Socialistisk Arbejderavis
Nr. 281 – 22. august 2008 – side 2
Hvorfor er det et problem at ægtefolk kan flytte sammen?
Jakob L. Krogh
En af de store politiske diskussioner i løbet af sommeren var EF-domstolens dom i den såkaldte Metock-sag. Der fastslog at Hr. Metock fra Cameroun sammen med tre andre afrikanere fik ret til at flytte sammen med deres irske ægtefæller i Irland.
For Dansk Folkeparti og regeringen var problemet, at EF-domstolens dom også kunne få betydning for dansk lovgivning, således, at også danske statsborgere kunne få ret til af flytte sammen med deres ægtefæller i Danmark, efter få ugers arbejde i et andet EU land, selvom ægtefællen kommer fra Afrika eller andre dele af verden uden for EU, hvor de indfødte har sort hud og nogle gange en anden religion end kristendommen.
Når en dom fra EF-domstolen kan få betydning for dansk lovgivning er det fordi EU love står over danske love bl.a. på områder vedrørende det indre marked. Det indre marked handler om fri bevægelighed for, kapital, varer og arbejdskraft. Det var netop med henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed, at EF-domstolen begrunder deres dom.
Arbejdskraftens fri bevægelighed betyder, at alle EU-borgere har ret til at søge arbejde i alle EU lande, logikken er, at hvis borgerne skal kunne udnytte denne ret skal de også kunne få deres familie med til det land de ønsker at søge arbejde i.
Selvom vi som socialister støtter en dom fra EF-domstolen, der giver flere mulighed for selv at vælge, hvor de vil bo med deres ægtefælle, skal vi ikke fristes til at tro, at EF-domstolen er en god allieret.
EF-domstolen er et redskab i EU’s nyliberale projekt
EF-domstolen er en del af EU’s institutionelle kompleks, og derfor også et redskab til at gennemsætte en politik som styrker de europæiske multinationale selskabers konkurrenceevne, dels ved at give dem et større hjemmemarked, og dels ved at presse lønningerne ned i EU.
EF-domstolen har afsagt flere domme der har svækket fagforeningernes aktionsmuligheder og fødevaresundheden og derigennem styrket EU’s nyliberale projekt. Et grundelement i nyliberalismen er svækkelsen af fagforeningerne. “Vaxholm-dommen“ kendte det svenske bygningsarbejderforbunds blokade ulovlig. Bygningsarbejderforbundet blokerede et lettisk firma, der betalte væsentligt mindre end den løn der var fastsat i de svenske overenskomster. “Rüffert-dommen“ forbød en tysk delstat at kræve at firmaer overholdt overenskomsten. En tredje dom underkendte skrappere danske regler for brugen af sulfitter, der bruges til konservering i blandt andet vin, marmelade og kiks, og kan give allergi.
Det er ud fra EU’s nyliberale projekt, at de nævnte domme skal forstås. Underkendelsen af overens0komsterne i Vaxholm- og Rüffert-dommene betyder lavere lønninger og er, derfor til klar fordel for de europæiske selskabers konkurrenceevne. Det er også ønsket om lavere lønninger der ligger bagved Metock-dommen, fordi arbejdskraftens fri bevægelighed skaber et større udbud af arbejdskraft og dermed et stører pres på lønnen, især, når arbejdernes mulighed for at udnytte fagforeningernes styrke til at sikre ordentlig løn samtidig forringes.
Foghs projekt
Hele det borgerlige Danmark er overordnet enig i EU’s nyliberale målsætning. Men i Danmark er netop de stramme regler om familiesammenføring, med 24 års regel og tilknytningskrav osv., et væsentlig element i gennemførelsen af det ny liberale projekt.
For det første, fordi det er et krav fra Dansk Folkeparti, for det andet, fordi dele af regeringens politik er blevet legitimeret med angreb på indvandrere. Et godt eksempel er indførslen af starthjælpen og kontanthjælps-loftet. Starthjælpen heder starthjælp, fordi ideen var at den lavere ydelse skulle motivere indvandre til hurtigere at finde sig et job.
Når det er lykkedes at få indført en anden sats for indvandrere, bliver gruppen af dem der modtager en højere ydelse mindre og det bliver dermed lettere senere at forringe deres ydelse, da mange har nemmere ved at gøre modstand end få.
Kontanthjælpsloftet blev delvist begrundet med at indvandrer-familier med mange børn, modtog relativt meget kontanthjælp.
Kontanthjælpsloftet stiller de i forvejen dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere endnu dårligere.
At Foghs nyliberale projekt henter en del af sin legitimering fra en stram indvandrepolitik, som bliver undermineret af EF-domstolens kendelse i Metock-sagen, er udgangspunktet for den ophedede diskussion om denne dom i Danmark.
Flertallet af dem der ønsker, at få en dansk undtagelse fra Metock-dommen ønsker det, fordi den står i vejen for den taktik som regeringen bruger til at legitimere sin nyliberale politik, ikke fordi de ønsker at ændre på det grundlæggende, at EU-domstolen forsat skal kunne fungere som et redskab til at gennemtvinge EU’s nyliberale politik. Som socialister ønsker vi modsat et opgør med EU-domstolen, men støtter den konkrete dom.
Se også:
SAA 281: Racisme – kapitalismens dårlige samvittighed
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed