Socialistisk Arbejderavis
Nr. 280 – 3. juli 2008 – side 3
Irland
Nej til et nyliberalistisk Europa
Sinead Kennedy
Ved at stemme nej til Lissabon-traktaten har irske vælgere slået et afgørende slag imod forsøgene på at skabe en korporativ, militariseret EU-superstat. Traktaten er i sin essens, magen til den EU-forfatning som blev forkastet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland i 2005.
Irerne var det eneste europæiske folk der fik lov at stemme om Lissabon-traktaten, og det irske nej rungede klart på trods af mere end seks måneders trusler og skræmmekampagner fra medier og politikere. Ikke blot nægtede både de private og statslige medier at give traktatens modstandere en fair repræsentation – de blev også toneangivende for kampagnen og satte betingelserne for debatten.
Et af traktatens mest bekymrende aspekter er tilvejebringelsen af privatisering af offentlige udbud, men venstrefløjens forsøg på at sætte fokus på sådanne fundamentale problemer blev gang på gang ignoreret eller undertrykt. Højrefløjsgruppen Libertas, som er styret og finansieret af en multimillionær forretningsmand, blev mediernes ansigt på nej-kampagnen.
At Libertas kun havde en meget lille græsrodsstøtte, hvis overhovedet nogen, blev bekvemmeligt ignoreret. På ja-siden støttede Ibec (direktørernes organisation) traktaten, idet traktaten muliggør øget liberalisering, og de brugte således svimlende summer på at få deres budskab igennem. Selve afstemningen reflekterede i høj grad de irske klasseskel.
En meningsmåling, der blev bragt i Irish Times i kampagnens sidste dage, indikerede, at ja-siden overvejende bestod af velstillede borgere, mens en stor del af nej-siden bestod af arbejdere.
Meningsmålingen indikerede også, at en af erhvervsgruppernes største principspørgsmål – at fastholde en lav selskabsskat – kun figurerede som en bekymring blandt fem procent af dem som stemte imod traktaten.
Skillelinje
Medier såvel som politikere forsøgte at karakterisere nej-stemmen som en snæver, indadvendt debat om suverænitet.
Aktivisterne på gaden fandt imidlertid, at folk var bekymrede for en bred vifte af problemstillinger, såsom neutralitet, militarisering, manglende demokrati og forsvar af offentlige ydelser.
Den virkelige brudlinie i kampagnen var således mellem dem, som går ind for en nyliberalistisk erhvervsmodel, og dem, som vil kæmpe for et mere socialt, retfærdigt og fredeligt Europa.
Fejlagtigt argumenterede Labour Party sammen med nogle fagforeningsledere for at stemme ja til traktaten og afbalancere den nyliberalistiske politik med en rettighedserklæring. Som følge gav det ly til grupper som Ibec, som åbenhjertigt støttede traktaten for at opnå yderligere privatiseringer. Labours entusiasme for at kaste sig selv i armene på det korporative Irland sætter spot på nødvendigheden for en ny radikal venstrefløj.
På trods af sin kampagne for et nej til traktaten kan republikaneren Sinn Fein ikke udgøre det alternativ, idet han vakler mellem en oppositionering til nyliberalistiske midler i syd og en implementering af disse i nord.
Nej-sidens sejr er et kraftigt signal til arbejdere i hele Europa om at gå ind i kampen mod erhvervsmagten. Ydermere er det et tegn på solidaritet med de 200.000 fagforeningsfolk som demonstrerede i Lissabon da traktaten blev underskrevet i 2007. Disse demonstranter forudsagde med rette, at hvis traktaten blev stadfæstet, ville det “føre til en intensivering af angreb på det arbejdende folks rettigheder“ og at et andet Europa er nødvendigt.
Oversat fra Socialist Worker, 21 juni 2008, af Kristina Vinci.
Se også:
SAA 280: EUs angreb på konfliktretten
SAA 280: Fort Europa på Samos: En græsk tragedie
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed