Socialistisk Arbejderavis
Nr. 288 – 30. april 2009 – side 11
Filmen “Vilde hjerter”
På knallerttur efter meningsfuldheden
Sara Andersen + Jesper Juul Mikkelsen
En helt almindelig kedelig mandag aften i april tog vi i biografen for at se filmen “Vilde hjerter“. 107 min. senere forlod vi biografen igen med et smil om læben og en øm fornemmelse i mavemusklerne, som når man lige har grinet rigtig meget sammen med nogle gode venner.
Da vi kom ud af biografen sagde vi i første omgang ikke så meget. Var det ikke bare en glad film om nogle almindelige unge drengerøve, der tog på tur og drak sig fulde? Der var ingen helte, absolut intet klimaks og ingen lykkelig slutning. Hvad var der så at sige!?
Men efterhånden som vi snakkede lidt videre begyndte flere og flere diskussioner at rejse sig og der kom til at gå adskillige kopper kaffe til inden vi var færdige med at diskutere.
“Vilde hjerter“ er en dejligt befriende film i en tid, hvor normalitet og individualisme proppes ned i halsen på os og hvor konkurrence er kodeordet i magthavernes ordbog. 13 drenge fra verdens røvhul (drengenes eget udtryk) Odense tager os med ud på en rejse. En rejse væk fra hverdagen, væk fra normer, rammer, pligter og ansvar og bare ad pommern til. En rejse der foregår på knallert – et ellers fuldstændig umoderne køretøj for alle med respekt for sig selv. Af sted går det med 40 km. i timen, rævehaler i hjelmen, rygmærker og anden lir side om side med (eller foran) store familiebiler og andre tidssvarende køretøjer.
I filmen følger vi 13 drenges knallerttur til Pommern i Polen, hvor de skal opføre et show. En tur, hvor vi udover at følge drengene, også får et indblik i provinsielle arbejdersamfund, hvor Bierstuben, regelrette moteller og masturbationsbutikker er en del af hverdagen og levevejen.
De 13 drenge vil ud og finde sig selv, hinanden, meningen med livet, friheden og bare ’noget andet’. De er alle medlemmer af knallertklubben eller broderskabet “vilde hjerter“. Et medlemskab der eviggøres ved at alle medlemmer brændemærkes med et lille hjerte.
Udover frihedstrangen handler drengenes tur mest af alt om venskab, sammenhold, at være der for hinanden og hjælpe hinanden. Og selvom sammenholdet sættes på prøve, når der skal ryddes op, tages beslutninger og når nogen får hjemve, så bruger de hinanden som støtte og til at komme videre.
Kærligheden rækker langt ud over biograflærredet. Ikke kun som fuldemands-erklæringer rundt om bålet, men også når de hjælper hinanden med at reparere knallerter, skubber hinanden i ryggen op af bakkerne, hjælper hinanden hjem fra byen. De ender sågar med at aflyse deres show i Pommern og i stedet køre tilbage til en af drengene, der er røget på hospitalet med en opskåret balle, idet han aftenen inden har sat sig i en glaslampe og derfor ikke kan køre videre. Her vinder solidariteten og kærligheden over karrierer og individualismen.
Der er rigtig mange ’fuldescener’ i filmen og rigtig mange nøgne tissemænd. Måske lidt for mange (af førstnævne) endda, hvilket en af personerne også giver udtryk for et enkelt sted i filmen. Men filmen er ikke kun glade drenge, sprut, solskin og god musik. Det er ikke et glansbillede, filmen viser. Vi får også indblik i drengenes skænderier, nedture, konflikter og mindre flatterende sider. Har vi så ikke bare en ny udgave af Paradise Hotel, kunne man spørge sig selv? Nej. Forskellen er netop, at rammerne er nogle helt andre. Det er ikke en konkurrence. Det er ikke nødvendigt at skabe alliancer og ingen går med frygten for at blive stemt hjem som den næste. Og det er næsten det bedste ved filmen.
Filmen viser en gruppe drenges forsøg på at bryde med samfundets bånd og hvor vanskeligt det faktisk er. Lykkedes det for dem? Måske, måske ikke. Om ikke andet gør de i hvert fald et forsøg og filmen giver fingeren til Haarder og alle de andre og giver håb til dem, der ikke ønsker at indordne sig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed