Socialistisk Arbejderavis
Nr. 275 – 16. januar 2008 – side 2
Fighters+Lovers frikendt
Poul Erik Kristensen
Det bliver Landsretten, der skal afgøre, om den colombianske oprørsbevægelse FARC og den palæstinensiske befrielsesfront PFLP er terrorister.
I december frifandt byretten tøjfirmaet Fighters+Lovers i anklager om at bryde den danske terrorlovgivning.
Fighters+Lovers er stiftet af Venstresocialisterne. Deres brøde er, at de sælger streetware, som ikke bare har logoer med PLFP og FARC, men også giver 35 kr. pr tøjstykke til disse organisationer.
Landsretten skal ikke alene kigge på Fighters+Lovers, men også markere hvor langt den danske – og europæiske – terrorlovgivning går.
Efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001 satte højrefløjen i USA og Europa “krigen mod terror“ i værk.
Med terrorpakken, som blev resultatet i Danmark, satte man – som i USA og resten af Europa – de mest basale menneskerettigheder og retsprincipper ud af kraft.
Terrorpakken indeholder paragraffer om øget overvågning, tilbageholdelse uden dommerkendelse og øgede beføjelser til efterretningstjenesterne.
De har fået større adgang til personoplysninger fra myndigheder og flyselskaber. Politi og efterretningsfolk har lettere adgang til at aflytte telefon og læse emails, ligesom de har øget adgang til at bruge betalte agenter, lave razziaer uden dommerkendelser m.m.
Terrorlovgivningen er ikke kun blevet kritiseret af venstrefløjen. Også 700.000 europæiske advokater har påpeget, at retssikkerhed og ytringsfrihed er truet af upræcise, gummiagtige bestemmelser, der kan bruges efter forgodtbefindende af statsapparatet.
“Krigen mod terror“
“Krigen mod terror“ har vist sig at være en gave til undertrykkende regimer og besættelsesmagter.
Vi ser det i Rusland i forhold til Tjetjenien, Kina i forhold til Tibet og XianJang-provinsen, Pakistan i forhold til Baluchistan, Tyrkiet i forhold til Kurdistan.
Og ikke mindst den USA-ledede krig imod Irak og Afghanistan og deraf følgende tortur, hemmelige fængsler og fængslinger uden rettergang.
“Krig mod terror“ betyder også, som retssagen mod Fighters+Lovers viser, at solidaritet med andre befolkningers kamp for selvstændighed og social retfærdighed bliver kriminaliseret.
I Danmark har vi allerede set, hvor langt staten vil gå i hvad den vil karakterisere som terrorvirksomhed.
I landsretten køres nu sagen mod Greenpeace, som i protest mod gensplejsede fødevarer hængte bannere op på Landbrugsrådets bygning. For dette blev de idømt individuelle bøder samt 30.000 kr. til organisationen efter §114.
Og i starten af januar i år kom det frem, at to irakiske mænd, uden mulighed for rettergang, og uden at kende til anklagerne, er blevet sendt tilbage til det nordlige Irak, hvor deres liv, ifølge den enes kone, er i stor fare.
De tre sager illustrerer de to hovedproblemer med antiterrorloven.
Det ene er ugennemsigtigheden i, hvad der kan betegnes som terrorvirksomhed.
Faglige organisationer og juridiske eksperter har peget på, at faglige aktioner uden problemer kan falde ind under terrorvirksomhed. Dermed kan skaderne på demokrati og ytringsfrihed gå langt videre end de kommende domfældelser. Den frygt og passivitet, som de skaber, er det vigtigste formål med antiterrorlovene.
Det andet hovedproblem er terrorlisten. Listen, der ikke omfatter lande, er sammensat uden offentlig indsigt, kontrol og juridisk afgørelse. Terrorlisten blev udleveret som USA’s liste over, hvem der er ven og fjende, og i kølvandet på 9.11. godkendt af bl.a. EU.
Det store problem med terrorlisten er, at det bliver mudret, hvornår der er tale om terror og hvornår der er tale om befrielseskamp.
Var terrorlisten lagt fast inden ANC og Nelson Mandela overtog magten i Sydafrika, ville ANC have været på listen. ANC blev nemlig betegnet som terrorister i både USA og England.
FARC
Den colombianske guerillaorganisation, FARC har igen været på aviserne forside.
Denne gang fordi de – efter mægling fra Venezuelas præsident, Hugo Chaves, frigav to kvindelige gidsler.
FARC, Colombias væbnede Folkehær, er Colombias største guerillaorganisation med 18-20.000 M/K under våben. Den er aktiv i 35-40% af landet, men først og fremmest i jungleområderne i landets sydlige del.
FARC er politisk inspireret af frihedshelten Bolívar.
FARC bekæmper USA’s omfattende indflydelse i Colombia, privatiseringen af landets ressourcer, de multinationale selskaber og borgerskabets dødspatruljer, som årligt dræber og lemlæster hundredvis af politisk og fagligt aktive.
FARC har siden 2002 presset på for at få gennemført en fangeudveksling, hvor regeringen skulle løslade de 50-60 FARC fanger, der sidder i colombianske fængsler, mod at guerillaen løslod 60-70 politiske og militære fanger.
Allerede fra midten af 1980‘erne har USA forsøgt – gennem militæret og dødspatruljerne, at svække FARCs civile basis ved gennemførelsen af omfattende massakrer. Civilbefolkningen i landområderne skulle skræmmes fra at støtte guerillaen. Men strategien slog i vid udstrækning fejl. I mange dele af landet bakkede civilbefolkningen op om guerillaen, som de så som det vigtigste værn mod overgrebene.
FARC har finansieret en del af sine aktiviteter ved hjælp af Colombias enorme produktion af kokain.
FARC’s holdning til kokainproduktionen i Colombia er, at problemet ligger i aftagerlandene. Hvis USA og Europa fjernede befolkningens behov for kokain eller legaliserede stoffet, ville kriminaliteten knyttet til kokain i Colombia forsvinde.
FARC handler dog ikke med kokain, men opkræver krigsskatter af coca-producenter på samme måde som organisationen opkræver krigsskatter af godsejere og andre dele af borgerskabet.
PFLP
Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) blev dannet i 1967 som en sammenslutning mellem tre mindre politiske organisationer.
PFLP kom på alles læber, da de i juli 1968 stod bag deres første flykapring, da et El Al fly på vej fra Rom til Tel Aviv blev bortført. PFLP mente, at general Ariel Sharon, der havde kommandoen for den israelske hær i Sinai under Seksdageskrigen året forinden var ombord – men det var han ikke. Passagerer og besætningsmedlemmer blev alle løsladt uskadte 39 dage senere.
Bortførelsen indledte mange års flykapringer, der kulminerede med kapringen af 4 vestlige fly i september 1970. Tre af disse blev senere sprunget i luften i ørkenen i Jordan. Ingen passagerer kom til skade under aktionen, men den medførte et voldsomt vestligt pres på de arabiske lande, der bl.a. førte til, at den vestligt orienterede jordanske konge samme september smed alle palæstinensiske partisaner ud af landet.
Det førte til dannelsen af terrorgruppen Sorte September, der i 1972 stod bag massakren på israelske sportsfolk i München.
I 1978 afsværgede PFLP anvendelsen af terror og gennemførelsen af aktioner uden for Palæstina.
Da den palæstinensiske Intifada i starten af 1990‘erne blev afløst af fredsprocessen, ramte det PFLP hårdt.
PFLP er en verdslig marxistisk organisation, hvilket gør, at den aldrig har fået støtte fra de reaktionære arabiske regimer, der gennem 80‘erne og 90‘erne drejede i en stadig mere islamisk retning. Sovjetunionens sammenbrud i 1991 medførte ligeledes, at den begrænsede støtte derfra stoppede.
Samtidig indebar fredsprocessen, at PLO anerkendte Israel – i modstrid med PFLP’s mål om en et-statsløsning.
Ved parlaments- og kommunalvalget i januar 2006 stillede PFLP op på Martyr Abu Ali Mustafa listerne og fik 4,1% af stemmerne. Det rakte til 3 pladser i det 132 pladser store palæstinensiske nationalråd.
Politisk har PFLP bevaret kravet om en et-statsløsning, hvor muslimer, kristne, jøder og verdslige lever side om side.
PFLP arbejder i dag overvejende politisk og i NGO’erne.
Se også:
SAA 275: Verden mod krig
SAA 275: Pakistan i krise efter Benazir Bhuttos død
SAA 275: World Against War
SAA 275: Syndigt Land
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed