for de bolivanske coca-bønder, blev bragt til magten af en massebevægelse, som smed ialt tre andre præsidenter ud.

Efter et årti med brutal nyliberal politik er Bolivias modstand blevet et symbol og et eksempel på, hvordan man kan slå det globale markeds angreb tilbage.

Denne kamp er blevet ført an af Bolivias indfødte folks organisationer, som er blandt ofrene for den nyliberale strategi.

Nøglen til støtten til Morales var hans løfte om at tage kontrollen tilbage over Bolivias vigtigste ressourcer – nemlig olie- og gasreserverne.

Ressourcer

En ny kulbrintelov giver løfte om nationalisering af disse ressourcer, mens en landreform vil give jord tilbage til de oprindelige samfund.

Indtægterne fra olie og gas skal være med til at løfte levestandarden for flertallet i samfundet samt bruges til at finansiere nye sociale projekter.

Samtidig er det et centralt led i Morales’ projekt at gennemføre en ny forfatning, der lover en ny type demokrati, hvor de mennesker, som hidtil har været holdt borte fra magten – først og fremmest de oprindelige folkeslag – endelig vil få tildelt ægte demokratiske rettigheder.

Den grundlovgivende forsamling, der mødtes for et år siden, var blev sammenkaldt for at sætte dette i værk.

Men efter et år har denne forsamling endnu ikke truffet nogen beslutninger. Faktisk er den blevet lammet af en vedvarende kampagne fra den gamle herskende klasse, der går ud på at underminere den nye regering.

På overfladen handler kampagnen om regionalt “selvstyre“, men i virkeligheden er kampagnen ført an af Bolivias rigeste provinser, med Santa Cruz i front, for at lamme Morales’ regering.

Santa Cruz har i mange år været et foretrukkent område for udenlandske investeringer inden for landbrugssektoren og mineralområdet – resultatet har været en enorm økonomisk vækst i regionen.

Kampagne

De riges kampagne har ikke kun begrænset sig til parlamentet. De, der kontroller massemedierne, har forstærket og støttet Santa Cruz-lobbyen, og over hele landet har grupper af bøller angrebet regeringsstøtter.

Det oprindelige folk findes hovedsagligt i de højtliggende regioner. De “selvstyrendes“ lobby har base på de østlige sletter, og deres kampagne har været højrøstede og åbenlyst racistiske. I de sidste par år har lobbyen stået for et antal drab.

Men der er et paradoks her. Virkeligheden er, at forholdene for privat og udenlandsk kapital I Bolivia er vældigt gode.

Multinationale selskaber investerer i alle områder inden for økonomien. Da den nye kulbrintelov blev gennemført, medførte den kun forøget beskatning af den gas, som de udenlandske selskaber udvinder.

Det største stålværk i Bolivia er blevet solgt til et multinationalt selskab.

De økonomiske tal for 2007 udviser en stigning på 11 procent i statens indtægter, højere profitter for privat kapital (omkring 20 procent) og faldende levestandard (ned med 7 procent) for flertallet.

På den baggrund kan udmeldingen fra vicepræsidenten, Garcia Linera, om, at Bolivias fremtidige udvikling skal aftales med kapitalen – herunder Santa Cruz-kapitalisterne – kun være en god nyhed for det rige mindretal.

For de fattige vil kampen nedefra fortsætte, som det er sket gennem hele 2007. De fremskridt, der er opnået, er i det store og hele kommet som resultat af blokader af hovedveje, besættelser af jord og strejker.

Den eneste vej frem er fortsat denne kamp – for fjenderne af Bolivias revolution har vist, at de vil forsvare deres interesser med alle nødvendige midler.

Mike Gonzalez er professor ved University of Glasgow. Mød ham på Marxisme 2007, hvor han blandt andet vil tale om Venezuela og Chavez samt om Che Guevara – liv og politik


Flere artikler fra nr. 273

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Bolivia

Se flere artikler af forfatter:
Mike Gonzalez

Siden er vist 2696 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside