Socialistisk Arbejderavis
Nr. 288 – 30. april 2009 – side 6
Reclaim your Education
Tre dage uden markedslogik
Mette Hermansen
Væk med karaktergivning og copyrights på viden, ind med gruppeeksamen og flere midler til grundforskning. Folkekøkken, workshops og en ged indsat som rektor. Meget kan nå at ske på tre dage, når vi selv bestemmer.
Besættelsen af Københavns Universitets centraladministration er en realitet. Omkring 150 studerende er stormet gennem juras bygning og står nu i gården omgivet af smukke, fredede bygninger.
Vi samles under et stort træ i midten, og der bydes velkommen. Der bliver erklæret fra arrangørernes side, at ledelsen er fyret, og nu bestemmer vi selv, hvordan vores universitet skal indrettes.
At det er os, der bestemmer, bliver tydeligt da – nu tidligere – rektor Ralf Hemmingsen prøver at tage ordet. Han bliver ført bort med beskeden om, at der ikke findes ledere på det nye universitet. Derefter begynder de ansatte langsomt at vende næsen hjemad. Programmet for dagen præsenteres og eftermiddagen byder på to workshops; en om EU’s uddannelsespolitik og en om, hvordan man bedst barrikaderer.
Barrikadeworkshoppen holdes udendørs, og der udveksles demoerfaringer og grines i solskinnet. Bagefter går ting-finder-gruppen på jagt efter egnede barrikadematerialer i Københavns gader, og det viser sig ikke at være et helt dårligt sted at lede. Gruppen kommer tilbage med metalhegn, skraldespande, paller og løse brædder og vi går i gang med opbygningen af næste dags blokader. Ved 19-tiden afbrydes arbejdet af meldingen om, at der er folkekøkken.
De første reformer vedtages
“Øhh, Lorry er her og vil gerne filme.“ I døren står en studerende, som har mødt Lorrys journalister på gangen. Døren fører ind til rektoratets mødesal som vi tidligere på dagen har indtaget. Salen danner med sine krystallysekroner og støvede malerier af tidligere rektorer nu rammerne for vores første plenummøde efter besættelsen.
De alvorlige buster som står langs væggene i hele lokalet er blevet klædt ud med elefanthuer, partisanertørklæder og toiletpapir for: “Selv om bygningerne er fredet, skal man da lige kunne se vi har været her!“ kommenterer en.
Stormødet tager en hurtig beslutning om at lade Lorry komme indenfor, mens der gives praktiske informationer om resten af aftenens program. Alle der ikke vil filmes kan gå ind i mødelokalet bag ved salen. Ca. 20 studerende forlader salen.
Efter pressebesøget diskuteres hvilke reformer vi vil indføre på vores nye, åbne universitet. I løbet af tre kvarters tid får vi afskaffet aktivitetskravene, som er et tiltag til at få os hurtigere gennem uddannelserne, vi får afskaffet universitetets reklamekampagner og i stedet kanaliseret pengene over i pædagogisk efteruddannelse af vores undervisere og vi beslutter, at alle undervisere skal tilbydes faste stillinger i stedet for deres nuværende midlertidige kontraktansættelser.
Mødet afsluttes og der klappes og hujes. Stemningen er god oven på en lang men vellykket dag.
Kriller i maven
Kl. 5.30 næste morgen står pressegruppen og de første barrikadevagter op. De lister sig stille ud af mødesalen, hvor gulvet er fyldt med sovende mennesker.
Pressegruppen leder efter et sted at ringe til forskellige medier, men både i ’fangekælderen’ under rektoratets bygning og i undervisningslokalerne ligger sovende folk for at sikre, at vores erobrede lokaler ikke bliver låst af af vagterne i løbet af natten. De ender med at slå sig ned i forhallen på juras fakultet.
Formiddagen går med blokade, men de fleste medarbejdere har valgt at blive hjemme, så det forløber stille og roligt.
Dagen går med workshops og vedtagelse af flere reformer for universitetet. Gruppeeksamen genindføres, karaktergivningen afskaffes, universitetet gøres økologisk bæredygtigt, der gives flere midler til grundforskning og al brugerbetaling i universitetets regi afskaffes og studiemateriale stilles i stedet gratis til rådighed.
Vi hygger os alle sammen, men begynder også at få kriller i maven: der skal ske noget. Den forventede konfrontation ved barrikaderne udeblev, da folk ikke mødte på arbejde, og vi trænger til at mærke, at aktionen udvikler sig.
Asger Geden indsættes som rektor
Den snigende rastløshed forsvinder dog, da det om eftermiddagen foreslås, at vi indsætter en ged som rektor. Geden er skaffet og der skal bare gives grønt lys fra plenum. “Det er et klart budskab,“ siger gedeskafferen, “Ja, den skider, men i det mindste ikke på de studerende. Ja, den bræger, men ikke ligeså konstant som den tidligere rektor.“
Geden skal også illustrere, at hvem som helst kan varetage posten, da rektor blot er Helge Sanders marionet. Der grines og forslaget er hurtigt vedtaget. En times tid efter ankommer Asger Geden, og der bydes velkommen og holdes møde med ham.
Indsættelsen liver op og folk går glade til aftenens workshops om henholdsvis miljø og bevægelsesarbejde. Om fredagen bærer stemningen præg af træthed og tilfredshed. Blokaden opretholdes; igen uden konfrontationer. Senere på dagen evalueres besættelsen, og der er bred tilslutning til, at den har været en succes og at Reclaim Your Education-initiativet skal fortsætte.
Efter en fælles rengøring afsluttes besættelsen som planlagt, og vi kunne alle få en tiltrængt lur.
Se også:
SAA 288: Reclaim your Education: Fra vidensproduktion til profit
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed