Socialistisk Arbejderavis
Nr. 284 – 5. december 2008 – side 6
Boganmeldelse
“Hvorfor er feminister så snerpede?“
Cecilie Risager Pedersen
På forsiden af bogen ses en tegning af en ung mand og kvinde. Fra mandens mund følger en taleboble hvori bogens titel lyder. Hermed er hovedafsnittet slået an.
Her stilles 30 spørgsmål om ligestilling, som så derefter besvares, og som dermed munder ud i et samlet svar på hvorfor feminister egentlig er så snerpede. Dette opbakkes af første afsnit der omhandler den hårde kamp for at få indført stemmeret til kvinder i Danmark, og sidste afsnit tilbyder forskellige løsninger på, hvordan yderligere ligestilling kunne indføres i dagens Danmark.
Spørgsmål #3: “Skal kvinder nu være som mænd?“
Bogens svar på dette spørgsmål er kort og godt; nej. Ligestillingsbestræbelser handler ikke om, at gøre mænd og kvinder ens, men problematikken opstår ved om kvinderne så skal ind på mændenes banehalvdel og spille efter mændenes regler eller om mændene skal ind på kvindernes og være mere ’feminine’. Holm foreslår, at man laver banen helt om, så den tilpasses begge – hvor mænd kan tage barselsorlov og kvinder ikke handikappes på arbejdsmarkedet, fordi de føder børn. Arbejdsmiljøet skal dermed indrettes efter, at det befolkes af både mænd og kvinder.
Kvinders selvsyn
Holm pointerer, at mange yngre kvinder i dag føler sig hårdt presset – de forventes at gøre karriere på lige fod med mænd, men har også stadig hovedansvaret for børn og hjem i et samfund, hvor markedet og forbrugerismen har taget styringen. Kvinder bombarderes med forestillinger om hvordan deres børn og hjem skal se ud, samtidig med at de selv skal ligne supermodeller og være som pornomodeller om natten – her står nogle kvinder altså af, fordi de ikke mener det kan være rigtigt at de ikke har tid til deres ’liv’, og vælger dermed, at læne sig op ad den gamle kvinderolle, nemlig ved f.eks. at gå på deltid og/eller tage forældreorlov. Dette retfærdiggøres med, at det ikke er den form for ligestilling de vil have – de vil ikke være som mænd. Holm pointerer i denne forbindelse, at den gammeldags kvinderolle har sine bekvemmeligheder, men også er meget usikker i en tid hvor skilsmisseraten er høj, hvor kvinderne ender med at blive de økonomiske tabere – også mht. pensionsordninger.
Strategier for ligestilling
... hedder det sidste afsnit af bogen og indledes således:
“Det kulturelt fremherskende kvindebillede, som har idealiseret underkastelse, beskedenhed, tilbageholdenhed, hjælpsomhed og offervilje, er den første alvorlige forhindring på den bane, som skal føre til kvinders sociale, arbejdsmæssige, økonomiske og politiske ligestilling med mænd. Deltagelse i politik og erhvervsliv – især på de højere niveauer – kræver nemlig de modsatte egenskaber: Initiativ, pågåenhed, kampvilje, selvsikkerhed og tillid til egen dømmekraft.“
Dog pointerer Holm, at det ikke kun er kvinders egen opgave at ændre holdning – samfundet må også ændres, bl.a. ved følgende: Ligestillingsloven (vedtaget 2000, senest revideret 2007) bør omformuleres da den bruger for bløde vendinger, som “bør have en ligelig sammensætning af mænd og kvinder“ og at ministeren i henhold til loven skal tilstræbe en sådan ligelig kønssammensætning. Derudover findes undtagelsesregler, som i sidste ende betyder, at det er op til ministeren at vælge mellem de indstillede mænd og kvinder.
Spørgsmål #1: “Vi har da ligestilling nu?“
Faktum er, at danske mænd tjener 82,301 kr. mere om året end danske kvinder og at Danmark ligger på en 39. plads i lønforskel mellem kvinder og mænd – overhalet af lande som Gambia, Botswana og De Forenede Arabiske Emirater.
Ligelønsloven der trådte i kraft i februar 1976 siger, at mænd og kvinder skal have ’lige løn for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi’. Når der alligevel er store lønforskelle på 12-19 procent i mændenes favør (ifølge de officielle statistikker), skyldes det, at de to køn som regel ikke udfører samme arbejde.
Danmark har, som sagt, et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og mænds arbejde vurderes generelt til at have en højere værdi end kvinders. Ligelønsloven har siden 2006 pålagt arbejdsgivere med mindst 35 ansatte at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker, hvis der er ansat mindst ti personer af hvert køn. Dette medfører, at der kun udarbejdes kønsopdelte statistikker for en meget lille del af arbejdsmarkedet, nemlig 15 procent af de privatansatte. Dette medførte, at loven, da den blev vedtaget, blev kaldt for et “spil for galleriet“ af oppositionen.
Hvorfor sakker Danmark bagud?
I Spanien har statsminister Zapatero fremsat et omfattende ligestillingsforslag, som bl.a. indebærer, at de politiske partier skal afsætte 40 procent af deres kandidatlister til kvinder, ligesom de store virksomheders bestyrelser skal reservere 40 procent af deres bestyrelsesposter til kvinder. Dette står i stærk kontrast til Danmark, hvor man generelt har haft den indstilling, at ligestilling skulle komme ad frivillighedens vej og at kønskvotering er ydmygende for kvinder, da “de blot bliver valgt på grundlag af deres køn“.
I den forbindelse nævnes det, at der bør ansættes mindst 30 procent kvinder, da enkeltindividet ellers vil stereotypiseres, mens kvinden vil blive ’afmystificeret’ hvis der findes en rimelig ligelig fordeling af kønnene – derefter kan hun (og som teorien hypotese siger: vil hun) blive bedømt blot ud fra faglig kompetence og ikke på baggrund af sit køn. Derudover har øremærket barsel til mænd været en stor succes i lande som Norge og Sverige. Samfundsforsker Anette Borchorst udtalte til Politiken: “De afgørende bestemmelser er, at orloven er med fuld løn, at den er øremærket til mændene, og at der er fleksibilitet i ordningen. Mange unge mænd vil gerne være med, men de har ikke haft rammerne.“ Ydermere nævnes det som mulighed, at et opbrud med kønsroller, kunne have lovgivningsmæssig støtte, da: “Sådan er det med alting: Man henstiller bilisterne, at de kører ansvarligt, men henstillingen bakkes samtidig op af lovfæstede hastighedsgrænser“.
Det skal også bemærkes, at Holm vedholder det synspunkt at det ikke er, så at sige, “pigerne mod drengene“, men at det altid har været en kamp mellem reaktionære mænd og kvinder og konservative mænd og kvinder. Til slut fastholder hun at kvinder har nogle “indre barrierer“ at overvinde, som er skabt via pigesocialiseringen (i dette perspektiv følger bogen opfattelsen som er formuleret af Simone de Beauvoir i ’Det andet køn’: “Man fødes ikke som kvinde, man bliver det“), men at der dog også er en masse ydre samfundsmæssige barrierer, som vi bør have øje for, angribe og rive ned – så begge køn kan blive fri.
Hvorfor er kvinder så snerpede
Gretelise Holm
Lindhardt og Ringhof
196 sider – kr. 169,95
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed