Socialistisk Arbejderavis
Nr. 281 – 22. august 2008 – side 7
Georgien og Sydossetien
Fanget i stormagternes spil
Anindya Bhattacharyya + Simon Assaf
Anindya Bhattacharyya og Simon Assaf ser på de imperialistiske manøvrer, der ligger bag krigen mellem Rusland og Georgien.
Mange georgiere måtte gemme sig i kældrene under de russiske bombardamenter
I sidste uge blev endnu en af verdens regioner splittet af krig i Rusland og Georgiens sammenstød over Syd-Ossetien, en udbryderprovins i Kaukasus-bjergene mellem de to lande.
Men spørgsmålet om Syd-Ossetien er blevet viklet ind i en langt større konflikt: USA’s utrættelige higen efter at udvide sine NATO-alliancer og omringe Rusland af provestlige styrer.
I mandags lå den syd-ossetiske hovedstad Tskhinvali i ruiner, efter Georgiens angreb.
Titusindvis af mennesker er flygtet fra Syd-Ossetien. De fleste er flygtet nordpå over bjergene, ind i Rusland.
USA bakker op om Georgiens regering, mens Rusland støtter de syd-ossetiske separatister. Og nu er deres imperialistiske rivalisering kammet over i en militær konflikt, der er begyndt at sprede sig videre ud over regionen.
Løsrivelse
I weekenden øgede Rusland sin militære tilstedeværelse i Abkhasien – en anden provins, der har løsrevet sig fra Georgien.
Mandag gik russiske styrker ind i selve Georgien.
USA’s seneste handlinger har også kastet yderligere benzin på bålet. USA’s indenrigsminister, Condoleeza Rice, udtalte i juni, at “et NATO-medlemskab er Georgiens fremtid“, og lovede støtte til landets “territoriale integritet“.
Mange kommentatorer mener, at det træk fra USA, var det, der gav Georgiens regering mod til at indlede angrebet mod Tskhinvali i sidste uge.
Den seneste tids spændinger er resultatet af USA’s udvidelse ind i lande, der tidligere var under Sovjetunionens indflydelse.
I en gentlemans aftale, der blev lavet med Rusland i efteråret efter Sovjetunionens fald i 1991, lovede USA’s regering, at den ikke ville udvide sin militære indflydelse til Østeuropa.
Men USA brød denne aftale, da man begyndte at opbygge radarsystemer i Polen og Tjekkiet. En mængde tidligere sovjetrepublikker er således blevet trukket ind i NATOs udvidelse mod Ruslands grænser.
Rusland har svaret igen ved at støtte regioner, der er kommet i konflikt med USA’s nye allierede. I april bekendtgjorde Rusland, at man er nu styrker båndene til Syd-Ossetien og Abkhasien.
Så truede Georgien med at invadere de løsrevne provinser. Rusland svarede igen med at lade sine militærfly flyve over Georgiens hovedstad, Tblisi, under Condoleezza Rice’s besøg i juli, som en direkte advarsel mod landets NATO-drømme.
Georgien begyndte at samle sine tropper langs Syd-Ossetiens grænse i sidste uge. Osseterne begyndte at evakuere børn og ældre. Skud blev affyret over kludetæppet af grænselinjer. Dette eskalerede hurtigt til kampe mellem artilleri, og så til åben krig.
Selvom Rusland har sin egen imperialistiske dagsorden og er blevet mere selvsikker over for NATOs udvidelser, er landet blevet meget svækket.
Omstridt
Rusland kunne ikke afværge USA’s anerkendelse af Kosovos løsrivelse fra Serbien sidste år – et træk, mange forudsagde, ville destabilisere andre omstridte regioner verden over og fremprovokere flere konflikter og krige.
Og fordømmelsen af Ruslands ambitioner i regionen klinger særligt hult, når den kommer fra vestlige politikere, der slavisk følger USA’s krige og invasioner i “antiterrorens“ navn.
Rusland har selv brugt “krigen mod terror“ som en undskyldning for at slå brutalt ned på separatistiske kræfter inden for landets egne grænser – navnlig i Chechnya, der ligger nær Ossetien og deler grænse med Georgien.
Kaukasus-regionen ligger op ad Mellemøsten og Centralasien, der er strategisk afgørende områder i den verden, USA er fast besluttet på at dominere.
Krigene i Irak og Afghanistan kommer mere og mere ud af kontrol, hvilket skaber uro over hele regionen.
De seneste konflikter i Kaukasus er uadskillelige fra en bredere sammenhæng – og understreger nødvendigheden af at stoppe det globale system, der avler krig og ødelæggelse.
Oversat af Anne Lange fra Socialist Worker
Se også:
SAA 281: USA og NATOs strategi smuldrer
SAA 281: Ossetien – en historie om splittelse og krig
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed