Socialistisk Arbejderavis
Nr. 28 – April 1987 – side 2
Leder
Kurs mod afgrunden
Efter et par år med Schlüter-optimisme dukker snakken om, at Danmarks økonomi kører i afgrunden, atter frem. Regeringen har øjensynligt ikke taget notits af det. Den har derimod lovet at bringe underskuddet på betalingsbalancen i orden inden 1990.
Det lyder flot, når der ikke engang er overskud nok til at betale renterne af gælden til udlandet. Hvis løftet skal holdes, skal arbejderklassen betale med en nedgang i reallønnen på 18%, lyder det fra økonomerne i Privatbanken og Jyske Bank.
Danmark er det mest forgældede land i verden i forhold til befolkningsantallet, mener direktør i Industrirådet, Ove Munch. De offentlige udgifter, er for tung en byrde for industrien. Danmark har den mindste industri til at betale for den største offentlige sektor.
Hvis regeringen vil bringe ligevægt på betalingsbalancen inden 1990, må den gennemføre en momsforhøjelse på op til 50% og en devaluering på 35%. Arbejdsløsheden vil stige drastisk fra 280.000 i 1987 til 430.000 i 1990. Men arbejderklassen, som skal betale denne pris, vil ikke acceptere en så voldsom forringelse på en gang.
Borgerskabet splittet
Arbejdsgiverne måtte give små indrømmelser i overenskomsten for at undgå en storkonflikt. Borgerskabet har nemlig ikke selvtillid nok en total konfrontation med arbejderklassen, som den i 1985.
Umiddelbart efter at forligene kom på bordet, måtte Schlüter love, at regeringen ikke havde nogen planer om et indgreb. Afstemningerne var ikke afsluttet, og ingen kunne på det tidspunkt udelukke, at et eller flere områder kom i konflikt. Rygter om et indgreb ville have været benzin på bålet.
Regeringen har i stedet beskyldt industrien for ikke at have udnyttet opsvinget til at forøge sin andel på verdensmarkedet tilstrækkeligt. Der er ikke investeret nok i eksporterhvervene.
Men regeringen har ikke meget at have sin optimisme i. Industrien er ikke tilstrækkelig konkurrencedygtig over for udlandet. Landbrugets konkurrenceevne er ligeledes truet af EF-indgreb og regningen for deres eget miljøsvineri.
Schlüter har kun en farbar vej, hvis han vil forsøge at rette op på disse problemer: angrib arbejderklassen! Selvom arbejderklassen ikke uden videre er villig til at lade sig angribe, må borgerskabet forsøge sig.
Chancen for, at de laver fejl, og griber for hårdt ind, er større, jo større problemerne er for borgerskabet. Og jo større er chancen for at arbejderklassen reagerer, og at socialisters svar bliver hørt.
Se også:
SAA 28: Dødssejlerne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed