Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 276 – 20. februar 2008 – side 3

“Det vigtigste er at få forberedt konflikten godt“

Poul Erik Kristensen

- Vi skrev historie. Ingen kan huske, at der har været så mange medlemmer til et medlemsmøde blandt HK’erne på rådhuset i Silkeborg.

I starten af februar mødte mere end 200 medlemmer af HK på Silkeborg kommune op, da HK-klubben holdt møde om de forestående overenskomstforhandlinger, fortæller Carsten Sørensen, der er tillidsmand for et halvt hundrede HK’ere indenfor økonomi og IT.

- Og de har meget høje forventninger. Og de er parate til at kæmpe. Hvis der ikke kommer en klækkelig lønforhøjelse bliver der strejke.

Men med mere end 25 år på bagen som fagligt aktiv ved Carsten, at resultaterne ikke kommer af sig selv.

Det kræver forberedelse.

Vi er i en underlig situation, hvor der ikke er ret stor selvtillid blandt de “gamle“ tillidsfolk. De har for mange nederlag med i bagagen. Modsat har vi en enorm kampvilje blandt de nye faglige aktive og blandt medlemmerne, fortæller Carsten, der er medlem af HK-Kommunal.

For Carsten er der derfor ingen tvivl om, hvad opgaven er for de progressive aktivister og tillidsfolk.

- Vi skal dels planlægge i detaljer, hvad vi gør, når strejken bryder løs, og vi skal have en plan for, hvad der skal ske, når regeringen griber ind.

Og begge ting vil ske. Faktisk tvivler han på, at det overhovedet bliver muligt at lave et forligsforslag, som kan sendes til urafstemning.

- Derfor skal de lokale klub-bestyrelser, fagforeningsbestyrelser og tillidsfolk allerede nu i gang med at planlægge, hvad der skal ske de første dage under konflikten. Hvor skal man mødes, skal der etableres blokader, hvordan markerer man sig i byen?

Carsten har allerede rejst disse spørgsmål i sin lokale HK-klub på rådhuset i Silkeborg.

- Men det er også vigtigt at være forberedt på et regeringsindgreb.

Her bliver det sandsynligvis ikke kun et slagsmål med regeringen. Men al erfaring viser, at vi også får et internt slagsmål i fagbevægelsen.

- Blandt fagbureaukraterne vil der være folk, som er villige til at føre slagtekniven mod strejken.
Carsten henviser blandt andet til Påskestrejkerne i 1985, hvor han selv deltog som aktiv elektriker.

- Dengang oplevede vi, at det faktisk var dele af den progressive del af fagbevægelsen, som gik forrest for at lukke strejken.

- Men den tid, den sorg. Vi skal bare have det i baghovedet. Det vigtigste er at få forberedt konflikten godt.

Blandt de mange spørgsmål, som har fyldt mest i medierne, er, på hvilket grundlag strejkerne bliver ført. Skal hver lille faggruppe slås for sig selv?

Hertil svarer Carsten nej.

- Jeg mener ikke, at det er et problem i opgangstider. Det der er vigtigt af forstå, er, at det er nødvendigt at sprænge regeringens økonomiske rammer. Det er det der vil samle de strejkende. Selvom OK08 handler om kroner er det ikke økonomisk kamp men en politisk kamp da der kæmpes med arbejdsgiverne/regeringen nationalt.

- Der er en vekselvirkning mellem økonomisk og politisk kamp. Påskestrejkerne i 1985 var først og fremmest en politisk kamp, der manglede det økonomiske afspekt til at holde “gryden“ i kog. Hvis der fra starten var rejst lønkrav mod en enkelte arbejdsgiver kunne det have været en motor til den politiske kamp, når denne var i en bølgedal. Set i dette lys mener jeg, at tillidsfolk m.v. overvejer, hvilket lokalt krav man kan rejse i starten af strejken.

Men en konflikt vil blive mødt med trusler om bål og brand. Allerede nu har regeringen og medierne iværksat en veritabel skrækkampagne. Der er ikke råd til løn – og arbejdsmarkedsforskerne står i kø: Det er spild af penge at strejke!

- Men det er det rene vrøvl. fastslår Carsten.

- Ved overenskomsterne i 1987, som var den første efter Påskestrejkerne i 1985, gav det rigtig godt. Angsten for ny konflikt var så stor, at arbejdsgiverne måtte til pungen.

Og da SOSU’erne i Vestjylland gik på gaden for et par år siden, blev der sat så meget fokus på deres lave løn, at forventningerne og kravene er sat helt i top denne gang. Erfaringerne viser, at det er dem der går på gaden, der får opmærksomheden, fortæller Carsten, der også er aktiv i Enhedslisten og ISU.

Han mener derfor også, at venstrefløjen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med den kommende konflikt.

- Det vigtigste er, at alle rejser spørgsmålet om støtte, der hvor de er. Inviter en eller flere strejkende på et møde på din skole, dit universitet, dit boligområde. Jo flere der bliver inddraget, jo stærkere bliver konflikten. Carsten opfordrer også folk til at møde op til de forskellige aktiviteter.

Netop spørgsmålet om at inddrage flest mulige i aktiviteterne er et nøgleord for Carsten.

- Derfor forstår jeg ikke de forbund, der kun udtager nogle få grupper til konflikten. I HK-kommunal har vi udtaget alle. Det gør vi for at sikre, at alle er med – og for at sikre, at alle har samme oplevelse. Det er vigtigt at drage erfaringerne sammen!

- Især når regeringen griber ind, er det vigtigt med fælles diskussioner om, hvad der skal ske. Ellers er der risiko for, at det hele smuldrer. Omvendt kan det blive rigtig stort, hvis vi står sammen.

- Det er jo ikke uproblematisk for regeringen at gribe ind, mener Carsten.

- Folk bliver rigtig sure. Og spørgsmålet er også om regeringen kan holde til, at fagbureaukratiet kan køre på frihjul i de kommende tre år, uden at de er bundet op af en overenskomst!

- Fagtoppen lever af at forhandle og skaffe resultater hjem til medlemmerne. Det er ligesom hele deres eksistensberettigelse! Og ingen ved derfor helt hvordan fagtoppen vil reagere, hvis de ikke får lov til det – navnlig i en situation, hvor forventningerne hos medlemmerne er så enormt høje.

Se også:
SAA 276: Overenskomst: 67% støtter storkonflikt
SAA 276: OK-08 – en politisk kamp
SAA 276: Kommentar: Enhedslisten skal tage ansvar
SAA 276: Den offentlige sektor udhules

Flere artikler fra nr. 276

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Overenskomst 2008

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 3004 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside