Socialistisk Arbejderavis
Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 4
Bankpakke 2
Ole Andersen
Knap er den sød juletid ovre, før der igen tales vidt og bredt om pakker. Ja, der er faktisk kun tale om en enkelt pakke. Men hvilken pakke. Den omtalte pakke er en pakke med det lidet poetiske navn Bankpakke 2.
Den første bankpakke så dagens lys i efteråret, da den verdensomspændende økonomiske krise resulterede i, at banker og finanseringsselskaber på stribe kom i vanskeligheder. Med Roskilde Banks krak i bakspejlet og udsigten til yderlige bankkrak vedtog folketinget en bankpakke, som sikkerhedsnet under den finansielle sektor.
Pakken betød bl.a., at der ikke længere er et loft over, hvor meget indskyderne i bankerne kan få dækket i tilfælde af et krak. Et evt. krak vil således ikke bare holde småsparerne skadesløse, men også spekulanterne. Pakken havde en pris på 35 milliarder kroner, og blev betalt af indskud fra bankerne. Men med den garanti, at hvis tabene beløbe sig til over 35 milliarder kroner så betaler staten!
Og nu skal der igen deles en gave ud. Og der er ikke tale om en udsalgsvare. Prisen er på op mod 100 milliarder kroner – ja 100.000.000.000 kroner!!!! – som betales af staten. Bankerne skal altså have 100 milliarder i gave. Hvordan indpakningen skal være forhandles der pt. om på Christiansborg. Indholdet er de stort set enige om lige fra regeringen over de radikale til socialdemokratiet. og ja, selv SF vil true sig til forhandlinger. Enhedslisten er de eneste der afviser et sådant tilskud til bankerne.
Indhold: Ukendt
Hvad indeholder så Bankpakke 2 mere præcist, udover selvfølgelig det gigantiske beløb? Det vides faktisk ikke! Forhandlingerne er nærmest totalt mørkelagte under henvisning til aktiviterne på Fondsbørsen.
Alene udsigterne til støtten på 100 milliarder kroner har fået kursen på bankaktier til at stige, hvilket er ganske logisk. Får bankerne flere penge, ja, så kan de lave profit til deres ejere, aktionærerne.
Så den vel største økonomiske hjælpepakke i Danmarks-historien kan ikke diskuteres åbent og demokratisk, fordi der skal tages hensyn til spekulanterne på børsen. Absurd.
Under hvilke vilkår skal banker have de 100 milliarder kr.? Hvem af dem skal have del i pengene? Skal staten have indflydelse i banker til gengæld? Spørgsmålene står i kø, men ingen vil svare på dem.
Vi ved bare hvem, der skal betale pakken, nemlig dig og mig – arbejderklassen. Prisen svarer til at hver borger i dette land skal give ca. 20.000 kr til bankerne. Vil du gerne det?
“Sunde, solide og sobr“e skal de banker være, der kan få del i gaven, kunne Anders Fogh Rasmussen berette i sin nytårstale. Mon det er den velrenommerede Danske Bank, han har i tankerne? En bank, der har gjort sig yderst “heldigt“ bemærket med en række gigant-tab på udlån til spekulanter og fantaster.
Senest IT Factory-sagen, hvor Danske Bank har været særdeles lemfældig med finansiering og lån til varm luft og direkte svindel. Og det uden at sætte sig ind i sagerne. Banken har bare lånt pengene ud i blind forventning om profitter til banken og dens aktionærer. Den Danske Bank er ikke den eneste bank, der har lånt ud til højre og venstre i forventning om profit.
Anders Fogh Rasmussen er da også blevet kritiseret for udtalelserne om, at kun såkaldt sunde banker kan få del i pakkens 100 milliarder. Den socialdemokratiske frontkæmper, Henrik Sass Larsen, kræver, at også usunde banker skal have del i milliarderne. Ja, man tror det er løgn. Socialdemokratiet vil have, at banker der er drevet endnu mere lemfældigt også skal have tilskud.
Socialdemokratiet har dog tidligt i forløbet luftet tanken om en vis indflydelse på bankernes virke. Den tanke fik straks økonomiminister Lene Espersen til hysterisk at tale om nordkoreanske forhold for at understrege, at det forslag var lig den rene og skære kommunisme.
Hvorfor skal vi betale?
Hvorfor skal du og jeg så give bankerne 100 milliarder kroner? Lene Espersens udbrud tyder på at det er meget vigtigt. Argumentet er, at landet økonomiske situation helt og aldeles afhænger af et tilskud til bankerne.
Banker er blevet for forsigtige med at låne penge ud efter de mange gigantiske tab. Nu kan selv ikke sunde og fornuftige virksomheder låne til driften længere. Konkurser og stigende arbejdsløshed er konsekvensen af dette, så ved at give bankerne 100 milliarder kan de igen låne ud og holde hjulene i gang. Sådan lyder argumenterne igen og igen fra regering, Erhvervsråd og Dansk Arbejdsgiverforening.
Ja så, nu kan ingen vel klandre banker for at være forsigtige med at låne ud efter de gigantiske tab, de har lidt i årets løb. Men er bankernes udlån nu helt gået i stå? Ja, det vides faktisk heller ikke. Nationalbankens opgørelser viser en stor stigning i udlån til og med oktober måned 2008. De næste tal kommer sidst i januar måned. Bankernes regnskaber kommer i løbet af februar måned. Ingen tal dokumenterer politikernes udtalelser om at udlån er gået helt i stå.
Heller ikke alle i bankverdenen mener, der er behov for en Bankpakke 2.
Måske er den reelle årsagen til bekymringen et ønske om holde gang i økonomien ved fortsatte udlån til forbrug og spekulation. De seneste års økonomiske optur er primært lånefinansieret på baggrund af stigende ejendomspriser.
Keynes
Hvis det er stigende arbejdsløshed og økonomisk recession, der bekymrer regeringen, kunne den jo bare forsøge sig med klassiske keynesianske løsninger, som man nu gør i andre europæiske lande, og som Obama (måske) har planer for i USA. Løsninger der bygger på en regulering af kapitalismen og styring af konjukturerne ved hjælp af offentlige investeringer.
I Danmark er kommunerne underlagt en stram økonomisk styring. Et resultat heraf er, at skoler, daginstitutioner, pjelehjem, veje, idrætsanlæg og sygehuse forfalder.
Her vil regeringen ikke sætte arbejder i gang og skabe arbejdspladser og økonomisk vækst. Der er ikke råd, ligesom der ikke var råd til en ordentlig løn til offentligt ansatte under forårets strejker. Men 100 milliarder til bankerne er der råd til.
Kapitalismen
Keynes og Bankpakke 2 eller måske en 3’er vil heller ikke løse noget ved det grundlæggende problem med den økonomiske krise. Kriser kommer ikke af ingenting. Kriser er indbygget i den grundlæggende måde, hvorpå kapitalismen fungerer.
Under kapitalismen produceres der efter, hvad der giver profit, ikke efter hvad der er skaber velstand og velfærd til samfundets indbyggere. Denne krise er forårsaget af faldende profit. Giver en given virksomhed ikke profit, ja så lukker den. Og tjener en virksomhed ikke nok, kan den ikke betale sine lån til banken, som så igen ikke kan betale lån tilbage og vigtigst ikke give den ønskede profit til sine ejere, aktionærerne.
Der er ikke brug for bankpakker eller Keynes. Der er brug for at gøre op med selve årsagen til den økonomiske krise, verden er i. Gøre op med den kapitalistiske produktionsmåde og opbygge et samfund, der bygger på menneskers behov og ikke på et mindretals behov for profit. Krisen skærper klassemodsætningerne og klassekampen. Vores svar et socialistisk samfund.
PS. De fem største banker i Danmark havde i årene 2003-07 tilsammen et overskud på 95,8 milliarder kroner. Alligevel skal DU give dem 20.000 kr. Vil du det?
Se også:
SAA 285: Krisen er også kommet til Danmark
SAA 285: USA: Over 11 millioner arbejdsløse
SAA 285: Økonomisk ustabilitet skaber større fare for voldelige konflikter
SAA 285: Økonomisk ustabilitet skaber større fare for voldelige konflikter
SAA 285: Var “New Deal” en god deal?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed