Socialistisk Arbejderavis
Nr. 279 – 12. juni 2008 – side 10
Elitens medier
Jakob L. Krogh
De største medier bringer næsten ingen kritik af den danske elite og ingen diskussion af alternativer til at eliten styrer samfundet. Dette skyldes at avisernes ejere selv tilhører eliten, annoncørernes modstand mod kritisk journalistisk, og elitens bevidste manipulation.
Det kræver faglig kamp at få lov at kritisere ejeren
A. P. Møller solgte sine aktier i Berlinske Tidende, fordi de bragte en historie om hans fars våbensalg til Tyskland under 2. verdenskrig. Det krævede et fagligt møde, hvor journalisterne truede med strejke, før chefredaktør Peter Wivel opgav at stoppe historien. På det faglige møde kom det bl.a. frem at Peter Wivel havde forlangt kritiske kommentarer om A.P. Møller fjernet fra et interview med Frank Aaen, hvilket de var blevet. Det vi kun kan gætte på er, hvor mange gange andet kritisk indhold er blevet stoppet. A.P. Møller solgt sine aktier, fordi journalisterne en enkelt gang mobiliserede deres kollektive styrke for at få ret til at kritisere A.P. Møller. A. P. Møller havde i 1982 reddet Berlingske Tidende fra en konkurs, men han ville ikke sikre en avis der kritiserede ham.
Annoncørerne bestemmer
Medierne ønsker ligesom andre virksomheder overskud. Deres vigtigste indtægt kommer fra annoncer, derfor er medierne afhængige af annoncørernes valg, hvilket betyder tilpasning. Annoncørerne ønsker ikke at de strejkende vinder, fordi dette vil smitte af på deres ansattes lønkrav og de ønsker ikke landsdækkende solidaritetsstrejker, der også vil stoppe salg og produktion af deres varer. Derfor annoncerer de ikke i aviser der giver plads til den type argumenter.
Når magten påvirker indholdet
Der er store omkostninger for journalister ved at være kritiske over for ministrer og magtfulde personer, som de er afhængige af for fremtidige historier. Bo Elkjær fra Ekstra Bladet fik 671 afslag på et interview med Anders Fogh om Irak krigen.
For en mindre historie betyder afslaget fra en magtfuld kilde som statsministeren, at historien ikke bliver trykt. Kritiske journalister får færre interviews med magtfulde personer og er derfor dårligere stillede end deres mindre kritiske konkurrenter.
Derudover kan ministre og andre magtfulde personer udnytte deres magt til at lave en afledning for at forhindre uønsket mediedækning. Fx. lykkedes det effektivt at aflede opmærksomheden fra indholdet i dokumentarfilmen “Den Hemmelige Krig“. Diskussionen i medierne handlede ikke om hvad man skulle gøre ved det faktum, at danske soldater udleverede fanger til USA der ikke overholdt Geneve-konventionen.
På samme vis handlede diskussionen heller ikke om hvilke konsekvenser det skulle have, at statsministeren havde ført folketinget bag lyset. Medierne diskuterede i stedet de påstande om fejl som forsvarsministeriets pressefolk havde fabrikeret. Da en undersøgelses-kommission endelig viste at der ikke var afgørende fejl i “Den Hemmelige Krig“, var dokumentarfilmen ikke længere på mediernes dagsorden og dens afsløringer fik derfor ingen konsekvenser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed