Socialistisk Arbejderavis
Nr. 28 – April 1987 – side 2
Ytringsfrihed – for hvem?
Anders Schou + Ågot Berger
Ytringsfriheden er de borgerliges kæphest. Inden for de sidste måneder er der flere groteske eksempler på, hvordan den såkaldte ytringsfrihed har det.
· Under påskestrejkerne i 85 gav lokale radioer oplysninger om blokader og afstemningsresultater fra arbejdspladser, som bidrog til at styrke koordineringen af aktiviteterne.
Bagefter blev der rejst sigtelse mod flere radioaktivister for at have opfordret til ulovlige blokader af offentlige samfærdselsmidler. For et par måneder siden blev sagen endelig afgjort ved Vestre Landsret. Aktivisterne blev idømt dagbøder.
· I forbindelse med en BZ-aktion på Egon Weidekamps borgmesterkontor, blev pressefotografen Henrik Saxgren anholdt, og hans film inddraget. Først efter to års tovtrækkeri fik Saxgren filmene udleveret.
· Journalisten Kurt Madsen interviewede i Radio Århus en aktivist, som havde været med til at at hærge den lokale MacDonalds burger-bar, som led i en boykot-kampagne.
Kurt Madsen blev idømt fængselsstaf, fordi han nægtede at oplyse aktivistens identitet. Aktioner og protester sørgede for, at han alligevel ikke havnede i spjældet.
· Endelig er der for et par måneder siden faldet dom for, at man ikke må kalde Provinsbankens direktør en tyveknægt. To DKP’ere havde lavet en satirisk plakat, som de og bogtrykkeren, Werk, fik en bøde for. Werks trykkeri har i årevis været meget brugt af den århusianske venstrefløj.
Disse eksempler peger alle i samme retning. De borgerlige er i færd med yderligere at stramme grebet over medieverdenen. Gennem repressalier skal journalister og fotografer presses til selvcensur.
Bogtrykkere skal på forhånd overveje om de risikerer at blive slæbt i retten for at trykke en plakat. Aktioner, strejker og tegn på modstand skal ties ihjel, hvis omtalen da ikke tjener til at svine aktivisterne til.
Ideen med dommene er yderligere at skærpe selvcensuren – samtidig med, at det borgerlige Danmark fortsat kan påberåbe sig ytringsfriheden.
Det værste som kan ske er, at progressive journalister og fotografer, som en følge af dommene, begynder at tilstræbe den umulige opgave at forholde sig neutrale til klassekampen. Det er det samme som at blive et personlig tilskud til den borgerlige ideologi-maskine.
Garanten
De angreb, der kommer nu mod den relative pressefrihed, må ses i sammenhæng med, at borgerskabet forbereder sig på kommende konfrontationer.
Alle tegn i sol og måne tyder på, at krisen kræver radikale hug mod arbejderklassen, hvis den skal løses til gavn for de borgerlige.
Det er vigtigt for dem at hindre en gentagelse af Påsken 85, hvor radioen kunne bruges til at styrke organiseringen af strejken.
I øjeblikket er borgerskabet i offensiven, og kommer igennem med angreb på den allerede begrænsede ytringsfrihed. Men arbejderbevægelsen er ikke knust.
Åbenlys censur og total undertrykkelse er kun muligt dér, hvor arbejderne har lidt alvorlige nederlag, som efter Pinochets kup i Chile i 1973. Derfor er styrken i arbejderklassen i sidste ende garanten for hvor meget ytringsfrihed, der til enhver tid er.
Billedtekst:
De borgerlige er bange for, at radioen skal blive brugt til at formidle oplysninger om blokader som under Påskestrejkerne i 1985.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed