Socialistisk Arbejderavis
Nr. 286 – 18. februar 2009 (Kun online)
Massestrejker i Guadeloupe og Martinique som reaktion på krisen
Ken Olende
De generalstrejker, der finder sted på de fransk-caraibiske øer er en del af en global kamp for at forhindre, at det er arbejderne, der skal betale for krisen, skriver Ken Olende i Socialist Worker.
Generalstrejker har sat alting i stå på de fransk-caraibiske øer Guadeloupe og Martinique.
Folk er også gået i aktion i østaten Reunion i Det indiske Ocean. Alle steder kræver man højere mindsteløn og lavere priser på mad og brændstof.
Oprøret i Guadeloupe startede 20. januar, hvor det har lukket butikker, cafeer, banker og skoler og ramt turistindustrien. Der er mangel på brændstof og en stor del af transporten er gået i stå.
De strejkende kræver at mindstelønnen bliver hævet med 200 euro og højere satser for folk på understøttelse.
Strejken i Guadeloupe ledes af Sammenslutningen Mod Udbytning (LKP) – en komité, der omfatter fagforeninger og bevægelsesaktivister.
For to uger siden spredte protesterne sig til naboøen Martinique. Det skræmte den franske regering så meget, at den sendte en enhed på 130 urobetjente til øen.
Priser
De strejkende i Martinique har tilføjet et krav om, at priserne på en række varer i supermarkederne skal sænkes med 20 pct.
Da Socialist Worker gik i trykken, så supermarkedsejerne ud til at have accepteret dette, men der var stadig forhandlinger om, hvorvidt det skulle gælde alle typer af bestemte produkter, som fx ris, eller kun bestemte mærker af dem.
Guadeloupe, Martinique og Reunion er franske “oversøiske territorier”, som juridisk er en del af Frankrig. Deres indbyggere er franske statsborgere, og øerne anvender euroen.
Men i Guadeloupe er bruttonationalproduktet pr. indbygger kun halvdelen af, hvad den er i det europæiske Frankrig, og arbejdsløsheden er 25 pct., og helt op til 50 pct. for unge.
Arbejderne og de fattige på disse øer føler, at de rige forsøger at få dem til at betale for krisen.
Denne følelse forbinder dem med de strejkende i Frankrig, som fortsat organiserer aktiviteter mod Nicolas Sarkozys nyliberale politik.
Selv om det er en del af den samme vrede mod krisen, der ligger bag generalstrejken i det europæiske Frankrig, så understreger lokale ledere af protesterne den racistiske historie, som de flertallet af øboerne har oplevet.
LKP-leder Elie Domota sagde for nylig i et interview: “Hver gang der har været demonstrationer i Guadeloupe for at kræve lønstigninger, har reaktionen fra staten været undertrykkelse, særligt i maj 1967 i Pointe-a-Pitre, hvor der var 100 dræbte – bygningsarbejdere, som blev massakreret af gendarmerne.”
Sidste weekend marcherede tusinder af arbejdere gennem byen Le Moule og råbte: “Guadeloupe er vores, det er ikke deres.”
De henviste til det hvide mindretal, som har den økonomiske magt på en ø, hvor de fleste af de 400.000 indbyggerne er efterkommere af slaver.
Christiane Taubira, medlem af det franske parlament for et andet “oversøisk territorium”, Fransk Guyana, sagde for nylig til journalister, at situationen i Guadeloupe “ikke var langt fra socialt apartheid”.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2139, 21. februar 2009.
Se også:
SAA 286: Frankrig: Millioner i strejke mod Sarkozy
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed