Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 7

Interview fra Vestbredden

“Nu føler alle på Vestbredden sig som gazanere”

Vi har interviewet Ninna Hedeager Olsen og Lilith Gimbel fra International Solidarity Movement. De befinder sig på Vestbredden, hvor de gennem længere tid har lavet solidaritetsarbejde.

Hvad er stemningen på Vestbredden under angrebet på Gaza?

Lilith: Stemningen på Vestbredden er meget anspændt, palæstinenserne er meget bekymrede for deres venner og familie i Gaza. Samtidig er der opstået en meget stærk følelse af sammenhold igen mellem Vestbredden og Gaza, som ikke har været der, siden Hamas tog magten i Gaza, hvor de fleste på Vestbredden har distanceret sig fra Gaza. Nu føler alle på Vestbredden sig som gazanere, og siger at når palæstinensisk blod er spildt er det en kamp for alle palæstinensere.

Hvordan reagerer palæstinenserne på tragedien?

Ninna: I landsbyen Bil’in, som jeg har fulgt i de sidste 4 år, og hvor de har demonstreret mod muren, kan man virkelig se, hvordan modstanden igen blomster op. Deres demonstrationer er meget større end for tre uger siden og de holder for første gang i over et år demonstrationer flere gange om ugen ud over den sædvanlige fredagsdemonstration.

Kvinderne er igen begyndt at tage aktiv part i demonstrationerne. Torsdag den 8. jan. afholdt kvinderne en ren kvindedemonstration og søndag den 11. jan. vil der blive afholdt en kvinde- og børnedemonstration.

Til fredagsdemonstrationen den 9. jan. var temaet “Stop the Gazan holocaust“ og demonstrationsdeltagerne var klædt i kz-lejr dragter med gule Gazategn på brystet med budskabet om at gaza’nerne nu er jøderne, og israelerne nu har muligheden for at stoppe de krigsforbrydelser, der blev gjort mod deres bedsteforældre for 68 år siden. 5 blev anholdt og 4 såret til denne demonstration.

Kan I mærke en forskel i de israelske soldaters ageren efter angrebet er startet?

Lilith: Volden fra den israelske hær har været intensiv i Bil’in i de sidste 8 måneder, men efter angrebene på Gaza har den intensiveret. I den første demonstration imod angrebene på Gaza skød soldaterne med skarpt imod demonstranterne og dræbte to unge mænd.

De har taget nye våben i brug i løbet af de sidste to uger. En ny form for tåregas som kan skydes 500 meter og er næsten umulig at se før den rammer sit mål. Denne gas virker mindre på øjnene men påvirker kroppen så folk bliver syge og får udslet. Gassen er i stort omfang blevet skudt imod vinduer i huse hvor kvinder og børn har søgt ly for volden. En dagligstue er brændt efter at være blevet ramt med gassen.

Ninna: Ja det er tydeligt at volden fra de israelske soldater på Vestbredden også er steget i ly af fokusset på Gaza. De sidste to fredage i Bil’in er nye våben blevet afprøvet såsom nye aluminiumkugler, hvor en gik direkte igennem benet på en palæstinenser sidste fredag, små nye tåregasgranater, som er hurtige og næsten lydløse, som bliver brugt som ammunition og skydes direkte mod demonstranterne, samt nye kugler med væske som udløses efter kuglen er gået ind i kroppen, de bliver nu analyseret på Bir Zeit University i Ramallah.

Flere artikler fra nr. 285

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Palæstina

Siden er vist 3589 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside