Socialistisk Arbejderavis
Nr. 277 – 27. marts 2008 – side 10
En bonde på det imperialistiske skakbræt
Vladimir Unkovski-Korica
Revolutionære socialister på Balkan går en svær tid i møde. Regionen har i lang tid været centrum for den imperialistiske rivalisering mellem USA og EU på den ene side og Rusland på den anden side. Kosovas ensidige selvstændighedserklæring markerer et nyt stadie i opskruelsen af spændingerne.
Efter Warszawa-pagtens sammenbrud i 1991 har USA lanceret en strategi, der går ud på at omringe Rusland og blokere for dets fremtidige genopståen som stormagt. USA’s andet mål var at sikre olie- og gasforsyningerne, der løber gennem Balkan fra Centralasien. For at kunne gøre dette var det nødvendigt for USA at vise, at det alene kunne genindføre og garantere lov og orden på Balkan, hvor borgerkrigen rasede.
USA satte militæret ind i Bosnien i 1995 og bombede Serbien på baggrund af Kosovos situation i 1999. Nu har USA så anerkendt Kosovos selvstændighed og dermed groft tilsidesat løfter, der blev indgået i en FN-resolution i slutningen af krigen i 1999.
Senest har Rusland gjort sig gældende på Balkan, hvor det føler, det har en sandsynlig mulighed for indflydelse. Både pga. af den fælles religion og historie, men mest af alt pga. den fortørnelse blandt serberne, som USA’s indblanding har forårsaget.
Rusland har brugt dets betragtelige energiressourcer til at sikre større indflydelse. Det har fået en aftale i stand med Bulgarien og Grækenland om at bygge en olieledning, og det har netop opkøbt Serbiens statslige olieindustri.
Kosovos uafhængighedserklæring er nødt til at blive set i denne sammenhæng. Uafhængigheden blev ledet af USA og de ledende kræfter i EU – England, Tyskland og Frankrig – som et modtræk mod Ruslands indflydelse i regionen.
Men uafhængigheden var også for at afstive selve regeringen i Kosovo. I 1999 gav USA provinsens regeringsmagt til FN, hvis administration har fremprovokeret bitterhed og utilfredshed blandt kosova-albanere. Efter at have været under FN-styre i næsten 9 år har Kosovo den laveste indkomst per indbygger i hele Europa.
Dette har ført til dannelsen af en radikal nationalistisk protestbevægelse – den såkaldte “Vetevendosje!“ (albansk for selvbestemmelse). Den har angrebet det “nykolonialistiske“ udtryk, som FN-styret havde, og blev brutalt undertrykt. Sidste år blev to demonstranter slået ihjel til en massedemonstration, der var indkaldt af Vetevendosje!, og dets ledere blev fængslet i flere måneder uden nogen som helst sigtelse. USA har beskrevet gruppen som “fjender for Kosovos fremtid“.
Ultimativ magt
EU og USA har ikke opgivet kontrollen med Kosovo. De har blot erstattet FN-styret med EU-styre. Den ultimative magt vil stadig være i EU’s Internationale Civile Repræsentation, som har autoriteten til at “annullere beslutninger eller love vedtaget af Kosovos myndigheder samt sanktionere eller fjerne offentlig valgte.“ Som Gerald Knaus, der er formand for det Europæiske Stabilitetsinitiativ, har observeret: “Kosovo vil ikke være uafhængig på nogen måde.“
Serbien kigger mod Rusland for diplomatisk støtte til at blokere for et FN-sæde til Kosovo, men forventer også støtte fra lande som Spanien, Grækenland, Cypern, Slovakiet og Rumænien. Serbiens mål er en cypriotisk-inspireret deling af Kosovo, hvor de tre nordlige provinser med serbisk flertal kommer under direkte serbisk styre.
USA’s støtte til Kosovo og Ruslands ditto til Serbien virker kun til at fastlåse serbere og albanere i deres nationalistiske positioner. Disse fødes af det påduttede mod til at søge at få overtaget over den anden part vha. de store magter.
I denne sammenhæng er det de serbiske socialisters pligt at udfordre serbisk nationalisme og til at argumentere for, at serbiske arbejdere ikke får noget ud af, at deres stat gør krav på Kosovo. Dette tillader os at udfordre vores egen herskende klasse og Ruslands ditto med klarhed, samtidig med det hjælper os med at bygge broer med kosova-albanere.
Men det betyder ikke, at vi tror på, at et uafhængigt Kosovo, reelt eller symbolsk, kan løse problemerne mellem serberne og albanerne. Forsøg på at lave etnisk rensede og rene stater har uundgåeligt ført til krig og etniske udrensninger. I en region så forskellig som den på Balkan, kan der ikke eksistere en nationalistisk løsning.
I stedet må vi bygge solidaritetsnetværk, der forener sociale og anti-imperialistiske græsrodsprotester over hele Balkan til at udfordre alle former for undertrykkelse og til at argumentere for ægte selvbestemmelse i en socialistisk føderation på Balkan.
Vladimir Unkovski-Korica er serbisk socialist, bosat i Beograd
Oversat af Jakob Hansen
Se også:
SAA 277: Kosovos løsrivelse: Optrapning af koldkrigsspændinger
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed