Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 287 – 19. marts 2009 – side 16

Efter Gaza-krigen

Martin B. Johansen

I januar trak Israel sig efter tre ugers terror ud af Gaza og erklærede sig selv for sejrherre over Hamas og andre palæstinensiske modstandsgrupper.

De israelske ledere håbede, at man ved at sønderbombe palæstinensiske regeringsbygninger, skoler, kontorer og almindelige huse kunne knække modstanden. De satte det ene angreb ind efter det andet og dræbte over 1.300 palæstinensere.

Nu kan vi se, at Israel ikke fik opfyldt sit mål. Hamas overlevede og er om muligt stærkere end før invasionen. Et andet mål var at få sat en stopper for de raketter, som Hamas sender ind over Israel – men der meldes stadig om raketangreb.

På overfladen er alt som før: Israel har den altdominerende militære overmagt, men er ikke i stand til at knuse palæstinensernes modstand. Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon er fortsat de bevægelser, der står i spidsen for de arabiske massers modstand.

Under overfladen

Under overfladen har mange ting ændret sig.

Hardlinerne i Israel brugte Gaza-kampagnen til at sikre højrefløjen en sejr ved valget i februar. Men internationalt har de sat store dele af Israels omdømme over styr.

Krigen i Gaza udløste en eksplosion af vrede mod Israel og støtte til palæstinenserne. Der er ved at udvikle sig en international solidaritetsbevægelse, som bedst kan sammenlignes med den bevægelse, der kæmpede mod apartheid i Sydafrika.

Den amerikanske systemkritiker Noam Chomsky skriver: “Israel har bevidst gjort sig til et af de mest forhadte lande i verden og er ved at miste befolkningens loyalitet i Vesten. Det gælder også unge amerikanske jøder, som ikke i længden kan tolerere Israels fortsatte, chokerende kriminelle handlinger.“

På det magtpolitiske plan har Israels krig i Gaza lagt yderligere pres på magthaverne i Ægypten og Saudi Arabien – USA’s to vigtigste allierede i den arabiske verden. Den tidligere chef for Saudi Arabiens efterretningsvæsen, prins Turki al-Faisal, advarede i februar til en engelsk avis: “I sidste ende vil Saudi Arabien ikke kunne forhindre sine borgere i at tage del i den verdensomspændende opstand mod Israel.“

Universitetsbesættelser

I Storbritannien udløste Gaza-krigen en bølge af universitetsbesættelser. Mere end 30 af disse besættelser fortsatte, længe efter at Israel havde erklæret sin “sejr“. Besættelserne er bemærkelsesværdige af flere grunde.

For det første er der tale om de mest omfattende protester blandt studerende i årevis. For det andet viser de en meget høj grad af international solidaritet. For det tredje vandt de studerende flere steder nogle vigtige, om end små sejre, fx at universiteter skulle trække investeringer i Israel tilbage, gratis studieophold til studerende fra Palæstina samt at universitetsledelsen udtalte sin offentlige fordømmelse af Israels angreb.

Den etablerede studenterorganisation, National Union of Students, tog afstand fra besættelserne, bl.a. af frygt for øget anti-semitisme.

Men det var en helt unødvendig frygt. På mange studentermøder blev spørgsmålet om Israel, anti-semitisme og zionisme taget op, og det blev gjort klart, at det handlede om at tage afstand fra den israelske stats handlinger, ikke om at lægge jøder for had. Det bekræftes af, at også mange jødiske studerende var en aktiv del af kampen.

Samtidig har solidaritetskampagnen givet nyt liv til antikrigs-bevægelsen. Der er dannet nye grupper, de gamle har fået nyt liv, og en ny generation aktivister er dukket op. Det er opmuntrende, for intet tyder på, at situationen i Mellemøsten er blevet bedre eller mere fredelig.

Se også:
SAA 287: Afghanistan: Intet nyt under solen
SAA 287: NATO 60 år: Fra kold til varm krig
SAA 287: Tag med Nej til krig til Strasbourg 2. – 5. april
SAA 287: Sri Lanka: – nationalismens blindgyde
SAA 287: Nej til krig: Bliv medlem – Debatmøder

Flere artikler fra nr. 287

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Palæstina
Krigsmodstand (int.) Gaza 2009

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 3218 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside