Socialistisk Arbejderavis
Nr. 286 – 12. februar 2009 – side 6
Skattereform
Større ulighed mellem rig og fattig
Poul Erik Kristensen
Det er i grove træk tankerne bag det forslag til skattereform, som regeringens Skattekommission fremlagde 2. februar.
Carsten Koch
I spidsen for kommissionen sad den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch.
Og der er tale om en skævt sammensat skattereform, der primært er til gavn for de bedst stillede, idet der er lagt op til markante reduktioner af skatten for personer med høje lønninger.
Derimod rammer nedsættelsen af en lang række fradrag almindelige lønmodtagere hårdere, end de rammer de rige.
Skattereformen skal finansieres gennem grønne afgifter (blandt andet stigning i afgifter på brændsel på 15 procent, el 5 procent, vægtafgift på biler osv.), der vejer langt tungest på en arbejderfamilies budget.
Desuden sker der en nedsættelse af rentefradraget på ejerboliger, afskaffelse af de såkaldte ligningsmæssige fradrag som for eksempel på A-kasse, fagligt kontingent og befordringsfradrag.
Endelig foreslår skattekommissionen begrænsning af SU til fire år, hvorefter den erstattes af statsgaranterede lån.
Arbejdere mister penge
LO har beregnet, at den gennemsnitlige LO-lønmodtager vil miste kr. 2.351 på Skattekommissionens forslag.
Også FOA, der er fagforening for blandt andet social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere og hjemmehjælpere, har beregnet, hvad skattereformen vil betyde for deres medlemmer.
For stort set alle gælder det, at de mister penge på reformen. Nedsættelsen i skatten bliver ædt op af nedsatte skattefradrag og grønne afgifter. I gennemsnit vil et typisk FOA-medlem få små 3.000 kr. mindre om året
Et klik på skattekommissionens regnemodul, viser at en familie, der tilsammen tjener 1,1 million kroner og bor i lejebolig, få en skattelettelse på 46.710 kr. om året.
Fra fattig til rig
Skatten har traditionelt haft til formål at omfordele indkomsterne, så afstanden mellem rig og fattig blev mindre.
Men med den nuværende regering er der sket en markant omfordeling fra fattige til rige. Det er sket gennem nedsættelse af formueskatten, lavere virksomhedsbeskatning, nedsættelse af skatten på fast ejendom og gennem skattelettelser til folk, der betaler topskat.
Den ideologiske fernis, som er brugt på skattereformen er frasen om lavere skat på arbejde. Men det har ikke den virkning, at folk vil arbejde mere, hvis skatten falder. Kun syv procent af befolkningen vil arbejde mere, mens et tilsvarende antal personer vil bruge skattelettelsen til at arbejde mindre.
Se også:
SAA 286: Bliv medlem af IS/U
SAA 286: Hvem skal nu betale?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed