Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 282 – 2. oktober 2008 – side 4

Budgetforlig

Nedskæringerne fortsætter i Århus

Man kunne ønske sig at Århus kommune levede op til gældende lovgivning for serviceniveau for ældre og handicappede. Budgetforliget i Århus forbedrer ikke servicen på ældreområdet og sikrer ikke at Århus Kommune kan leve op til servicelovens krav om tilbud om bolig til voksne med handicap.

Budgetforliget afskaffer prisfremskrivningen helt frem til 2012. Allerede nu er det fuldstændigt uacceptabelt at institutionernes dækning af udgifter til nødvendige indkøb af dagligvarer, kontorartikler og bleer ikke øges i takt med prisstigninger på disse varer.

Forliget tilfører ikke en eneste pædagogtime til børnepasningsområdet som lider hårdt af den sidste store sparerunde. Tværtimod fjernes der 9 mio. til driften af daginstitutionerne. Forliget overfører over fire år 56 mio. kr. fra driftsbudget til anlægsbudgetterne. Penge går fra varme hænder til kolde mursten.

Enhedslisten har som eneste parti været imod budgetforliget, og listen arbejder fortsat på at genoprette og forbedre forholdene for børn og ældre i kommunen. Dette kræver øgede indtægter som Enhedslisten har foreslået ved at hæve dækningsafgift og grundskyld.

De andre partier har afvist dette fordi de ønsker at leve op til regeringens skattestop og loftet over serviceudgifterne i kommunen.

Se også:
SAA 282: Budgetforlig: Gør som i Randers
SAA 282: Budgetforlig: Enhedslisten i Odense sagde nej
SAA 282: Budgetforlig København: Man skulle næsten tro, det var løgn!

Flere artikler fra nr. 282

Flere numre fra 2008

Siden er vist 2193 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside